Det er i dag en forholdsvis lukket klub af racer, der bruges til dressur på allerøverste niveau. I lidt over hundrede år, har dygtige ryttere konkurreret for at bevise, hvilke heste der var bedst egnet til træning og når det var tid til at præstere. Et af de navne der går igen på toppen, har været længe undervejs. Nej, denne populære varmblodshest er ikke tilfældigvis faldet op på præmiepodiet. Hannoveraneren, som vi kender den i dag, har faktisk været 300 år undervejs.
En lille hest med vokseværk
Som de fleste andre racer i dressurkategorien, så har hannoveraneren også en fortid på slagmarken. Dens forfædre kan spores tilbage til år 732, hvor franskmændene var Europas stormagt. Hestene, der fandtes i Frankrig i 800-tallet, stammede fra en blanding af syd- og østeuropæiske racer og var særdeles populære som krigsheste. I løbet af det 8. århundrede blev racen en del større og stærkere – sandsynligvis fordi de blev avlet med flandern-hesten. Soldaternes rolle ændrede sig under middelalderen, og hesten skulle naturligvis følge med.
Kongeligt kunstværk
I 1714 overtog den adelige kongefamilie i Hannover pludseligt magten i England. Udover mere magt betød dette, at den europæiske overklasse skulle til at lære om en kultur, de måske ikke kendte så meget til: Et nyt monarki betød samtidigt en ny familie med nye traditioner, og for mange blev dette til mødet med en ny hest. Mange adelige var nu betaget af hannoveraneren, og racen skulle gennemgå en del forandringer i samme periode.
Racen skrev sig ind i historiebøgerne i 1735 med etableringen af hannoveraner-stutteriet i den tyske by Celle. Stedet, der i dag går under navnet Celle State Stud, eksisterer stadigvæk. I 1888 fik den sin egen stambog, der blev forgængeren af Hannoveraner forbundet, der i dag er den centrale autoritet for både registrering og standardisering af avlsaktiviteter.
Læs også: Oldenborgeren: Den godmodige ridehest
Et prust af frisk luft
Sportshesten var blevet populær, og selvfølgelig skulle hannoveraneren også bruges til det formål. Hannoveraneren var gået fra krig, til kørehest, over til at blive atletisk, smidig, og meget hurtigere – den perfekte konkurrencehest. Alt dette takket være et par hundrede års opmærksomhed. Nå, ja, og så lige en sjat araber og trakehner i blodet som prikken over i’et.
Hvordan ser den ud?
Hannoveraneren er i dag én af de racer, der har flest forskellige andre racer i stamtræet. Udseendet er lidt afhængigt af indflydelsen af f.eks. fuldblods, som godt kan variere. Hovedet er som regel middelstort med et roligt, selvsikkert udtryk. Ørene er proportionerede, fine og spidse, og den middelstore hals fører til en markeret manke over skrå, stærke skuldre og et muskuløst bryst. Ryggen er lang og let svajet, med en fremtrædende lænd og bagpart. Benene er også lange med store flade led, der ender i velformede hove.
Hannoveraner heste er ensfarvede, men har ofte hvide markeringer nederst på benene og somme tider også på hovedet. Højden er mellem 160 cm op til 175 cm. Den moderne hannoveraner er avlet til at have en medfødt fri og smidig gang med god bevægelighed, der især er populær og velegnet til dressuren.
De moderne mestre
Og som dressurridningens darling har den naturligvis allerede alle de egenskaber, der kræves for at præstere i elitesport. Hvad enten den rides i dressur, til spring eller skal bruges som kørehest, så er kravene for en ægte hannoveraner de samme.
LÆS OGSÅ: Haflinger: Naturlig smuk
Hestens temperament især, er en stor overvejelse på de stutterier som avler hannoveranere. Det kræves af en hannoveraner, at den skal besidde en fin balance af stolt og selvsikker udstråling, uden at være for tændt og stædig. Samtidig skal den kunne bevare en nogenlunde indvendig ro, så den ikke bliver stresset når den er med på farten til stævner. En hannoveraner kan med få ord beskrives som; arbejdsvillig, følsom, intelligent og omstillingsparat.
Nye tider, samme race
Selvom racen har beholdt sit navn i en længere periode, så har den gået gennem mange forandringer. Racen er gået op i størrelse og højde, for senere at gå tilbage igen. Forskellen på, hvordan den ser ud i dag, og hvordan den så ud før i tiden er enorm. Og der ændres stadigvæk på udseendet, for selvom den i høj grad bruges til konkurrenceridning, så kræver det en større andel af fuldblodshest i stamtræet, før den kan konkurrere på øverste niveau indenfor military-disciplinen.
Engang havde hannoveraner hesten tradition for at være en kongelig hest. Tidligere var den hærens foretrukne ganger. I takt med at hestens rolle blev ændret, så fulgte racen altid med tiden. Undervejs fik den skabt en tradition for at ’kunne det hele’. Så hvis vi en dag skal bruge hesten til noget nyt, så er én ting sikkert: Hannoveraneren bliver så dygtig til det, at man skulle tro den var født til opgaven.
Kilde: Esposito, L., (2005). ’HESTE, Illustreret Opslagsværk’. Briggs, P., 2. reviderede oplag, 1. udgave. Aktium., https://en.hannoveraner.com/horse-breeding/
