Hesten er født til at leve i det fri. Derfor er den bygget på en måde, som gør den til en fantastisk atlet. Men for at få en holdbar hest og atlet ud af hesten, kræver det at vi som ryttere ved, hvad hestekroppen har brug for. Vi har hentet hjælp hos dyrlæge og hestekiropraktor Ulla Vestergaard Andersen. Hun kender alt til hestens store atletiske potentiale, hvordan man bedst træner den til at blive udholdende og stærk og i sidste ende, hvordan dens karriere som ridehest kan vare længst muligt. Og her er særligt tre ting vigtige: grundkonditionen, restitutionen og en disciplinmålrettet træning.
Aerob (lavintens) og anaerob (højintens) træning hos en hest
Når en hest trænes, skelner man mellem aerob og anaerob træning. Aerob træning foregår ved en forholdsvis lav intensitet. Her har hesten lav puls, og musklerne bliver ikke udsat for hård belastning. Det sker blandt andet, når vi skridter en tur på hesten eller rider let trav som opvarmning. Anaerob træning kendetegnes derimod ved en høj intensitet og høj puls. Denne form for træning sker blandt andet, når hesten springer en bane eller løber væddeløb.
1. En god grundkondition fremfor alt
Med ovenstående in mente er det vigtigt at træne sin hest aerobt før alt andet. Derved sikrer man en god grundkondition, som gør hesten bedre til at udnytte sin fedtforbrænding og til at hente ilt fra blodet. Dermed får hesten forbedret sin blodforsyning til musklerne og indholdet af mitokondrier øges. Mitokondrier sørger for at omdanne energi i blandt andet fedt og sukker til et brændstof, som alle celler i kroppen kan bruge. Derudover bliver musklerne bedre til at fjerne og omsætte mælkesyre, og deres struktur bliver stærkere, så de er klar til at arbejde ved øget belastning. Med andre ord vil en hest, der hastigt sættes i gang med hård træning, hurtigt kunne blive skadet, fordi musklernes styrke ikke er blevet arbejdet op først. Derfor er den gode grundkondition så vigtig, før man går videre i sin træning, når man gerne vil have en holdbar hest.
“Det tager tre til 12 måneder, afhængigt af hestens alder, race og tidligere træning at opbygge en god grundkondition. Når hesten nemt kan arbejde 45-60 minutter i skridt, trav og galop med en gennemsnitsfart på seks til otte kilometer i timen og 2-3 minutters intervaller af galop ved 16-18 kilometer i timen, er grundkonditionen opbygget”, fortæller Ulla Vestergaard.
Fold er godt for grundkonditionen
Forskning fra 2013 viser, at heste, der ikke er i træning, men går meget på store folde, har stærkere knogler og bedre kondition efter 14 uger, end det er tilfældet med heste, der trænes op til to timer om dagen og kommer på en lille fold om natten. Det siger lidt om, hvor vigtigt det er at hesten går meget ude på en stor fold.
2. Restitution lige så vigtig som træning
Det næste vigtige punkt er at give hesten lov til at restituere. Ja, faktisk er det mindst lige så vigtigt som træningen selv. Forklaringen er, at når en hest bliver trænet, så sker der små skader i muskulaturen. De kan kun opbygges igen, hvis hesten får lov til at restituere tilstrækkeligt. Gør den ikke det, nedbryder man musklerne i stedet for at opbygge dem – og til sidst får man en skadet hest.
“Hvis ikke hesten får lov til at restituere, kan disse små skader udvikle sig til større skader, som så kan resultere i halthed og nedsat præstation. For at vide, om ens træningsprogram skrider rigtigt frem, og om hesten kommer i bedre kondition, er det en god idé at få hjælp til at lave en standardiseret træningstest med eksempelvis to til tre måneders intervaller. Her bliver både hjertefrekvens og mælkesyre målt, og det fremadrettede træningsprogram baseres på baggrund af kendskab til for eksempel hvilken hjertefrekvens, der er forbundet med mælkesyregrænsen for netop din hest”, understreger Ulla.
Studie af springhestes behov for restitution
I et studie fra 2016 blev muskelværdierne målt hos springheste, der konkurrerede to weekender i træk. Her konkluderede man, at selv fem dages restitution ikke var tilstrækkeligt til at musklerne var kommet sig helt efter anstrengelserne.
3. Træningen skal passe til disciplinen
Ifølge Ulla er træning ikke bare træning. Den skal være disciplinmålrettet. Det vil sige, at en dressurhest ikke skal trænes på samme måde som en springhest, fordi der er stor forskel på fordelingen mellem aerob og anaerob bevægelse inden for de to discipliner. Derfor er der forskelle på, hvordan man sikrer en holdbar hest, i de forskellige discipliner. Herunder kommer Ulla med et bud på, hvordan de to typer heste bør arbejdes med.
Læs også: Kissing spines: Se med, når en hest opereres og bliver ridehest igen
Træning af dressurhesten
“I forhold til dressurheste udføres selve dressurprogrammet i den aerobe og lav intense zone med korte sekvenser af højere hastighed som for eksempel en øgning skråt igennem. Derfor anbefaler jeg, at man til dressurheste på lavt niveau har et konditionstræningsprogram, der inkluderer fem minutters aerob træning med korte tisekunders sekvenser af trav- og galopøgninger”, forklarer Ulla og fortsætter: “Mens dressurhesten på højt niveau bør trænes til at klare otte minutters aerob træning og ti sekunders sekvenser af fri trav og galopøgninger. I begge situationer bør der også lægges vægt på overgange op og ned, da dette træner hestens evne til at accelerere og tage farten af igen.”
Træning af springhesten
Når det kommer til træningen af en springhest, forklarer Ulla noget helt andet: “For springheste kræves der en langt højere grad af eksplosiv kraft, og derfor bør den indledende, langsomme træning af springheste efterfølges af intervaltræning, hvor det anaerobe system trænes i 30-100 sekunder”. Her understreger Ulla desuden, at springhestes præstation forbedres markant ved at inkludere intervaltræning.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man bedst muligt får en holdbar hest.
Mentalt afspændte heste er bedre atleter
Mentalt afspændt heste har mere overskud til at reagere på rytterens hjælpere. Et studie har vist, at heste, der til dels trænes fra jorden, er mere afslappede og har lavere hjertefrekvens. Hos en anspændt hest skærpes de naturlige flugtinstinkter fremfor den tillærte adfærd. Det bevirker, at det tager længere tid for hesten at opfange og forstå rytterens signaler. Derfor er mentalt afspændte heste som regel de bedste atleter.
Læs også: Michael Sinding – drevet af retfærdighed
Artiklen er oprindeligt bragt i november 2019 og er efterfølgende blevet revideret og opdateret.