En anderledes avl: Den er utrolig lille og let, og mange forveksler den med en shetlandspony. Men den sammenligning kan man ikke lave, lyder det fra avler Pia Kærgaard, som ejer NKG-miniatureheste . Men hvad er egentlig “kravene” til en miniaturehest, og hvordan får man lyst til at avle på en race, som man ikke kan ride på? Det og meget mere får du chancen for at blive klogere på nu.
Den spæde start på avlen
Det hele startede for år tilbage, hvor Pias far ønskede sig en lille hest – sådan en der kunne være lidt mere et “kæledyr” end en arbejdshest. Han havde selv avlet store heste i mange år, men som alderen indhenter én, kunne han godt se, at det begyndte at blive en stor mundfuld at bakse rundt med de store heste. Som så mange andre af os hestefolk, var han dog ikke klar til at slippe det helt og havde derfor kastet sin kærlighed på de små racer, fortæller Pia Kærgaard.
Hvad man ønsker, skal man få… Det fik han hvert fald, for i 2001 købte familien den første miniaturehest til faderen i fødselsdagsgave.
Racen har ændret “form”
Dengang i 2001 var hoppen, som faderen fik, i fol. Familien meldte sig ind i miniaturehesteforeningen, og føllet fik samme år en rigtig god kåring. Det gav blod på tanden, og Pia Kærgaard gik i gang med at undersøge markedet. Det gik dog hurtigt op for hende, at hestene herhjemme ikke helt så ud, som hun mente, en miniaturehest skulle se ud. De var mere lavstammede og mindede lidt om en shetlandspony.
“Intet ondt ord om shetlandsponyer, men jeg ville jo gerne avle miniatureheste,” forklarer hun.
Pia drog derfor til USA, som er her den lille hest oprindeligt stammer fra. Miniaturehestene er en ret stor industri i USA, og det gik hurtigt op for Pia, at ville hun avle, så skulle hun have heste herfra. Hun købte derfor tre med hjem, en hingst og to hopper, og herefter tog avlen for alvor fart.
Det ønskede udseende hos en miniature
Som med så mange andre hesteracer er der lidt forskellige holdninger til, hvordan hestene skal se ud. Pia holder sig til den amerikanske udgave, og den skal være let og langbenet og have proportioner som en stor hest. De skal i virkeligheden ligne en araber, fuldblod eller dansk varmblodshest bare i miniatureudgave.
“Hvis du tager et billede af en miniaturehest med en neutral baggrund, uden noget der afslører størrelsen på den, så skal man ikke kunne se, at det faktisk er en meget lille hest,” siger Pia Kjærgaard.
Men hvad bruger man dem så til?
Det er ikke muligt at ride på en miniaturehest, fordi den som alle andre heste ikke tåler en for stor vægt. I og med at hesten kun vejer omkring 100 kilo bliver det svært at finde en rytter, som faktisk kan ride den til. Så hvad er formålet med at have miniatureheste?
“Vi kører rigtig meget med vores, som de egner sig utrolig godt til. Derudover tager vi selvfølgelig til alle dyrskuerne, kåringer og stævner i foreningen, som vi kan slippe afsted med,” siger avleren.
Det skal man være opmærksom på, når man køber miniaturehest
En god og velavlet miniaturehest koster omkring 15.000 kroner, men i USA findes de mange steder i langt højere prisklasser. Her er de også begyndt at fungere som serviceheste, ligesom der findes servicehunde, og det, mener Pia Kjærgaard, vidner om, hvor intelligente hestene er. Dog er der lidt, man skal være sig bevidst om, hvis man vælger at investere i en miniaturehest.
“Man skal altid være der, når de foler. Det kan de ikke klare selv lige så godt som de store heste,” fortæller hun.
Grunden er, at hestene er “designet” med lange ben og små kroppe, og det betyder, at der nemmere kan opstå komplikationer under fødslen, forklarer Pia. Ikke at det nødvendigvis sker, men det sker hyppigere end ved “almindelige” rideheste, siger hun.
Samtidig kan der også være lidt problemer med hovene. Ikke så meget længere fordi smedene har lært racen at kende, men i begyndelsen oplevede Pia, at der ikke helt var forståelse for, at den lille hov skulle åbnes op bagtil.
Fodring er ikke som hos en pony
Mange forveksler miniaturehesten med eksempelvis en shetlandspony, især når det kommer til fodring. De tror, at fordi den er lille, så skal den ikke have ret meget mad. Det er dog ikke tilfældet. Den er en ret højtydende hest, ligesom for eksempel en araber eller en varmblodshest, så den skal fodres derefter. Ellers risikerer man hurtigt, at den bliver for tynd.
Den bedste terapihest
Mange miniatureheste bliver i dag brugt som terapiheste. Noget som Pia Kærgaard mener, at den er ideel til.
“Jeg har et samarbejde med kommunen, hvor jeg holder sommerlejr for børn med forskellige udfordringer. Det er helt utroligt at se, hvordan nogle af dem i starten er nærmest paniske for hestene, og så ender de med selv at trække rundt med dem, strigle og nusse dem. Det er bare en fantastisk hest, der har så meget empati og kan skabe tillid til selv de mest usikre børn.”
Pia Kærgaard fortæller også om engang, hun havde en pige på besøg, som er kørestolsbruger. Hun tog turen direkte ud på folden, og her stimlede alle de små miniatureheste hen til kørestolen for nysgerrigt at udforske den besøgende.
Kilder
Du kan lære meget mere om miniaturehesten hos NKG-miniatureheste eller i foreningen Miniaturehesten i Danmark.
