Dales ponyen: Det modige nussehoved

I England har de haft tradition for at bruge ponyer i rigtig lang tid. En mindre, robust og stærk type hest har været en livsnødvendighed lige siden man begyndte at avle heste. Den største forskel fandtes i brugen af dem: Nogle skulle blive dygtige til at arbejde i landbruget. De fleste skulle undertiden i krig. Den mægtige og alsidige dales pony blev avlet til at tilpasse sig terrænet over jorden, i bakker og dale og alt midt imellem.

Under jorden blev den brugt som trækhest i minerne. Der var en pony meget mere nyttig end en stor trækhest, men lad dig endelig ikke narre af størrelsen: Den kan meget mere, end man måske skulle tro!

Læs også: Oldenborgeren: Den godmodige ridehest

Over alt tærræn

Dales ponyen kommer fra området omkring Pennine-bjergene i Englands nordlige halvdel. Den gik oprindeligt under navnet pennine ponyen. Men eftersom indbyggerne havde forskellige krav til ponyen, så opstod der en forgrening af denne gruppe af heste; den ene gren blev til dales ponyen, den anden til fell ponyen. De to har derfor mange fællestræk. Fell ponyen er lidt mindre i størrelsen, og har ikke samme præg af koldblodshest.

Dales ponyen fik tilført clydesdaleblod, og blev i øvrigt også avlet med frieser racen, så den var kun naturligt at den – bogstavelig talt – voksede med opgaven. Den gik hen og blev meget efterspurgt for dens egenskaber: Den var både stærk, særdeles udholdende og kunne let bevæge sig i et skiftende, ujævnt terræn. En alsidig arbejdshest, som ikke mindst var glad for mennesker.

Hvordan ser den ud?

En dales pony er oftest sort, men pelsen kan også være både brun, rødbrun og skimlet. Hoved og hove kan have et let blåligt præg. Særlige hvide markeringer er tilladt på både ben og hoved, dog kun i et begrænset omfang. Man og hale er mørk, tyk og bølget. Dens tætte bygning vidner om en race, der besidder stor medført styrke, og den har arvet sin karakteristiske og effektive skridt fra avlen med racerne Norfolk trotter og Yorkshire Roadster.

Canva pro

Hovedet er kraftigt og udstråler personlighed. Mange andre stærke ponyracer har tendens til at være lidt grove og kantede i deres udtryk, men dales ponyen har et lidt mere varieret og elegant udtryk. Den har korte ører og livlige, opmærksomme øjne over et par. Kroppen er stærk og robust, med en muskuløs bagpart. Benene har stærke led med små, bløde faner omkring kodeledene. Hovene er hårdføre men velformede. Højden er på til ca. 150 cm.

Holdspiller

Foruden sine gode fysiske egenskaber, så er dales ponyen også typisk venlig og medgørlig. Den klarer sig under barske udendørsforhold, både med ro og en intelligens, der i dag – længe efter at maskiner har overtaget deres arbejde – gør dem gode til andet end bare hårdt, fysisk arbejde. For før i tiden blev de oftest brugt til at bære tunge læs over store afstande.

Læs Også: Hannoveraneren: Adelig sportshest

Da England var en del af Romerriget, begyndte man at fragte metaller som bly og jern i området, og ponyer blev brugt til formålet. Men i stedet for at være spændt for en vogn, så nød racens forfædre af en form for frihed under ansvar. De var efterspurgte, for en enkelt rytter kunne let holde styr på en gruppe af fritgående dales ponyer, uden at være bange for at de pludseligt skulle løbe væk eller miste arbejdslysten.

Den moderne dalespony

Hesten fik først sin egen stambog i 1916. Dette kom nogenlunde på samme tid som opførelsen af en interessegruppe, der havde til opgave at forbedre racen. Avlen med clydesdalen truede med en betydelig forringelse af racen. I starten af det 20. århundrede var den var gået hen og blevet lidt for meget koldblodshest.

Men der var en ny, grimmere udfordring lige om hjørnet. For som så mange andre hesteracer, så skulle dales ponyen igennem en krise under 2. verdenskrig. Militæret gjorde krav på de bedste individer til transport af militært udstyr, mens andre blev brugt af civile til føde. Det var en tragisk tid for bestræbelserne på avl og opdrætning og dales ponyen gik hen og blev truet.

Efter krigen var overstået, blev racens fremtid efterladt i hænderne på en lille gruppe af ponyavlere, som havde til opgave at opsøge uregistrerede individer til brug i avl. De fandtes stadigvæk rundt omkring på gårde i det nordlige England. Bestræbelserne gik så godt, at man i 90’erne have nok til at oprette en bestand på Nordamerikansk jord, hvor de stortrives den dag i dag. I England er den i dag den største af de fem engelske ponyracer, så det går kun fremad.

Men uanset hvor i verden man finder dales ponyen, så har den en attitude og en udholdenhed, der gør den til den dejlig, moderne ridehest og kørepony. Uanset rytterens aldersgruppe, så er det en stærk race der har evnerne til at konkurrere i alle discipliner. Med dens kærlige temperament og flotte udseende, så kan man faktisk ikke bede om en bedre pony.


Kilder: Esposito, L., (2005). ’HESTE, Illustreret Opslagsværk’. Briggs, P., 2. reviderede oplag, 1. udgave. Aktium., https://www.fellponysociety.org/about_breed.htm, https://livestockconservancy.org/heritage-breeds/heritage-breeds-list/dales-pony/,

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce