Når man snakker om koldblodshest, så er der ikke mange der kan måle sig med den. Den ikoniske belgier har haft en synlig indflydelse på de fleste i vægtklassen. Den har en stolt fortid, der går langt tilbage, og en joberfaring der inkluderer alt fra fritidshest til arbejdshest og soldaterhest og tilbage igen. Den har den været vigtig for mange mennesker, i alle forskellige sammenhæng, og det er ikke svært at se hvorfor når man kigger på størrelsen.
Læs også: Clydesdale: En alsidig og truet hesterace
I hestens hjemland tales der et par forskellige sprog. På hollandsk kaldes den for en belgisch trekpaard, og på fransk går den både under navnet trait belge og brabançon. Den kommer nemlig fra Brabant-regionen i Belgien, så derfor er det selvfølgelig også en brabant. På engelsk hedder den en belgian draught. Bare husk at udtale det som ”draft”.
Muskelbundtet fra det lille land
Hesten fik officielt sin stambog i 1886, men i Belgien har denne imponerende race været avlet i meget, meget lang tid. Under middelalderen var det særligt Frankrig, der gjorde brug af riddere, og i Europa var der ingen racer der var bedre til at møve sig frem på slagmarken end den store ardenner – brabantens forfader.
Efter middelalderen begyndte man at lade de største heste blive i stalden når man tog i krig. Det handlede mere om fart og udholdenhed, og i mindre grad om fysik og styrke. Men den store hest blev stadigvæk brugt til at trække de allerstørste læs. En hest på denne størrelse har intet problem med at trække ploven og bære på de tungeste byrder.
Jo større, jo bedre
Den blev i lang tid brugt til skovdrift, og så snart den ankom til Amerika blev den selvfølgelig også brugt af europæiske nybyggere, hvor den dog er avlet til at være lidt mindre. Der går den under navnet american brabant, og er stadigvæk populær. Denne linje har mellem 25 og 99 % belgisk blod i stamtræet.
Under 1. verdenskrig var den eftertragtet i militæret, til at bære de allerstørste kanoner til frontlinjerne. Der var en stor og tidlig indsats for at bevare racen da 2. verdenskrig brød ud i Europa, og hestekræfter for alvor gik fra hove til hjul. Selvom vi for længst havde fundet afløseren til den tunge arbejdshest, kunne vi ikke helt lade den være i fred. For når jernhesten svigtede, så var det en hest i denne størrelse, der kunne flytte togvogne fra et spor til det andet – helt alene.
Hvordan ser den ud?
Belgian draught-hesten har et udseende, der gør indtryk med det samme. Den er både tæt bygget, muskuløs og robust. Det kan somme tider være svært at se højden på billeder, men står du lige ved siden af hesten, er du ikke i tvivl – den er stor. Den har fra naturens side markante faner omkring hovene, og den kraftige hale bliver ofte studset i dens arbejde som trækhest.
Verdens højeste hest er i øvrigt også – ja, du har sikkert gættet det, en belgier.
Læs også: Mød den stærke og ædle Percheron
Det store godmodige hoved med de skarpe kanter har en lige profil og venlige øjne. Halsen er højtsiddende og fører til en kort og bred ryg. Brystet er både fremtrædende og muskuløst – ligesom bagpartiet, der inde for hesteverdenen er ét af de stærkeste. Lemmerne er stærke og fører til middelstore, solide hove. Pelsen findes i nuancer, der spænder fra mørkebrun og til en blond kastaniefarve, somme tider med et rødligt præg, hvor bugen ofte er lysere end resten af pelsen. Sorte og grå individer er mere sjældne. Højden svinger fra 157 til 173 cm.
Stort overblik
Det er ikke kun trækhestens fysiske evner der imponerer. Brabanten er også elsket for dens rolige temperament, for den har – trods størrelsen – en naturlig fornemmelse og opmærksomhed for sine omgivelser. Derfor er det ikke ualmindeligt at se en brabant midt i storbytrafikken. Den store hest med det store hjerte er typisk meget glad for at samarbejde i al slags vejr og er ikke sarte af sig.
Belgieren er en dejlig familiehest, men Du skal nok bare være parat til at give en hestesko til de mindste familiemedlemmer.
Kilder: https://www.fei.org/stories/lifestyle/health-fitness/breed-profile-belgian-draft-horse, https://equusmagazine.com/horse-care/belgianprofile-10324/, Esposito, L., (2005). ’HESTE, Illustreret Opslagsværk’. Briggs, P., 2. reviderede oplag, 1. udgave. Aktium.
