Livet med hest kan hurtigt ændre sig – dette viste sig for hesten Amigo og ejer Jeanette Meldgaard Poulsen tilbage i 2015/2016, hvor et rødt mærke i en baghov gemte på meget mere end først troet. Læs her Jeanettes beretning om det lange sygdomforløb, som Amigo måtte gennem, da en tumor i hoven viste sig.
Amigos forløb med keratoma
Amigo er en irish cob/fjordhesteblanding på i dag 8 år. Hans sygdomshistorik er lang, men den længste og sejeste kamp han har kæmpet, har været mod et keratoma (godartet tumor) i venstre bagben tilbage i 2016. Det blev et forløb, som strakte sig længere end troet, og som kostede ufattelig meget tålmodighed.
Jeanette er 25 år gammel og ejer vallakken Amigo fra 2013, som er en fjordhest/irish cob blanding. Jeanette laver meget forskelligt med Amigo, som har været gennem et længere sygdomsforløb på grund af en tumor i hoven. Sammen laver Jeanette og Amigo en del jordarbejde, liberty træning og centreret ridning.
Det røde mærke
Tilbage i 2015 opdager min daværende smed et rødt mærke i venstre baghov. Dette lignede et blåt mærke, som hvis Amigo havde trådt på en sten. Intet farligt eller unormalt. Men i december 2015 er mærket endnu ikke forsvundet og ej heller har det ændret sig i udtryk. Derfor begynder min smed at researche lidt, og Amigo var i mellemtiden blevet halt på højre forben. Der går ikke mange dage, før smeden ringer med meddelelsen om, at det kunne ligne et keratoma.
Jeg kontakter dyrlægen, sender halthedsvideo samt det billede vi tog af mærket. Dyrlægen var enig, og jeg fik Amigo kørt ud til udredning. Vi startede ud med en bøjeprøve, som viste haltheden sad i venstre bagben. Derfor kom han i røntgen, hvor diagnosen hurtigt blev stillet: keratoma.
Et keratoma er en godartet tumor som påvirker keratincellerne, som danner den hårde vandafvisende hovkapsel, der beskytter de sensitive dele af hestens hov. Et keratoma er en sjælden lidelse. Keratincellerne er lokaliseret i kronranden øverst i hoven. De danner en slags væg som kontinuerligt vokser ned fra kronranden.
Aflivning eller ej?
Jeg står tilbage med 2 valg: Aflivning eller operation. Amigo er på dette tidspunkt ca. 2,5 år gammel. Jeg går og grubler lidt i et par dage, og hælder mest til aflivningen, da fremtidsmulighederne er usikre.
Min dyrlæge laver en masse research, og ringer til mig efter et par dage. Hun har kontaktet en dygtig beslagsmed, og han vil gerne udføre operationen i samarbejde med hende. Dagen efter ringer jeg og takker ja. Amigo bliver derfor opereret første gang den 24. februar 2016.
Boksro og ugentlige besøg af dyrlægen
Amigo kommer hjem om eftermiddagen samme dag, og direkte i boksro. Han har tydeligt ondt, og er på både antibiotika og smertestillende.
Da dyrlægen kommer forbi ser alt pænt ud. Hornet er begyndt at hærde stille og roligt. Da hun kommer igen cirka 10 dage senere, ser alt stadig flot ud, og jeg skal nu selv skifte forbinding hver 2-3 uge og fortsat holde godt øje. Forbindingen blev lappet dagligt, så intet skidt kunne komme ind i operationshullet.
Den 2. april kommer der komplikationer for første gang, da venstre bagben hæver op og bliver varmt. Efter en konsultation med dyrlægen, beslutter vi at fjerne forbindingen og finder et sår i kronranden, som formegentligt var årsagen. Han skal derfor nu bades i sæbespåner hver dag, og have ny forbinding hver gang, for at undgå infektioner og flere komplikationer.
Det hele går heldigvis super hurtigt med daglige fodbad, og efter 7 uger i boksro giver dyrlægen og smeden den 13. april 2016 grønt lys for, at Amigo kan komme ud på en lille sygefold. Det krævede dog, at folden blev ransaget helt for sten, grene og andre ting der kunne trædes op.
Amigos glæde for at komme ud var ikke til at tage fejl af. Der skal dog stadig holdes øje med sår og hov, for hornet må ikke blive blødt. Og derfor må Amigo kun være udenfor de dage, hvor det ikke bliver for mudret af regn.
Erklæret rask efter 19 uger
Det hele forløber stille og roligt de næste mange uger. Amigo må ikke komme på større fold, før hoven er vokset mere ud, men han tager det hele meget pænt med sin lille shetlænder ven.
19 uger efter operationen bliver han erklæret helt rask, og må derfor komme ud på en større fold, og starte noget træning op igen. Amigo skifter opstaldningssted i samme ombæring, og det hele går egentligt rigtigt fint.
Glæden varer kort – mærket er retur
Det varer dog ikke ret længe, inden min smed endnu engang finder et rødt mærke præcis samme sted. Da Amigo ingen symptomer har, og konsistensen af mærket under trimningen var anderledes, beslutter vi at holde øje med mærket. Derfor tager vi et billede af mærket ved hver trimning til sammenligning.
Amigo er herefter symptomfri i ca. 2 år. Mærket er der hele tiden, og ændrer sig hele tiden. I en lang periode er mærket utroligt lille og utydeligt. Men pludselig i slutningen af november 2017 ændrer mærket sig markant. Fra den ene trimning til den næste går mærket fra at være lille og utydeligt til at være stort og meget rødt. Amigo er dog stadig symptomfri, og vil utrolig gerne træne. Desværre vender alle symptomer tilbage i april 2018. Derfor kommer han atter i røntgen, og keratomaet er kommet retur.
Min dyrlæge kontakter Ansager Hestehospital, og de er helt enige med hende omkring situationen.
Vi får et prisoverslag for operation og ophold på Ansager Hestehospital. Desværre må jeg sande, at jeg ikke har pengene på daværende tidspunkt, så igen står Amigo til en aflivning. Vi var ellers lige påbegyndt ryttertilvænning og en mere seriøs træning mod livet som ridehest.
Ophold på Ansager Hestehospital
Miraklernes tid var dog ikke forbi, og derfor får jeg alligevel mulighed for at sende ham på Ansager Hestehospital. Denne gang er det en noget større operation han skal igennem, og skal derfor i fuld narkose.
Han bliver kørt til Ansager d. 28 maj 2018, får en ringsko på om tirsdagen, og bliver onsdag d. 30 maj opereret.
Jeg ankommer til Ansager lige idet han bliver lagt i narkose. Operationen tager cirka en times tid – tiden føltes utroligt lang inden vi kunne snakke med dyrlægen. Operationen gik godt – de havde ikke været i tvivl om hvad der var sundt horn og hvad der var tumor. Der havde været en masse at fjerne. Amigo var lagt til opvågning, og vi måtte se ham når han var vågnet op.
De beholdte ham indtil fredag, hvor de igen skiftede forbinding inden de sendte ham hjem igen. Nu begyndte et endnu længere forløb end første gang.
Boksro, boksro og meget mere boksro
Amigo blev først tildelt en masse boksro: Ansager havde sagt ca. 10-12 uger i boksro. Dette skulle vise sig at blive markant længere.
Efter en uge hjemme i boksro kommer min egen dyrlæge ud den 8. juni 2018 for at skifte forbinding. Dette er første gang nogen af os ser operationssåret. Vi vidste godt, at der var taget mere af end sidste gang, men vi havde ikke set det selv.
For at hjælpe hoven på vej med heling, lagde dyrlægen en klump vat fyldt med jod ind i den nye forbinding, ligesom i første forløb og ligesom anbefalet.
Dyrlægen kommer igen en uge senere, og hun var ikke tilfreds med udviklingen, da der ingen fremgang var sket siden operationen, så vi holder nøje øje med det hele.
Den 25. juni 2018 opstår der komplikationer. Amigo bliver feberramt. Dyrlægen kommer ud og vi skifter forbindingen. Der er gået infektion i det, hvilket potentielt kan blive farligt. Der har på intet tidspunkt været hul i forbindingen eller på andre måder kommet skidt ind til operationshullet.
Dyrlægen får slået infektionen ned, og hoven begynder endeligt at hærde i starten af juli måned. Dyrlægen kan nu endeligt skifte jod ud med salisylsyrepulver. Dette gentages cirka 12 dage senere, da hoven endnu ikke var helt hærdet, men der var sket en klar forbedring.
Læs også: 10 tankevækkere om forfangenhed
Forbindingen kommer af
Den 24. juli 2018 må Amigo endelig stå uden forbinding indenfor i boksen. Hoven er nu hærdet, men han må stadig ikke komme udenfor, af risiko for infektioner og flere komplikationer. Jeg holder derfor utroligt nøje øje med alt. Amigo er dog ved godt mod.
I løbet af sensommeren begynder vi rigtigt at kunne se en fremgang for hver gang sygebeslaget lægges om. Det hele arter sig utroligt pænt, men da såret nu er helt nede ved skoen, må han stadig ikke komme udenfor, og fortsætter derfor sin boksro, mens han boostes på alle leder og kanter, for at hjælpe væksten af hoven.
Efter 5 måneder: Endelig på fold igen
Efter 5 måneder i boksro må Amigo endeligt komme ud på fold! Han har i løbet af sensommeren fået lov til at gå lidt udenfor på en lille sygefold et par timer om dagen, med forbinding og polstring på, da han ikke måtte træde på noget skarpt. Så lykken er stor den 1. november 2018, da han endeligt kan komme udenfor på fuldtid.
Tingene går hurtigt i november måned, og han får derfor sygebeslaget af i slutningen af måneden, og kan nu gå helt uden igen.
Tiden lige efter – 200 kilo tungere
Efter at have stået helt stille i en boks i 5 måneder, har Amigo opnået en overvægt på ca. 200 kg. Genoptræningen sættes stille og roligt i gang, og han taber ret hurtigt 100 kg, ved at komme på fold og ud at gå hver dag.
Frygten for et nyt keratoma ligger dog ikke langt væk. Især fordi vi i januar 2019 finder et tredje mærke i venstre baghov, præcis samme sted. Vi kontakter endnu engang dyrlægen og sender billeder af hoven. Dette videresendes til Ansager, og de anbefaler at vi holder øje med symptomerne, da mærket nu kunne være arvæv fra operationerne. Så længe han ikke udviste symptomer er de ikke bekymrede.
Hvordan går det den dag i dag?
Amigo er i dag 8 år gammel. Der er stadig et lille mærke i hans venstre baghov. Det er nærmest utydeligt, og har aldrig været pænere end den er nu. Han er helt symptomfri, både i træning, i boks og på folden.
Han er en velfungerende ridehest, som altid er med på en træning. Han er i rivende udvikling, og rides i centreret ridning, samt går glædeligt 15 km ture.
Han er barfodshest med utroligt sunde og stærke hove, som aldrig døjer med ømhed eller problematikker i hovene.
Læs også: At være studerende hesteejer – en udfordring men ikke umuligt
Der er altid en risiko for at det kommer igen
Det hele har været et langt forløb – og jeg har været utroligt fortvivlet undervejs. Amigo har været en verdensstjerne, og tog de 2 operationer, opholdet på Ansager og de 5 måneder i boksro som en champ. Hele vejen igennem var han helt rolig, nem at håndtere og utroligt glad – hvilket har været med til at give ham hver en chance for livet.
Der er altid en risiko for, at det kommer igen. Jeg vil altid være bange for, at det kommer retur, og derfor holder vi altid nøje øje med venstre bagben.
Jeg nyder hver en dag med min bedste ven, og priser mig lykkelig for, at han stadig er sammen med mig den dag i dag.
Læs også: Den naturlige hov