Har du en hoppe, du er rigtig glad for? En hoppe med gode papirer eller ønsker du at skabe dig dit helt eget føl? Så er der nogle ting, som du kan overveje før du går i gang med processen.
Hvis du ønsker at bruge din hoppe til avl, er en af de første ting du skal overveje, om føllet skal registreres i et avlsforbund eller ej. Hvis du ønsker at få føllet registreret, skal du som opdrætter være medlem af det pågældende avlsforbund, og hoppen skal også være registreret heri. Registrering i et avlsforbund bør under alle omstændigheder overvejes, også hvis man ikke kun har til hensigt at avle føllet til eget brug. Mange gange lægger de potentielle købere stor vægt på stamtavlen.
De heste, der er registreret gennem et avlsforbund, har blandt andet stamtavle stående i deres hestepas. Hvis den hoppe, du ønsker at avle på, ikke er kåret i det pågældende forbund, kan du fremvise hoppen til avlsassociationen, og så kan de vurdere hoppen. Hvis hoppen godkendes, kan hun derefter registreres ved det givne avlsforbund.
Dette kan være vigtigt, da mange hingste kun er til rådighed for korrekt registrerede hopper. Årsagen til dette er, at der kan være visse avlskriterier, som foreningen ønsker at opfylde for at kunne avle i deres navn.
Velegnethed
Næste skridt er at være ærlig omkring at bedømme din hoppes kompetencer. En sund og rask hoppe, både udvendig og indvendig giver den bedste chance for en succesfuld folingsprocess og et sundt føl. Hopper med kroniske sygdomme, overbelastninger, adfærdsproblemer, farlige karaktertræk og ringe ridekvaliteter former ikke den bedste chance for et velegnet føl, med gode rideegenskaber senere hen. Det er også vigtigt at overveje hestens alder, da det er krævende for en hoppe at være i fol og fertiliteten falder, ligesom med mennesker, med alderen. Den maksimale alder for en førstegangsfolende hoppe kan ikke fastsættes præcist, men fra 14 års alderen og frem kan man gå ud fra at chancen for at hoppen kommer i fol, falder. Årsagen til dette er, at implementering af et fertilt æg i livmoderen ikke længere fungerer optimalt. Derudover er der sandsynlighed for, at der kan opstå flere komplikationer under fødslen des ældre hoppen bliver.
Som oftest er ejerne af hoppen i stand til at vurdere hoppens karakter og dermed velegnethed til at blive ifolet, men fysiske aspekter kan være svære at genkende, især hvis du er ny i avlen. Derfor kan det være en god idé at spørge professionelle til råds.
I brunst
Når hoppen er i brunst refererer det til den periode, hvor hoppen kan blive drægtig og er den del af hoppens cyklus, hvor hun har ægløsning.
Hoppen viser i denne periode ofte bestemte adfærdsmønstre. Eksempelvis vil hoppen aktivt tilnærme sig hingsten og vende bagenden mod ham, stille benene bredt, løfte halen og udskille en duft som gør hingsten opmærksom på at hun er i brunst.
Hvis der ikke er en hingst i nærheden til at fremprovokere hoppens brunstadfærd, kan man ofte stadig bemærke adfærdsændringer selv også under ridning, i hoppens lyst til at interagere og berøring og afhængighed af andre heste.
Brunstperioden begynder med at folliklen udvikler sig og aftager efter ægløsning. Ægløsningen forekommer i sidste tredjedel af brunstperioden. Den bedste dag for at insemineringen er én dag før brunstperioden slutter. Varigheden af brunstperioden er meget forskellig fra hoppe til hoppe og varer mellem tre til ti dage.
Staldmiljø
Når du har gennemgået de to ovenstående skridt, er det tid til at se på hoppens omgivelser og miljø. Det er vigtigt at der er god infektionskontrol og vaccination igennem hele stalden. Korrekt ormekur, stivkrampe-, influenza- og herpesvaccinationer er essentielle, ikke kun for den specifikke hoppe, men for hele stalden. Derudover er det vigtigt at sørge for, at hoppen ikke bliver unødigt stresset både før, under og efter ifolings forløbet. Ideelt set, har hoppen adgang til fold størstedelen af tiden og gerne med andre heste. Lys, udluftning og motion er uomgængelige. Skift af stald eller lange transportture kort før, under og efter ifoling bør undgås.
Dyrlægebesøg
Næste skridt er dyrlægebesøget. Når vurderingen af hoppens karakter og velegnethed er accepteret til at hoppen kan ifoles, kommer dertil en sundhedsundersøgelse, hvor hoppen bliver tjekket for eventuelle genkendelige problemer. Dyrlægen laver en grundig gynækologisk undersøgelse af hoppen – interne og eksterne dele af kønsorganerne, samt tilstanden af slimhinden og mælkekirtlerne.
En svaberprøve er taget fra vagina eller livmoderhalsen for at forhindre mulige infektioner (især i tilfælde af naturlig reproduktion) og eventuelle inflammatoriske tilstande af livmoderen.
Det kan være en god idé at holde en kalender langt tid før insemineringen, som kan vise hoppens cyklus. Hvis du bruger denne kalender og kan indføre de præcise datoer for hoppens cyklus, kan du ret præcist ramme hoppens ægløsningsperiode.
Korrekt fodring
Et vigtigt aspekt i processen med at ifole en hoppe er korrekt fodring. Hormonbalancen er tæt forbundet med andre metaboliske processer. Specielt beta-carotene, vitamin E, zink og andre mineraler som disse er direkte relateret til fertilitet og æggestokkenes funktion.
Hoppen bør være i god huld, når hun skal insemineres, men må heller ikke være overvægtig. Derfor kræver det lidt planlægning, således at man undgår ændringer i foderplaner før insemineringen, som kan forstyrre cyklussen, uklar brunst og endda at hoppen ikke bliver drægtig.
Hvis hoppen skal tabe sig, er det mest optimalt at dette gøres mellem efterår og vinter, hvor hoppens reproduktive proces som oftest naturligt er på pause alligevel. Hvis hoppen modtager en øget mængde kalorier i starten af året, vil æggestokkene stimuleres og aktiveres igen. Hvis hoppen er undervægtig, kan specialfoder tilføjes sammen med rigeligt fibre og hø. Find eksperter eller brug din dyrlæge til rådgivning på dette område.
Bedækning
Når alle forberedelserne er gjort klar og hoppen er i brunst, er du godt på vej til at kunne inseminere din hoppe eller besøge hingsten. For at hoppen skal kunne blive drægtig, er tidsplanlægning af insemineringen essentiel. Dyrlægen kan fastlægge det mest favorable tidspunkt meget præcist ved at udføre en ultralydsscanning, hvor folliklerne vurderes i forhold til deres størrelse.
Der er to måder at inseminere en hoppe på; naturlig insemination og kunstig insemination. Begge to har fordele og ulemper.
Valg af hingst
Det er ikke nemt at vælge den rette hingst til din hoppe, specielt for uerfarne avlere.
Udover de faktuelle ting, såsom genetisk vurdering og hingste præstationer, er det også det indvendige og udvendige som skal tages i betragtning. Med henblik på præstationer er det ikke kun konkurrencer som skal vurderes, men også med henblik på tidligere afkoms præstationer.
Det skal også vurderes, hvorvidt hingsten kan udfylde eventuelle huller som hoppen har og det kan anbefales at avle fra lignende type eller race. Hvis det vælges at en lille hoppe skal avles til en tung hingst eller en anerkendt springhest med en højt placeret dressurhest, kan udkommet være uvist og meget anderledes end forventet. Det er altid en god idé at tale med en erfaren avler, hvis du er i tvivl.
Naturlig bedækning
Her møder hoppen fysisk hingsten og bedækningen foregår enten frit på en fold eller mens de bliver håndteret. Det er anset som den mest succesfulde måde at opnå en drægtig hoppe på, med den simple grund at det er en større mængde sæd transporteret til æggestokkene. Men der er en øget risiko for skader og infektion end der er ved kunstig befrugtning.
Hvis der er brugt frossen sæd bør hoppen holdes på klinikken, således at den ideelle tid for insemineringen kan identificeres. Det gøres ved at tjekke folliklerne hver fjerde til sjette time – også om natten. Hvis ægløsning er nært forestående, kontrolleres sædcellerne for bevægelighed og insemineres dybt – tæt på æggelederens munding.
Hemmeligheden ved inseminering med frisk sæd er at spotte ægløsningen én dag før. Det er netop på dette tidspunkt, at sæden skal bestilles.
Drægtigheds check
Uanset hvordan hoppen er blevet insemineret skal en ultralydsscanning udføres cirka 16 dage efter insemineringen fandt sted. Dette er en troværdig kilde til, hvorvidt hoppen er kommet i fol eller ej. Hvis resultatet er positivt er den næste eksamination 30 dage senere. Dag nummer 33 er anset som den sidst mulige dag, hvorpå et eventuelt tvillingefoster kan fjernes relativt risikofrit og uden at forstyrre hoppens cyklus. Hvis hoppen ikke er i fol, kan de første skridt tages mod næste insemination.
Når hoppen er i fol
Når det er blevet konkluderet at din hoppe er i fol, er det vigtigt at hoppen bliver vaccineres mod herpesvirus (EHV1) i femte, syvende og niende måned. Fire uger før den forventede fødsel, er det anbefalet at hoppen er vaccineret mod stivkrampe og modtager ormekur. Dette kan være med til at sikre, at kolostrum i råmælken er effektiv til at beskytte føllets helbred.
Fodring bør forblive relativt uændret under de første otte måneder af drægtigheden. Fra den ottende måned og frem stiger hoppens energibehov og behovet for protein, kalcium og fosfor stiger ligeledes. Det er anbefalet at fodre hoppen med en specifik foderblanding til drægtige hopper, således at føllet får de næringsstoffer det kræver, men også for at understøtte hoppens mælkeproduktion. Vær opmærksom på at hoppen ikke bliver overvægtig! For meget fedt kan være årsag til forskellige problematikker under fødslen.
Mindst 4 uger før fødslen, kan det være en god idé at flytte hoppen ind i en boks, hvor hun skal fole. På dette tidspunkt er det vigtigt at undgå stress og hun skal føle sig tryg i sine omgivelser. At rykke rundt på hoppen sent i processen skal undgås, da der kan gå et stykke tid før nye antistoffer kan dannes og ophobes i råmælken. For at undgå skader kan det være en fordel at have hoppen barfodet. Derefter er det bare at vente til den store dag kommer.
