
“Fryser de ikke?” -er ofte det første spørgsmål, der melder sig, når stalddøre og vinduer står åbne i vinterkulden. Men når vi taler om staldmiljø og indeklima, er det afgørende at huske, hvem stalden egentlig er bygget til. Indeklimaet skal først og fremmest passe til hestene – ikke til rytterne. Vi kan tage ekstra tøj på, hvis vi fryser -OG tage det af igen, hvis vi får det for varmt. Det kan hestene ikke.
Heste indånder enorme mængder luft hver eneste dag, og de opholder sig i et miljø, hvor støv er uundgåeligt – uanset hvor god kvaliteten af strøelse og grovfoder er. Støv fra bokse, staldgange, striglepladser og daglig håndtering hvirvler konstant rundt i luften. Derfor er gennemtræk og effektiv ventilation helt afgørende for at få udskiftet luften og holde den så frisk og støvfri som muligt. Det er en af de vigtigste måder, vi kan passe på hestens lunger.
Træk og gennemtræk er IKKE det samme selvom det tit forveksles.
Træk er den ubehagelige følelse af lokal nedkøling fra luftstrømme (som kuldenedfald fra kolde ruder)
Gennemtræk er en specifik, bevidst metode til hurtig udluftning, hvor luft strømmer gennem et rum, ofte i kort tid for at skifte luften ud, hvilket skaber en kraftig luftbevægelse, men er intentionel og kortvarig ventilation, ikke et konstant uønsket fænomen.
Når vi rider, sidder vi bogstaveligt talt lige over hestens lunger – med hjertet placeret direkte under vores hænder. Et sundt indeklima er derfor ikke kun et spørgsmål om komfort, men om hestens helbred og ydeevne.
Sandheden er, at sunde og raske heste meget sjældent fryser. Heste fryser ikke som mennesker da de er bygget til effektiv temperaturregulering og uden problemer kan håndtere udsving på op til cirka 10 grader. Heste regulerer deres kropstemperatur effektivt gennem deres vinterpels, hudens blodcirkulation og ikke mindst gennem fordøjelsen af grovfoder, som fungerer som en indre varmekilde. En hest, der har adgang til tilstrækkeligt grovfoder, producerer konstant varme indefra.
Den temperatur, vi mennesker fryser i, er sjældent den, hvor hesten fryser. Når heste derimod klippes helt eller delvist, skal vi kompensere med dækkener. Syge, ældre eller svage heste kan også have svært ved at regulere kroppens varme og kan have brug for ekstra beskyttelse.
Generelt er det dog langt oftere et problem, at heste får det for varmt – ikke for koldt.
En staldtemperatur, der ligger tæt på udendørstemperaturen og følger dens naturlige svingninger, er den sundeste løsning for hesten. Når heste holdes i et miljø, hvor temperaturen ikke er kunstigt høj og konstant, får de en bedre termoregulering, hvilket gør dem mere robuste over for pludselige vejrskift.
Den mest optimale temperatur for de fleste heste er mellem 10-15 grader, hvilket jo ikke er muligt hele året rundt.
Fordele ved naturlig staldtemperatur:
I stalde med konstant høj temperatur ser man derimod:
“En staldtemperatur, der ligger tæt på udendørstemperaturen og følger dennes svingninger, er det sundeste for hesten.”
Anja Thorup, Moderne Hestehold
Heste kan kun trække vejret gennem næsen. Derfor er de ekstra udsatte, hvis stalden er fyldt med støv, ammoniak eller mikroorganismer. Hoste, nedsat præstation og vejrtrækningsbesvær er typiske tegn på, at luftvejene er påvirket.

Vidste du at:
Hestens luftvejssystem beskytter de sarte luftveje ved at opvarme, fugte og filtrere den indåndede luft. Større partikler opfanges i næsepassagerne og fjernes ved at blive sunket eller hostet op, mens mindre partikler og mikroorganismer nedbrydes af immunsystemet.
Denne beskyttelse fungerer fint ved lav belastning, men ved store mængder støv og luftbårne partikler kan systemet blive overbelastet. Jo mindre partiklerne er, desto dybere kan de trænge ned i luftvejene – og desto større skade kan de forårsage.
I luftvejens slimhinder sidder immunceller, som reagerer på vira, bakterier og andre uønskede stoffer. Et stærkt immunforsvar kan mindske varighed og alvor af luftvejsproblemer, men det kan aldrig erstatte et godt staldmiljø og korrekt management.
Støv kan give alt fra milde, forbigående irritationer i de øvre luftveje til mere alvorlige problemer i de nedre luftveje. De alvorlige tilfælde skyldes ofte et støvet og svampesporebelastet miljø – ofte kombineret med ammoniakdampe. Problemer i de nedre luftveje kan være svære at opdage og viser sig ofte kun som nedsat præstation, træthed eller øget vejrtrækning.
Hestens luftveje har naturlige beskyttelsesmekanismer:
Men ved høje mængder støv og små partikler overbelastes systemet. Jo mindre partikler, desto dybere trænger de ned i lungerne – og desto større skade kan de gøre.
LÆS OGSÅ: Staldklimaets betydning for hestens helbred
Et sundt immunforsvar er vigtigt, men det kan aldrig erstatte gode staldforhold. Derfor bør man altid prioritere et miljø med minimal støvbelastning og god ventilation.
Hold stalden ren for alles skyld

Fej oppefra og ned:
Staldgangen:
Gode råd til et sundt staldmiljø:
Den bedste stald er en, hvor temperaturen følger naturens rytme, og hvor luftkvaliteten prioriteres højt. Et sundt staldmiljø med god ventilation, støvkontrol og korrekt fodring beskytter hestens luftveje – og giver de bedste forudsætninger for trivsel og præstation.
Kilder:
Horseconsult
Moderne hestehold