Den mørke årstid: Sådan holder du motivationen i stalden
Læs mere →
Skal du snart vælge, om beriderfaget er vejen for dig, er der lige kommet en ekstra ting at forholde dig til: vejen til titlen er blevet et år længere. Dansk Rideforbund har besluttet at udvide beriderelevuddannelsen fra 2+2 til 3+2 år, og den første årgang i det nye forløb startede i august 2026. Her får du en praktisk gennemgang af, hvad det egentlig betyder, hvis du står midt i valget nu.
Kort fortalt: hvor du tidligere kunne blive udlært berider efter fire år (2 år som rideinstruktørelev, 2 år som beriderelev), skal du nu regne med fem. Strukturen er ifølge Dansk Rideforbund bygget op som 3 år på rideinstruktørdelen og 2 år på beriderdelen, og du skal opfylde optagelseskravene for at gå videre til næste niveau. Du kan også vælge at stoppe efter rideinstruktørdelen, den kan tages selvstændigt uden at fortsætte til berider.
En vigtig detalje: fra uddannelsens start kan du vælge, om du vil gå den alsidige vej som rideinstruktør/berider, eller om du vil specialisere dig i spring eller dressur. Det er altså ikke noget, du først skal beslutte dig for undervejs.
Hvis du allerede er elev under den gamle 2+2-model, er det udbredte billede, at du fortsætter uddannelsen efter de regler, du startede under. Det er kun elever, der begynder fra august 2026, der går ind i det nye 3+2-forløb. Vi vil dog anbefale, at du selv får det bekræftet direkte hos dit uddannelsessted eller Dansk Rideforbund, hvis du sidder i den konkrete situation, da vi ikke har kunnet finde en fuldt udspecificeret overgangsvejledning offentliggjort endnu.
Det er nok det, der fylder mest for dig lige nu: et år længere i elevløn betyder også et år længere, før du får en fuld beriderløn. Ifølge Dansk Rideforbunds satser (gældende fra 1. august 2025) er den ferieberettigede grundløn for en rideinstruktørelev 8.323,56 kroner om måneden. Lønnen reguleres hvert år den 1. august efter forbrugerprisindekset, så det tal ændrer sig løbende.
Der kommer også tilskud til stævneudgifter oven i grundlønnen, og tilskuddet stiger, når du rykker op i uddannelsen: som rideinstruktørelev får du 4.900 kroner om året, som beriderelev stiger det til 6.100 kroner om året. Dit uddannelsessted skal desuden stille ridebeklædning og rideudstyr til rådighed for op til 12.000 kroner om året, uden at det trækkes i din løn. Vi har ikke kunnet finde en offentliggjort grundlønssats specifikt for beriderelever (kun for rideinstruktørelever), så det er værd at spørge konkret ind til hos det sted, du overvejer at søge elevplads.
Det praktiske regnestykke er altså: et år længere i elevløn før du står med den fulde titel, men til gengæld ét år mere praktisk erfaring, inden du selv skal stå med ansvaret for kundernes heste.
Hvis du kigger over grænsen for at sammenligne, er de nordiske og tyske modeller bygget ret forskelligt op fra den danske.
I Sverige kan du starte allerede i gymnasiet. Ridsportgymnasiet Strömsholm udbyder en særlig variant af Naturbruksprogrammet, en treårig gymnasieuddannelse, der fører mod titlen Svensk Ridlärare 1. Undervisningen kombinerer praktiske ridetimer med pædagogik og ledelse, og du får både en erhvervskompetence og grundlæggende adgang til videre studier, samtidig med at du tager din studentereksamen. Vil du videre efter det, findes der en fortsættelse mod Svensk Ridlärare II gennem Hästsportens Folkhögskola.
I Tyskland hedder den relevante erhvervsuddannelse Pferdewirt med speciale i klassisk rideoplæring (Klassische Reitausbildung), og den varer normalt 3 år. Har du allerede en anden afsluttet erhvervsuddannelse, kan den forkortes til 2 år. Når du består den afsluttende prøve i specialet, får du ikke bare titlen Pferdewirt, du får samtidig det tyske rideforbunds (FN) godkendelse til at kalde dig Bereiter (FN), altså en titel, der følger med specialet, ikke et selvstændigt uddannelsesspor i sig selv.
Sat op mod hinanden ligner den danske model nu i højere grad den tyske i længde (begge omkring 3+2 eller 3 år), mens den svenske model adskiller sig ved at være bygget ind i det almindelige gymnasiesystem fra en tidligere alder.
Hvis du står med valget nu, er det værd at spørge dig selv: er det titlen, der driver dig, eller er det vejen derhen? Et år mere i elevforløb betyder et år mere med en fast praktikplads, en mester der følger dig tæt, og en løn du kender rammerne for, i stedet for at kaste dig ud på egen hånd et år tidligere. For nogle vil det føles som spildtid. For andre vil det ekstra år være præcis den erfaring, der gør, at du står stærkere den dag, du selv har ansvaret for stalden.
Vi tror ikke, der findes ét rigtigt svar her, men vi tror på, at det er bedre at kende regnestykket, inden du skriver under på din elevkontrakt, end at finde ud af det undervejs.
Fra august 2026 er den samlede uddannelse på 3+2 år: 3 år som rideinstruktørelev og herefter 2 år som beriderelev, hvis du opfylder optagelseskravene til at fortsætte.
Rideinstruktørdelen kan tages selvstændigt uden at fortsætte videre til berider, hvis du hellere vil stoppe efter de 3 år.
Det generelle billede er, at igangværende elever fortsætter efter de regler, de startede under, mens det nye 3+2-forløb gælder for elever, der starter fra august 2026. Bekræft det konkret hos dit uddannelsessted, hvis du sidder i overgangen.
Ja, fra uddannelsens start kan du vælge mellem en alsidig rideinstruktør/berider-linje eller en specialisering i enten spring eller dressur.