Foderekspert: Sådan hjælper du din hest til at spise mere

Annoncørbetalt | Amequ by Dangro

Måske er du en af de hesteejere, der jævnligt river sig selv i håret af frustration, fordi din hest bliver ved med at være en anelse for tynd? Har du også købt dig fattig i alverdens fodermærker, tilskud og snacks for at sikre, at din hest får nok – og lige meget hjælper det? Det er vi nok flere, der har prøvet. Men bare rolig, det er højst sandsynligt, fordi du har det, der kaldes en ‘hardkeeper’. I denne artikel vil vi gøre dig klogere på, hvad en hardkeeper faktisk er, og hvordan du, som ejer af en hardkeeper kan fodre din hest, så den får alt det, den har behov for. Derfor har vi allieret os med jordbrugsteknologen Ditte Oksen. Hun arbejder til dagligt som foderkonsulent hos en af landets største foderproducenter, Amequ by Dangro, og ved lige præcis, hvad det drejer sig om, da hun selv har to hardkeepers.

Hvad betyder det egentlig at være en ‘hardkeeper’?

”Hardkeeper” er et udtryk for den type hest, der kan være svær at holde huld på. Denne hest spiser kun for at overleve og kan give de fleste hesteejere grå hår og tomme lommer. I den modsatte grøft har vi easykeeperen, der lever for at spise, og som kan suge enhver næring ud af en gulerod på to meters afstand.

Når jeg ser ud over min lille flok af heste, så har jeg fire easykeepers og to hardkeepers. De fire nøjsomme heste er sjovt nok dem, der konstant står med mulen enten i græsset eller høbaren, mens de to hardkeepers har travlt med enten at ødelægge hinandens grimer, løbe om kap eller fundere over en lastbil der kører forbi på vejen en kilometer ude i horisonten. De nøjsomme har slet ikke registreret lastbilen… De SPISER!

Hardkeeperen tager sig ofte god tid om at spise både grov- og krybbefoder måske med en indlagt pause eller to. Den har ofte et højt stressniveau og stofskifte, og det er samtidigt ofte denne type hest, som ejeren forventer en del af arbejdsmæssigt. Den arbejder en del, bliver udsat for stress i forbindelse med transport, træning og konkurrence, og så bruger den selvfølgelig også gerne sin foldtid på at indlægge ekstra sprinttræning med indlagte gymnastiske øvelser.

Der er ingen tvivl om, at hardkeeperen forbrænder en hel del kalorier om dagen, og den har derfor af samme årsag et stort foderbehov.

Læs også: Foderekspert: Det skal du (ikke) gøre, når du giver din hest elektrolytter

Grovfoderet er det vigtigste

Når man har en hest, som har svært ved at holde huld, bør man som det første se på, om den tildeles nok grovfoder. Generelt bør hesten tildeles grovfoder ad libitum, hvis ikke den bliver overvægtig af det. Det vil sige, at din hardkeeper aldrig bør stå uden adgang til godt grovfoder eller græs. Dette gælder også de sidste timer af natten, inden der fodres til morgen, i traileren, på folden og i boksen. Hertil skal den selvfølgelig også altid have fri adgang til frisk drikkevand.

Mange undervurderer, hvor meget af hestens daglige kalorietildeling der kommer fra grovfoderet. Kan en undervægtig hest derfor spise mere grovfoder end den tilbydes, er det klart en fordel at tilbyde den mere.

Når de ikke spiser op

Heste bør som MINIMUM indtage 1,5 kilo grovfoder per 100 kilo hest dagligt. Men hvad gør man, når hesten så kun gider at spise ¾ af sit grovfoder? Hvis hesten ikke vil spise nok grovfoder, kan det være, fordi dens hø eller wrap er i for dårlig kvalitet. I dette tilfældet bør grovfoderet skiftes ud.

Sådan opfordrer du din hest til at øge sit foderindtag

• Vælg krybbefoder med højt fiberindhold
• Tilbyd hesten en ekstra krybbe i boksen (f.eks. en transportkrybbe) med snittet GrassO3.
• Giv hesten opblødt Metafiber eller roepiller

Selvom hesten tilbydes grovfoder ad libitum, således at der altid ligger lidt tilbage, kan det være en god idé at veje, hvor meget hesten får tildelt, og så modregne hvad der ligger tilbage. På denne måde får man et reelt billede af, hvor meget den indtager.

En analyse kan være en god hjælp

Det er altid en fordel at få lavet en analyse på sit grovfoder. En hardkeeper bør fodres med grovfoder, der har et meget anderledes næringsindhold end en nøjsom hest. Man kan derfor hjælpe sig selv langt på vej og spare mange penge på krybbefoder ved at indkøbe det rigtige grovfoder. Til hardkeeperen skal indholdet af fordøjelige fibre ligge i den høje ende, og den kan modsat easykeeperen godt tåle, at der er mange foderenheder i. Indholdet af protein skal ligeledes ligge højere til denne type hest end til de nøjsomme.

