Lærer og rytter: At sammenligne sig med andre er en kamp, man altid vil tabe

At konkurrere er at sammenligne sig selv med andre – det er klart. Det kan være inspirerende at se, hvor gode andre er. Og det kan anspore en til at blive bedre, når man skal ud at stille op mod andre. Derfor har vi savnet stævnerne under corona-nedlukningen. Men at sammenligne sig med andre kan også gøre det modsatte – nemlig at man bliver ked af det og modløs. Herunder kan du læse en rytter og gymnasielærers bud på, hvornår sammenligningen bliver giftig for dig og din hest, og hvad du kan gøre for at undgå det.

Læs også: Bliv klogere på din rideprofil – og nå dine mål

Som at give karakterer i skolen

Når jeg ikke lige sidder på en hest, så er jeg lærer. En del af mit arbejde er at give årskarakterer. Det er ikke en del af jobbet, jeg elsker, men det skal gøres. Det sker også, at en elev bliver ked af den karakter, jeg har givet.

”Hvorfor har jeg fået 4, når Frederik har fået 7? Jeg ved, jeg har lavet mere end ham?!” Den hører jeg tit. Og det er ikke fordi, Lise ikke under Frederik et 7, men det er fordi hun føler, der er en uretfærdighed i, at hun har fået 4. Hvis jeg taler med hende om hendes egne opgaver og præstationer, så kan hun godt se, at 4 er okay, og hun forstår, hvordan hun skal komme hen til et 7-tal. Hun har det helt fint med det, og det er først ved sammenligningen med Frederik, at hun bliver ked af det.

Annonce

At sammenligne sig selv med andre til et stævne

Det samme gælder med ridestævner. Der, hvor vi ryttere burde holde næsen i eget spor, har vi det med at sammenligne os alt for meget med andre, og det kan gøre ret ondt. Hende den lidt uerfarne med den unge hest slog dig med over 5 %. Det sker, selvom din hest er ældre og lige så godt gående – og du har svedt dig igennem mange flere halve enetimer, end hun har.

Det er ikke, fordi du ikke under hende at vinde og være glad, men det gør dig lidt modløs og lidt flov. Alle kan gå ind på Equipe og se, hvad dine procenter er, og hvad hendes er. Og alle kan se på Instagram, hvordan hun stråler der på sejrsskamlen med dressurbanen i baggrunden. Og scroller du videre i dit feed, ser du mere af samme slags. Du tænker, at du aldrig kommer til at lægge sådan et billede op. For du er ikke god nok. Du får aldrig styr på nerverne, på kontragaloppen, på opstillingen eller på løven, der altid lurer i hjørnet ved P.

Det er det, sammenligningen kan gøre ved os. Det er en kamp, man altid vil tabe. Selvom vi alle godt ved, at selv gode ryttere har dårlige dage, at Instagram-billeder bare er heldige øjebliksbilleder og så videre, så sker det alligevel, at vi bliver nedslået. Og det vil blive ved med at ske, indtil vi bestemmer os for, at vi ikke gider lade det styre os mere.

Læs også: Syv nedgørende tanker, som alle ryttere har haft

Sammenligne sig selv med andre
Hold dig til den aftale, du har mellem dig selv og din træner, og prøv at lukke andres præstationer ude. Det kommer der ofte det bedste ud af. Foto: Kee Frandsen.

Vær stolt og glad på trods

Jeg prøver at lære mig selv at være i den boble, hvor min rideglæde og min stolthed er. Ja, min hest er 9 år og jeg rider stadigvæk kun LB2. Men det er lige meget. For ved du hvad? Jeg elsker at ride min hest, og vi passer godt sammen. Jeg vil ride det program på en måde, som gør mig stolt, også selvom ingen på stævnepladsen eller på Instagram kan se, at det er et lille mirakel, at jeg overhovedet kan den smule, jeg kan.

På trods af, at jeg er alenemor på fuld tid, og på trods af, at jeg selv har redet min hest til, selvom jeg aldrig har haft en unghest før, så stiller jeg op. På trods af, at jeg har været syg med stress og først for nyligt er raskmeldt, og på trods af, at jeg er en halvgammel dame, som ikke har en masse kræfter at ride med, synes jeg det er sjovt.

Læs også: Malgré Tout – at have hest på trods af alt

Annonce

Og i øvrigt: Hvilke andre dressurheste i klassen kan desuden gå en 26 km distanceklasse? Og stadig få 7 for gangarter og eftergivenhed? Hvor mange af de fine langbenede heste kan give en fantastisk galop ude i terrænet uden at tabe hovedet? Og hvor mange af dem står og presser på boksdøren af iver for at komme ud og træne når ejers skridt lyder på staldgangen? Og til sidst: Findes der en hest så ponykær og smuk som min? Jeg tror det ikke.

Det giver mod på at fortsætte

Sådan har vi alle en liste af ting, vi kan være stolte af og glade for. Og vi har alle vores på trods af-liste. De ting skal vi tage med på stævnepladsen, så vi ikke bliver forgiftet af at sammenligne os selv med andre. Ser vi i stedet vores resultater i lyset af vores egen udvikling og ikke andres, så giver det meget mere mening – og meget mere mod på at fortsætte.

Læs også: Opbyg tillid mellem dig og din hest efter en dårlig oplevelse

Kilder

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce