Hvor vigtig er rytterens kondition for hesten?

Vi planlægger konditionstræning, styrkeøvelser og restitutionsdage for hesten. Men hvor ofte spørger vi, om rytteren selv er fysisk rustet til den træning, vi forventer, at hesten skal udføre? God kondition handler nemlig ikke kun om at kunne ride længe uden at blive forpustet. Når rytteren bliver træt, kan balance, stabilitet og kropskontrol ændre sig – og så er det hesten, der skal kompensere.

Ridning kan udefra ligne en sport, hvor hesten udfører størstedelen af det fysiske arbejde. Men rytteren er langt fra passiv.

For at følge hestens bevægelser skal kroppen løbende stabilisere bækken og overkrop, absorbere bevægelse og samtidig kunne give præcise signaler med sæde, ben og hænder.

Det rejser et lidt ubekvemt spørgsmål:

Hvis vi forventer, at hesten skal være stærk nok til at bære os korrekt, har vi så også et ansvar for at være stærke nok til at blive båret?

Kondition er mere end at kunne løbe fem kilometer

Når vi taler om en veltrænet rytter, behøver det ikke betyde maratonform eller seks træningspas om ugen.

For rytteren er fysisk kapacitet en kombination af blandt andet kondition, balance, koordination, bevægelighed og styrke – særligt evnen til at stabilisere kroppen uden at blive stiv.

Ridning belaster også kredsløbet mere, end man måske tror. I et studie af ryttere steg energiforbruget tydeligt med gangarten. Under længerevarende trav blev der målt omkring 6 MET, og under galop ligeledes et relativt højt aktivitetsniveau. Belastningen afhænger naturligvis af disciplin, tempo og rytterens teknik.

Samtidig viser forskningen, at ridning alene ikke nødvendigvis giver den kondition, der kræves i mere krævende discipliner.

Når rytteren bliver træt, forsvinder præcisionen

Det mest interessante er derfor måske ikke, om rytteren kan gennemføre ridetimen.

Spørgsmålet er, hvordan rytteren sidder efter 40 minutter sammenlignet med efter 10.

Begynder overkroppen at tippe? Klemmes der mere med benene? Bliver hænderne mindre stabile? Falder rytteren til den ene side?

Vi ved, at rytterens position og asymmetri kan ændre belastningen af hesten. Studier har blandt andet fundet sammenhæng mellem skæv rytterposition og asymmetrisk kraftfordeling under sadlen.

Det betyder ikke, at en træt rytter automatisk skader sin hest.

Men det giver god grund til at tage rytterens egen fysiske form alvorligt.

Vi træner hestens core – hvad med vores egen?

Bomarbejde, bakker, overgange og forskellige øvelser bruges for at forbedre styrke og stabilitet hos hesten. Men rytteren har samme behov for at kunne stabilisere sin krop.

Forskning peger på, at blandt andet bækkenkontrol, stabilitet i overkroppen og symmetrisk vægtfordeling spiller en rolle for samspillet mellem hest og rytter.

Det interessante er altså ikke nødvendigvis at blive stærkere for styrkens skyld.

Det handler om at kunne kontrollere sin egen krop, så hesten ikke hele tiden skal gøre det for én.

Hvad kan du som rytter konkret gøre?

Det behøver ikke kræve et avanceret træningsprogram at blive en mere stabil og udholdende rytter. Små, regelmæssige ændringer kan gøre en stor forskel.

Træn konditionen uden for sadlen

Gåture i rask tempo, løb, cykling eller svømning kan forbedre konditionen, så du ikke bliver lige så hurtigt fysisk træt under ridningen. Målet er ikke topform, men at kunne holde koncentration og kropskontrol gennem hele træningen.

Styrk core og hofter

Øvelser som planke, sideplanke, glute bridge og kontrollerede squat kan styrke de muskler, der hjælper med at stabilisere bækken og overkrop.

Det vigtigste er ikke tunge vægte, men god kontrol.

Arbejd med din balance

Stå på ét ben, lav langsomme bevægelser eller brug balanceøvelser uden hest. En bedre fornemmelse for din egen kropsplacering kan også gøre det lettere at opdage, hvis du konstant falder til én side i sadlen.

Træn bevægelighed

Stive hofter, ankler eller brystkasse kan gøre det sværere at følge hestens bevægelser uden at spænde. Enkel mobilitetstræning for hofter, ryg, ben og ankler kan derfor være mindst lige så relevant som styrketræning.

Læg mærke til, hvornår du bliver træt

Hvis hænderne begynder at blive urolige, du klemmer mere med benene eller mister balancen mod slutningen af træningen, er det værd at reagere.

Måske er 35 gode minutter bedre end 50 minutter, hvor de sidste 15 bliver upræcise.

Få hjælp udefra

Det kan være svært selv at mærke, om man sidder skævt. Videooptagelser, undervisning eller træning med fokus specifikt på rytterens sæde kan gøre mønstre tydeligere.

Skal rytteren så være topatlet?

Nej.

Det ville være urimeligt at gøre god hestevelfærd afhængig af, om rytteren kan løbe hurtigt, løfte tungt eller har en bestemt kropstype.

Der findes heller ikke ét konditionsniveau, som alle ryttere bør opfylde. En skovtur i skridt stiller andre krav end terrænridning, springning eller en krævende dressurtræning.

Og fysisk form må heller ikke forveksles med kropsstørrelse. En let rytter kan være ustabil og asymmetrisk, mens en tungere rytter kan have god balance, kropskontrol og evne til at følge hestens bevægelse.

Det relevante spørgsmål er derfor ikke:

“Er jeg fit nok til at være rytter?”

Men snarere:

“Er jeg fysisk i stand til at udføre det arbejde, jeg beder min hest om, uden at min egen træthed bliver dens ekstra opgave?”

Måske bør træningsplanen have to kolonner

I ridesporten er vi blevet gode til at analysere hesten.

Er dens kondition god nok? Er ryggen stærk nok? Har den brug for mere restitution? Er den skæv? Mangler den stabilitet?

De samme spørgsmål kunne med fordel stilles til rytteren.

Ikke for at skabe endnu et område, hvor ryttere skal føle sig utilstrækkelige. Men fordi ridning er et samarbejde mellem to kroppe.

Og hvis vi betragter hesten som en atlet, der fortjener målrettet træning, passende belastning og restitution, er det måske kun rimeligt, at rytteren også tager ansvar for sin egen del af ekvipagen.

Hesten skal selvfølgelig trænes til at bære sin rytter. Men rytteren bør måske også træne sig til at være så let at bære som muligt – ikke nødvendigvis på vægten, men i bevægelsen.

Læs også

• 3 grunde til at styrketræne som rytter

• Ryttertræning: Strækøvelser

---

Kilder

Journal of Equine Veterinary Science – Rider Energy Expenditure During High Intensity Horse Activity
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34119194/

European Journal of Applied Physiology – Cardio-metabolic responses during horse riding at three different speeds
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27485468/

Journal of Equine Veterinary Science – Influence of Functional Rider and Horse Asymmetries on Saddle Force Distribution During Stance and in Sitting Trot
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0737080618308049

Journal of Equine Veterinary Science – The Effect That Induced Rider Asymmetry Has on Equine Locomotion and the Range of Motion of the Thoracolumbar Spine When Ridden in Rising Trot
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S073708062030037X

Folia Medica Cracoviensia – Assessment of core stability in equestrian riders
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41404685/

The Physiological Requirements of and Nutritional Recommendations for Equestrian Riders
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10708571/

A narrative review of factors influencing rider performance and horse welfare in equestrian activities
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41660061/