Krybbefoder uden for meget energi i

En hardkeeper, som har svært ved at holde huld, mangler ikke altid energi. Nogle gange er det netop det, at hesten er meget energisk, som gør, at den har svært ved at holde huld. I disse tilfælde er det vigtigt at fodre med råvarer, som bibeholder et så stabilt blodsukkerniveau som muligt, da højt blodsukker kan gøre hesten mere hyperaktiv. Fedt og fibre er særligt velegnede til dette. Til heste, som har svært ved at holde huld, er produkter som LinOcrunch og Maxi Rice derfor særdeles velegnede.

Hvordan skal hardkeeperen fodres med krybbefoder?

Hestens krybbefoder bør fordeles på så mange små måltider om dagen, som det er muligt. Overfodrer man en hardkeeper med store portioner krybbefoder, kan man faktisk fodre den tynd! Her presses store mængder krybbefoder ufordøjet igennem hestens fordøjelseskanal, hvor hesten simpelthen ikke kan nå at optage alle de næringsstoffer, den tildeles. Dette er selvsagt penge ud ad vinduet, men det er bestemt heller ikke sundt for hestens fordøjelse.

Skift eventuelt dit foder ud med et produkt, som er mere koncentreret på vitaminer, mineraler og foderenheder, så hesten får et mere koncentreret foder. Et eksempel på et sådant krybbefoder kan være Amequ Omega-3 Senior Care. Dette müslifoder er ikke kun velegnet til seniorhesten, men kan også benyttes til yngre sportsheste med øget behov. I denne müsli får man et særdeles højt indhold af letfordøjelige fibre, et højt fedtindhold og et lavt indhold af sukker og stivelse. Der er desuden tilsat en lækker urteblanding med fokus på opretholdelse af et sundt stofskifte.

Hvor meget skal de have?

En tommelfingerregel er, at hesten maksimalt bør tildeles 300 gram krybbefoder per 100kg hest per fodring, men vi anbefaler altid, at man uddeler krybbefoderet på så mange små måltider om dagen, som det er muligt. Derudover bør der som minimum gå en time, fra hesten har spist op af sit krybbefoder, til den tilbydes et nyt måltid. Optimalt set bør fodringerne fordeles med ligeligt tidsrum imellem i løbet af dagen, men det kan ofte være svært at få til at gå op rent praktisk. Imellem måltiderne med krybbefoder skal hesten selvfølgelig have adgang til grovfoder.

Stress kan nedsætte ædelyst

En stresset hest er langt sværere at holde huld på, end en hest der mentalt er i balance. Det kan nogle gange godt være svært at vurdere, om ens hest er stresset eller ej, da mange heste er utroligt effektive til at skjule det. Her skal du være opmærksom på følgende:

• Er hesten tilpas i boksen?
• Kan den lide sin nabo i stalden? Får den hvilet nok? Har den tilstrækkeligt med tør strøelse til, at den vil lægge sig ned og hvile?
• Er hesten tilpas på folden?
• Har den gode ”kammerater” på folden, så den får dækket sit behov for social adfærd? Eller bliver den ofte generet af foldens bølle, som holder den væk fra grovfoderet?
• Er hesten tilpas under træning?

Er hesten glad for at gå på arbejde? Hvis ikke du kan svare ja til det, bør du tænke over at lave nogle ændringer i træningen. Varieret træning, skovture (selv en trækketur for hånd) kan påvirke hestens lyst til at præstere for sin rytter positivt. Find ud af, hvad hesten synes er sjovt i træningen, og beløn den med disse øvelser. Sørg for, at alt udstyr passer til hesten og ikke generer den. Lyt til hesten, når den er træt – træn aldrig videre på en træt hest, og giv den tid til at restituere.

Fejler hesten noget?

Har man en hest, som på trods af fodring efter alle kunstens regler stadig har svært ved at holde huld, bør man stille sig selv følgende spørgsmål:

• Trænger hesten til at få tjekket sine tænder?

En hest med generende tandspidser, løse tænder eller andre mundproblemer vil ofte spise mindre grovfoder, fordi det kan være generende for den at tygge meget.

• Er hesten belastet af indvoldsparasitter?

Hesten bør forår og efterår få foretaget en test af sin gødning for at klarlægge ormebelastningen, og behandles herefter. Høj ormebelastning kan hæmme hestens næringsoptag fra fordøjelseskanalen og dermed hindre hesten i at få fuldt udbytte fra sit foder.

• Har hesten smerter?

Smerter i hestens krop kan påvirke ikke kun ædelysten, men også hestens stressniveau og dermed påvirke hestens almene velbefindende. Er hesten ikke tilpas i sin krop, kan det påvirke dens evne til at holde huld. Især mavesår skal man mistænke, når hesten ikke vil tage på.

• Har hesten fordøjelsesproblemer?

Hvis hesten har problemer med løs mave eller efterløb skal dette tages alvorligt. Problemer i hestens fordøjelseskanal kan hæmme dens evne til at optage næringsstoffer. Det kan derfor sagtens være, at hesten får tilstrækkeligt med næring tilført, men den formår ikke at optage tilstrækkeligt.