Danmark til OL: 3 fænomenale ridt

Lige nu er OL 2020 i fuld gang i Tokyo, og lige nu er dressur en af de ting der konkurreres i. Vi tror, at der er mange hestemennesker her i Danmark, der føler sig meget stolte af den danske præstation under dressur. Her har vi nemlig tre ryttere med, som alle red fuldstændigt magisk, og alle er gået videre til den individuelle finale i grand prix kür. Gennem deres samlede insats har de danske dressurryttere også gjort at Danmark er på en tredjeplads i holdkonkurrencen. Vi tror ikke, at vi er de eneste, som er pavestolte over deres præstationer.

Annonce

Læs også: Se billeder: Følg med i de danske OL-stjerners dage i Tokyo

Nanna Skodborg Merrald & Zach

Nanna Skodborg Merrald red sit første OL sammen med hesten Blue Hors Zach, og man må sige, at de gjorde sig noget af en entre. Ekvipagen red en meget flot runde, hvor de fik en score på 73,168 % og dermed er de med til den individuelle finale. Der må være ekstremt mange følelser, der går igennem kroppen ved sådan en oplevelse – og vi må sige, at vi også sad på kanten af stolen, da dygtige Nanna red ind på den smukke Zach.

Cathrine Dufour & Bohemian

Cathrine Dufour er en af de dygtigeste dressurryttere, og hun befinder sig som nummer seks på verdensranglisten. Dette var tydligt at se under hendes ridt, som hun fik hele 81,056 % for. Selv siger Cathrine at hun ikke kunne være mere glad for deres ridt, og at Bohemian lyttede til alle hendes signaler, og at han føltes helt fantastisk.  

Cathrines glæde kom også tydligt til udtryk, lige da ekvipagen var færdig, da hun gav et kæmpe smil og en thums up.

Cathrine Dufour, der for første gang har Bohemian med til OL. Foto: FEI / Christophe Taniere

Carina Cassøe Krüth & Heilines Danciera

Carina Cassøe Krüth red sit første OL sammen med hesten Heilines Danciera, til 76.677 %. Deres ridt var fantastisk smukt og Carina selv beskriver det som en dans hun aldrig vil glemme.

Vi tror ikke, at vi var de eneste, der sad lidt og tabte kæben, da ekvipagen red – for hold da op, hvor var det imponerende.

En lykkelig Carina Cassøe Krüth på Heilines Danciera til deres første OL. Foto: FEI / Christophe Taniere

Læs også: Carina Cassøe Krüth: “Drømmen er helt klart at komme til OL”

Vi glæder os til at se alle tre ekvipager ride igen!

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce