Historien om den tyske race oldenborgeren begyndte i det 17. århundredes Tyskland. Her blev den grundlagt af Grev Anton af Oldenburg, som havde stor interesse for hesteavl. Han tilføjede frieser-blod til en sydeuropæisk hest af napolitansk og iberisk afstamning og skrev sig med det samme ind i historiebøgerne. Anton vidste udmærket at resultatet ville blive en kraftig kørehest, og projektet blev en stor succes.
Hvad han sikkert ikke vidste dengang, var at hans påfund – hundredvis af år efter – skulle gå hen og blive en populær ridehest på tværs af landegrænser.
Læs også: Sådan forbereder du dit barn på en god ridelejr
Blandet til perfektion
I 1800-tallet blev racen blandet med andre racer såsom cleveland bay. Det tyske militær skulle bruge en hest til at trække de allertungeste kanoner, og oldenborgeren blev grundlaget. I tiden efter 2. verdenskrig blev den avlet for at tilpasse sig den stigende interesse for konkurrence- og fritidsridning. Her blev den tilført engelsk fuldblod samt trakehner, for at give den lidt flere sportslige træk.
Resultatet blev en moderne ridehest, som begyndte at vinde medaljer indenfor disciplinerne spring og dressur.
Hvordan ser den ud?
Der findes selvfølgelig flere variationer – rent udseendemæssigt, men oldenborgeren bærer som regel et synligt præg af både cleveland bay og engelsk fuldblod. Men uanset om du ser en dressurhest, springhest, trækhest eller den perfekte skovturshest, så er der en række fysiske kendetegn, der går igen på tværs af individer.
Oldenborgeren har et elegant formet hoved med slanke, spidse ører. Øjnene er store og udtryksfulde. Halsen er middellang men kendetegnet er, at den er stærk. Brystet er ofte bredt imellem det skrående skulderparti. Ryggen er let svajet og lang, men solid. Bagpartiet er muskuløst og benene har stærke, smidige muskler, der ender i middelstore, kraftfulde hove. Pelsen er som regel ensfarvet, med sort, brun og rød som de hyppigste. Oftest har den markeringer omkring hove og hoved. Højden er på omkring 165-175 cm, men kan variere i højden.
Ridehest – på den fede måde
Mange avlere har under tiden ladet sig charmere af racen, og har bidraget til at justere den version af oldenborgeren, til den vi kender den i dag. Hvor den for bare få årtier siden var tung, så er det nu gået hen og blevet en langt mere sportyridehest, med et temperament der passer til en karriere som konkurrencehest. I de seneste årtier er der gået nostalgi i den, for mange steder er de igen begyndt at bruge den som dedikeret kørehest.
Læs også: Er dine børn vilde med enhjørninger? Her er årsagen
Meget hest for pengene
Med sit fangende udseende er oldenborgeren også en race som kan imponere inden for de fleste discipliner og også bare i dagligdagen. Den er typisk nem at fodre på, holder godt huld og er som ofte en hårdfør type. Hesten med dens mange talenter er særdeles velegnet, uanset dit ambitionsniveau som rytter.
For fremtidige hesteejere er oldenborgeren værd at kigge efter en ekstra gang. Og så måske en gang til. For en hest med så stor alsidighed og spændvidde fortjener selvfølgelig også en lys fremtid. Så hvis man kan lide en allround hest, hvor man kan afprøve lidt at det hele, eller hvis man ønsker en decideret spring- eller dressurhest, så er oldenborgeren et godt bud.
Kilder: Esposito, L., (2005). ’HESTE, Illustreret Opslagsværk’. Briggs, P., 2. reviderede oplag, 1. udgave. Aktium.
