Når vi fravænner føllet er det en af de mest stressende begivenheder for føllet og hoppen, og det kan få mange adfærdsmæssige og fysiologiske konsekvenser for begge parter. Nu har forskere påvist, at for fritlevende heste, sker fravænning på et meget senere tidspunkt, uden nogen tegn på stress. Med hestenes velfærd for øje, er det måske tid til at genoverveje vores praksis?
Det første leveår er en kritisk og følsom tid for føl og deres mødre. Hoppens indflydelse på føllets sanser og sociale interaktioner i tidlige stadier, bidrager til den lange udvikling af individuelle egenskaber senere i livet. Hos domesticerede heste, bliver de fleste føl normalt fravænnet, når føllet er mellem 4-7 måneder gammelt. En gruppe forskere fra Frankrig og Island har forsøgt at anlægge en samlet tilgang til tidligere forskning i fravænning. Derudover har de også gennemført en ny undersøgelse af, hvordan fravænning sker under naturlige omstændigheder.
De opdagede, at hos fritlevende heste, finder fravænningen først sted, når føllet er omkring 9-10 måneder gammelt. Det er en fredelig proces, ofte fremkaldt af føllet selv, uden tegn på afvisning eller stress hos nogle af parterne. Forskerne mener i den forbindelse, at vi bør se nøje på den traditionelle fravænningsprocedure. Vi bliver nødt til at overveje de velfærdsmæssige konsekvenser for føllet og hoppen, og måske se på fordelene ved at holde føllene med deres mødre i en længere periode.
Hvad er fravænning?
Fravænning er almindeligt anerkendt som den mest traumatiske tid i ethvert dyrs liv. Adskillelsen af hoppen og føllet betyder også, at de ikke længere kan se, høre eller røre ved hinanden. Bruddet på båndet mellem hoppe og føl sker normalt brat, på et tidspunkt hvor den lille stadig er tæt knyttet til sin mor. Ved tidlig fravænning udsættes føllet for flere ernæringsmæssige, sociale og miljømæssige udfordringer. Tidlig fravænning sker rutinemæssigt hos mange hesteavlere, men der er stigende tegn på, at det kan medføre flere kortsigtede, og i nogle tilfælde mere alvorlige negative konsekvenser på længere sigt.
LÆS OGSÅ: Glæderne og udfordringerne ved det nyfødte føl
Baggrunden for fravænning
Praksis med kunstig fravænning så tidligt som når føllet er fire måneder, kan føres tilbage til anden halvdel af det 19. århundrede. Dengang fandt forskere frem til, at hoppens mælk ikke længere var nok til at tilfredsstille det hurtigt voksende føl, omkring tre til fire måneder efter foling. Derfor mente man, at tidlig fravænning var optimalt, og at det skulle optimere føllets fysiske udvikling. Den rutinemæssige praksis med tidlig kunstig fravænning spredte sig hurtigt blandt professionelle opdrættere, tæt fulgt af ikke-professionelle opdrættere med en eller to hopper. Med nutidens viden om hestevelfærd og de nye muligheder for hestehold og fodring, er der dog ingen faglig grund til at fravænne føl tidligt. På trods af dette er det stadig en udbredt praksis blandt opdrættere på baggrund af praktiske og økonomiske årsager. Desværre er nogle af årsagerne mere baseret på vaner og tradition, og ikke på udsigterne til at forbedre velfærden for føllene.
Fravænning set i forhold til hestevelfærd
For at kunne vurdere god velfærd, er det lige så vigtigt at imødekomme følelsesmæssige behov, som at imødekomme fysiske behov. De fem velfærdsdomæner er en videnskabeligt baseret struktur til evaluering af dyrevelfærd. Den tager udgangspunkt i, at dyr kan opleve en række positive og negative følelser, og understreger den afgørende rolle, som positive oplevelser spiller for et dyrs velbefindende.
Modellen består af fem domæner: God ernæring, godt miljø, god sundhed, naturlig adfærd og positive mentale oplevelser/psykisk tilstand.
Når man kunstigt fravænner et føl, før det er klar, kompromitteres føllets velfærd på alle fem områder:
1. Føllets ernæring er kompromitteret, da det ikke længere har mulighed for at die, og muligvis er det ikke er klar til at fordøje fast føde fuldt ud.
2. Føllets miljø ændres, da det ikke længere kan blive hos sin mor og flokken.
3. Fravænning kan kompromittere føllets helbred, da det udsættes for nye sygdomsfremkaldende organismer og stress.
4. Føllets adfærd påvirkes, da det kan udvikle stereotyp adfærd, såsom krybbebidning eller vævning.
5. Føllets mentale tilstand lider, da det udsættes for frygt, utryghed og negative påvirkninger.
Fravænning handler ikke kun om ernæring
Fravænning af føl handler ikke kun om en ændring i kosten, men også om at danne en sikker base, hvorfra føllet kan lære, hvad det vil sige at blive en voksen hest. Forskere foreslår, at mennesker og andre pattedyr har et naturligt behov for at overleve, og derfor danner de et stærkt bånd med en primær omsorgsgiver, typisk deres mor. Føllet udvikler et tæt og nærværende forhold til hoppen, som er lydhør og vedholdende overfor føllet. Hoppen beroliger føllet, når det bliver skræmt, og hun giver føllet en fornemmelse af sikkerhed og tryghed. Sikker tilknytning er afgørende for føllets vækst og udvikling, læring af sociale normer og for at kunne navigere i relationer med andre.
Tidlige traumer, som for eksempel kan komme fra tidlig fravænning og andre forstyrrelser, kan påvirke hestens adfærd og forhold til mennesker. Undersøgelser tyder på, at mange tamme heste har oplevet tidlige traumer. Det bør vi tage med i overvejelserne, når vi prøver at forstå hestenes adfærd og deres tilknytning til mennesker.
Kortsigtet virkning af tidlig fravænning
Tidlig fravænning kan påvirke føllets fysiologiske sundhed og føre til negative adfærdsmæssige reaktioner. Føl kan høres kalde på deres mor, og føllets klagende vrinsken kan høres over lange afstande. Føllet er i højeste alarmberedskab, og det afgiver oftere gødning på grund af stress. Ofte har føllet et øget og uroligt bevægelsesmønster, og de kan forsøge at flygte ved at springe over hegnet. Derfor medfører fravænning også en øget risiko for skade, særligt i de første dage.
Ændringer i adfærd kan vare længe
Efterhånden som adskillelsen fortsætter, er føllet dog mindre forstyrret end i begyndelsen. Føllet kan stadig have stærke negative følelser omkring tabet. Det kan virke som om det er faldet til ro, men det forholder sig ikke sådan. Ændringer i adfærd kan ses i meget længere tid, i blandt andet som en ændring af foderindtag og søvnmønstre.
Nogle føl kan blive mere aggressive og stoppe med at lege, og i frustration kan de udvise diende adfærd hos deres jævnaldrende.
LÆS OGSÅ: Bevidsthed: Kan heste tænke, føle og vise empati?
Fravænning forårsager stereotyp adfærd
Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at fravænning kan være en førende årsag til stereotyp adfærd, og en årsag til forringelse af hestens velfærd. I en undersøgelse af 225 ungheste, der blev fravænnet efter fem måneder, viste 30 % af føllene tegn på krybbebidning efter ti uger, og 7 % udviste stereotyp adfærd i en alder af 1,5 år. Derudover fandt forskerne, at stereotype heste havde nedsat indlæringsevne i højere grad end raske heste.
Det tætte bånd mellem hopper og føl
I modsætning til en stressfyldt fravænning ved menneskelig adskillelse af hopper og føl, er naturlig fravænning hos vilde heste en fredelig proces. Det er ofte fremkaldt af føllet, uden tegn på afvisning eller stress for nogen af parterne. Under naturlige forhold danner hopper og føl et tæt bånd, der begynder ved fødslen. I løbet af den første måned er føllet helt afhængig af hoppen for at få ernæring og beskyttelse. Parret er tæt forbundet, og føllet bevæger sig kun inden for en radius af fem meter fra hoppen.
Fravænning finder sted over flere måneder
Over tid ændres forholdet mellem hoppe og føl. Fravænningsprocessen hos heste, der lever under semi-naturlige forhold, er gradvis og finder sted over flere måneder. Processen er kendetegnet ved en gradvis forøgelse af afstanden imellem hoppe og føl. Føllet dier gradvist færre gange i løbet af en dag, mens antallet af sociale interaktioner øges. Det, der imidlertid overraskede forskerne, var at de ikke så nogen forskel på, hvor ofte hoppen ammede føllet i de sidste to uger før fravænning. Resultaterne indikerer, at den hyppigste årsag til stress under kunstig fravænning er det bratte brud af båndet mellem hoppen og føllet, snarere end afslutningen af dieperioden.
En aktiv rolle i fravænning
Over tid ændrer føllene deres adfærd og interaktion med hoppen. Undersøgelser har vist, at der er individuelle variationer i, hvornår føllet stopper med at die, selv blandt føl af samme race. Det kan skyldes genetik eller føllets egne oplevelser og erfaringer. Samlet set er den naturlige fravænningsproces hos heste gradvis, og involverer ændringer i ernæring, adfærd og sociale interaktioner. Ændringerne i hoppens og føllets indbyrdes afstand og dieaktiviteter, skyldes hovedsageligt føllets initiativer, og det viser, at unghesten spiller en aktiv rolle i fravænningsprocessen. Hos fritlevende heste finder fravænning sted, når føllet er 9-10 måneder, hvilket er betydeligt senere end alderen ved kunstig fravænning, som er 4-7 måneder.
LÆS OGSÅ: 5 facts om føl – vidste du det?
Skal vi gentænke processen?
Tidligere forskning har indtil nu fokuseret på at reducere den stress og de bivirkninger, som fravænning medfører for både hoppen og føllet. Forskerne mener dog, at der er brug for mere viden og yderligere studier om, hvordan den optimale fravænningsproces skal være.
Avlerens mål
Hvis avlernes mål er at producere rolige og afbalancerede heste, som ikke har været traumatiserede, og som kan danne tætte bånd til mennesker, så skal vores praksis med tidlig fravænning ændres. Hoppeejere skal forstå de faktorer og konsekvenser det indbefatter, når vi på kunstig vis fravænner føllet. Under den naturlige fravænningsproces, er der ingen frustration eller stressadfærd involveret for hverken hoppe eller føl, mens adfærdsændringerne ved tidlig fravænning er veldokumenterede. Der er bred enighed blandt forskere om, at hestene bliver stærkt påvirkede og stressede omkring fravænningen.
I betragtning af, hvad vi ved om hestevelfærd, skulle vi måske sætte spørgsmålstegn ved denne praksis og spørge os selv, om tidlig fravænning er nødvendig, eller om vi kunne gøre tingene anderledes.
Kilder
Thinking outside the box: Is it time to reconsider the practice of artificial weaning?
Henry, S., Sigurjónsdóttir, H., Klapper, A., Joubert, J., Montier, G., & Hausberger, M. (2020). Domestic foal weaning: Need for re-thinking breeding practices? Animals, 10(2), 361. https://doi.org/10.3390/ani10020361
McMeeking, C. (2019, June 11). A two-fold study of equine weaning practices and behaviours displayed following Mare Removal. Handle Proxy. Retrieved from http://hdl.handle.net/10026.1/14303
The effects of weaning on the domestic horse (Equus caballus). (n.d.). Retrieved from https://www.researchgate.net/publication/228634334_The_effects_of_weaning_on_the_domestic_horse_Equus_caballus
[McLeod, S. (1970, January 1). [John Bowlby maternal deprivation theory]. John Bowlby | Maternal Deprivation Theory – Simply Psychology. Retrieved from https://www.simplypsychology.org/bowlby.htmlCherry, K. (2022, December 16). How attachment theory works. Verywell Mind. Retrieved from https://www.verywellmind.com/what-is-attachment-theory-2795337
Berger, J. M., Spier, S. J., Davies, R., Gardner, I. A., Leutenegger, C. M., & Bain, M. (2013). Behavioral and physiological responses of weaned foals treated with equine appeasing pheromone: A double-blinded, placebo-controlled, randomized trial. Journal of Veterinary Behavior, 8(4), 265–277. https://doi.org/10.1016/j.jveb.2012.09.003
Minimizing weaning stress on calves. Minimizing Weaning Stress on Calves | New Mexico State University – BE BOLD. Shape the Future. (n.d.). Retrieved from https://pubs.nmsu.edu/_b/B221/
