De fleste af os rider med hjelm. Er det falsk tryghed?

Ridning er en sportsgren, som inkluderer en vis form for risikovillighed. Vi sidder på et stort flugtdyr, som i høj grad er drevet af instinkter. Det i sig selv betyder, at langt de fleste ryttere på et tidspunkt i deres ridekarriere vil prøve at falde af hesten. Alene af den grund er det at ride med hjelm en vigtig sikkerhedsforanstaltning. Men hvor god er din hjelm, er den intakt og af nyere dato? Det er nemlig ikke ligegyldigt.

Et internationalt studie har undersøgt, hvor mange voksne ryttere, der rider med hjelm. Heldigvis svarede 75% af deltagerne, at de red med hjelm på daglig basis. De som ikke brugte hjelm, svarede at det enten var fordi hjelmen ikke passede eller fordi det var unødvendigt at bruge den.

Husker du hjelmen?

Hjelmen er rytterens vigtigste stykke udstyr

Ridehjelmens vigtigste opgave er at beskytte vores hjerne mod trauma, hvis uheldet skulle være ude. Den kan være med til minimere eller helt fjerne risikoen for alvorlige hoved- og hjerneskader, og dermed udgør den en meget vigtig del af vores samlede udstyr.

Ansley Grimes Stanfill, som er associate professor på the University of Tennessee Health Science Center i Memphis udtaler:

“Hjelmen er det vigtigste stykke udstyr, som rytteren kan have. Vi (læger) kan sætte dine knogler sammen igen og sy dine sår. Men din hjerne er svær at reparere, så du bliver nødt til at sikre, at den er beskyttet.”

Læs også: Rengør ridehjelmen: Kom lugten, fugten og bakterierne til livs

Annonce

Giver hjelmen en falsk tryghed?

Ja, der er absolut en god idé at ride med hjelm. Men det er til gengæld ikke ligegyldigt, hvilken stand, hjelmen er i. Hvis din ridehjelm er af ældre dato, skal du være opmærksom. Faktisk anbefaler man, at ridehjelmen udskiftes hvert femte år.

“Ældre ridehjelme kan krakelere eller blive porøse, selvom de ser ud til at være i fin stand udenpå,” udtaler Ansley Grimes Stanfill.

Det er med andre ord ikke nok bare at ride med hjelm. Du skal i høj grad være kritisk i forhold til dens stand.

Køb en ny, hvis du er faldet af

Hvis du er faldet af hesten og har slået hovedet (og hjelmen), er det altid tilrådeligt at købe en ny ridehjelm. Selvom det ikke er til at se, kan et fald betyde, at hjelmen er blevet beskadiget og derfor ikke har sin funktion mere. Nemlig at beskytte dit hoved.

“Alle hjelme, som har været involveret i et fald, bør udskiftes øjeblikkeligt, fordi støddæmperne i hjelmen kan være blevet beskadiget. Det er ikke altid til at se,” siger Ansley Grimes Stanfill.

Læs også: VIDEO: Design din egen ridehjelm – om og om igen

Det er vigtigt at passe på sin ridehjelm. Foto: Canva Pro

Pas godt på din ridehjelm

En ridehjelm skal plejes og passes på ligesom dit andet udstyr.

Vær særlig opmærksom på ekstreme temperaturer og fugt fra sved, sadelrum og bagagerum i biler. Alle disse faktorer kan medvirke til, at hjelmen bliver i dårligere stand.

Anbefalingen er, at ridehjelmen opbevares i rene og tørre omgivelser i passende temperaturer og at man rengør hjelmen regelmæssigt.

“Din hjelm er en del af dit samlede udstyr, og skal derfor passes godt på, ligesom dit øvrige udstyr,” mener Ansley Grimes Stanfill.

KILDER

Studie: Helmet use in equestrian athletes: opportunities for intervention

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce