Irish cob: Den flerfarvede, trofaste og alsidige familiehest

Sigøjnerhest, tinker, irish cob, galineers cob og gypsy vanner horse. Ja, den her race har utrolig mange navne. Nogen mere elegante end andre, men det beskriver ret godt, hvilken hest vi har med at gøre. Her er der nemlig tale om en gadedreng/pige, der egentlig i starten var lidt udskældt på grund af dens specielle farver. I dag er det dog noget af det som især tiltrækker købere af racen. Udover den imponerende hårpragt og det rolige sind.

Læs også: Den venlige og intelligente knabstrupper – en vaskeægte kvalitetsridehest

Alle farver er velkomne

Der er virkelig tale om en palette af farver, man kan vælge imellem, når det kommer til en irish cob. Racen ses i et hav af forskellige nuancer, typisk broget, men også her er der meget at vælge imellem. Den kan være både sortbroget, rødbroget, brunbroget med mere. Den findes naturligvis også i en mere ensfarvet version som brun, rød, skimmel, grå, hvid, sort – man kan blive ved. Så har man et meget specifikt ønske til farven på sin kommende hest, kan det være en mulighed at kigge efter en irish cob. Her skulle det være muligt at få sit ønske opfyldt.

Lidt til historietimen

En irish cob er egentlig lidt den mobbede elev i klassen. Den var nemlig ikke ønsket som datidens krigshest grundet dens ofte brogede farve. Derfor var den en billig hest oftest overtaget af nomader i Storbritannien og senere særligt i Irland. Her fungerede den som trækhest, hvor den kørte afsted med specialbyggede vogne pyntet med guldfarver i særligt udskåret træværk. I dag er vognene mest til pynt, da nomaderne typisk har mere “moderne” skurvogne. Det ses dog stadig, at vognene trækkes af heste.

Annonce

Brug for en rolig, stærk og nøjsom hest

Nomaderne havde og har stadig i dag et liv, der, som navnet antyder, betyder, at de rejser meget rundt i landskabet. For at kunne det, havde de naturligvis brug for en hest til at hjælpe dem med at komme fremad. For at håndtere et liv på landvejen var det derfor vigtigt, at hesten var både stærk, ikke krævede for meget pleje og havde et roligt sind. Her var en irish cob et oplagt valg.

Temperament og udseende

Grundet racens historie er den som udgangspunkt en hest med et meget roligt temperament. Med andre ord duer det ikke at se spøgelser konstant, hvis man skal trække en vogn i guldfarver flere kilometer hver dag. Samtidig har den igennem historien været en rigtig familiehest, fordi den altid var med, hvor resten af de rejsende også var. I dag er den stadig meget velegnet til dette.

Læs også: “Hvert et skridt Gråmand og jeg tager sammen, er en sejr”

Hår og atter hår

En irish cob vækker ofte stor opmærksomhed for sin enorme hårpragt. Den har ekstrem tyk man og hale, og pelsen på kroppen er ligeledes ofte en del længere end ved andre hesteracer. På diverse billeder på nettet og videoer på sociale medier, ser det utrolig smukt ud med en bølgende man og hale, der skinner helt nyvasket. Virkeligheden kan være en ganske anden. Der kræves nemlig en del pelspleje af sådan en hest og kan være temmelig tidskrævende. Er man ikke den store fan af at strigle, børste og bakse med filtrede hårtotter ofte gemt væk under et lag mudder, så er et dækken i vintermånederne en god hjælp.

Hvad kan den bruges til?

I dag er en irish cob en meget alsidig hest, der bruges til både dressur, spring og som kørehest. Samtidig er den også en fantastisk turhest. Flere og flere benytter den også som showhest, til tricks og jordarbejde, da den samarbejder let med sin ejer og nyder at blive udfordret mentalt.

Annonce

Kilder

Wikipedia, Dansk Tinker Forening