Kissing spines har i mange år været forstået som noget nært en dødsdom for hesten. Sådan er det ikke mere – heldigvis. Dyrlægerne i dag er gode til at operere lidelsen væk. Her på redaktionen har vi selv en tidligere “kissing-hest”, som blev opereret tilbage i 2015 med stor succes. Vi har sådan lyst til at dele fortællingen med jer og vise de billeder, der er blevet taget i forbindelse med indgrebet. I dag lever hesten på billederne i bedste velgående, 20 år gammel.
Tætsiddende torntappe er normalt
Kissing spines, der er betegnelsen for tætsiddende torntappe, er en forholdsvis normal lidelse, som hesten sagtens kan have uden at have ondt.
“Det skal understreges, at der ved rutinemæssig røntgenundersøgelse af ryggen på heste er fundet kissing spines hos mellem 30 og 60 procent, uden at disse heste har vist nogen former for symptomer”. Det skriver dyrlæge Lars Christian Nielsen på Netdyredoktor.
“(…) hos en lille del af heste med tætsiddende torntappe opstår der rygsmerter eller præstationsnedsættelse, men langt de fleste klarer sig uden problemer.” Således skriver Hørsholm Hestepraksis.
Selvom operationer i dag er mere vellykkede end nogensinde før, anbefaler blandt andre Hørsholm Hestepraksis, at man forsøger sig med en anden behandlingsmetode, inden man vælger at lade sin hest operere. Hos de heste, der er mildt ramt, kan det ofte være nok at lægge træningen om.
Symptomerne
Hesten, der blev opereret, er en Dansk Varmblod. Den viste symptomer på at have ondt i ryggen ved opsadling, opsidning og under ridning. Den havde gjordkrampe, var småt gående, skød ryg og kunne finde på at stejle, når rytteren satte sig op – men ikke altid. I det hele taget viste den moderat modvillighed over for at have en rytter på ryggen.
Ved røntgen blev det konstateret, at hesten havde tætsiddende torntappe et par steder i ryggen. Særligt to af torntappene gnavede sig godt og grundigt ind i hinanden, og der var tydeligt inflammation at se på røntgenbillederne. Desværre har vi ikke mulighed for at vise jer disse røntgenbilleder, men man var ikke i tvivl om, at der var to torntappe, der generede hinanden voldsomt. Hesten viste desuden tegn på at have meget ondt i ryggen, når dyrlægen mærkede efter i muskulaturen og i rygsøjlen.
Tegn på, at din hest lider af kissing spines
Hvis en hest er generet af tætsiddende torntappe, vil man typisk kunne se nogle af disse symptomer (men ikke nødvendigvis dem alle og de kan variere i grad):
– Hesten ruller sig aldrig hele vejen rundt og ligger helst ikke ned.
– Hesten har gjordkramper og er sur ved opsadling.
– Hesten virker anspændt og skyder evt. ryg ved opsidning.
– Hesten er småt gående under rytter – særligt inden, den er blevet helt varm.
– Hesten ømmer sig, når man trykker den i ryggen. Enten forsøger den at holde ryggen lige, eller også går den næsten helt ned i knæ.
– Hesten stejler eller bukker grundet ubehag.
– Hesten har ringe bagbensaktion.
Kilde: Netdyredoktor.
Læs også: Derfor er kissing spines ikke en dødsdom
Beslutningen og økonomien
Det var ikke nemt at tage beslutningen om at lade hesten operere, da det også er hårdt for hesten. Selv om røntgenbillederne viste inflammation, så var der ingen garanti for, at det rent faktisk var torntappene, der var problemet. Og så koster sådan en operation trods alt en sjat penge. Lad os bare afsløre, at regningerne tilsammen viste et tal solidt placeret mellem 20.000 og 30.000 kroner – altså for seks år siden. Heldigvis var der en forsikring, der dækkede det meste. Og dermed blev beslutningen taget.
Læs også: At have hest er som at spille kort…
Operationen og opvågningen
Da hesten skulle opereres, blev den afleveret på klinikken om aftenen og opereret den efterfølgende formiddag. Det foregik ved, at hesten blev lagt i narkose og en dyrlæge klippede torntappen (der har form som et kreditkort) ud ved at bruge en form for tang. Altså blev torntappen ikke fjernet i ét stykke.
Da hesten var blevet syet sammen, blev den lagt til opvågning i en opvågningsboks. Sådan en opvågning kan være voldsom, fordi hesten kan gå i panik over ikke at vide, hvad der sker omkring den. Egentlig kan det sammenlignes meget godt med den omtågethed, vi mennesker selv oplever, når vi har været i narkose – bare med et gedigent flugtinstinkt lagt oveni. Heldigvis slap hesten i dette tilfælde med en aftrådt sko og ingen skrammer.
Efter operationen
Om aftenen efter operationen kunne hesten få besøg, og her var den under omstændighederne glad og tilfreds. Såret blev renset dagligt, og hesten blev kørt hjem efter et par dage. Her kan du se et billede af hesten aftenen efter operationen.
Derefter skulle såret renses hver dag af ejeren, og stingene blev taget ud af dyrlægen efter en uges tid. Hesten stod i boks og fik smertestillende, men blev gået med én til to gange om dagen. Efter et par uger i boksen kom den ud på en lille sygefold. Her var det vigtigt, at den ikke rullede sig. Det var heldigvis ikke noget problem. På billedet herunder kan du se et røntgenbillede af hestens ryg efter operationen.
Læs også: At have hest er som at spille kort…
Genoptræningen
Det absolut største arbejde ved kissing spines-operationen var at udføre genoptræningsprogrammet. For det krævede tålmodighed – tonsvis af tålmodighed. Fire måneder gik der fra operationen, til at hesten igen kunne få rytter på. Fire måneder, hvor hesten de første mange uger kun måtte blive trukket og longeret i skridt uden noget på ryggen. Dernæst også i trav og galop med gradvist mere vægt på ryggen. Det var et stort, kreativt arbejde at finde en form for vægt, der kunne blive liggende på ryggen af hesten i trav og galop.
Efter utallige forsøg med sand- og træpillesække svunget hen over sadlen, endte det med at blive to indkøbsnet fyldt op med plastikposer med træpiller i, der virkede bedst. De blev syet sammen i bunden, svunget over sadlen, hankene blev bundet rundt om maven på hesten, og det hele blev yderligere bundet fast med halmsnor, så det sad godt fast. Et par uger efter kom der sten i sækkene, så de blev en smule tungere. Det var ikke muligt at give hesten meget mere end 15 kg på ryggen, da det ellers ville falde af.
Sådan har hesten det i dag
Efter fire måneder kunne rytteren sætte sig op og fortsætte genoptræningsprogrammet. Hesten var fuld funktionsdygtig efter 6 måneder og lever i bedste velgående i dag, hvor den er 20 år. Der er ingen tvivl om, at operationssåret ikke generer den det mindste. I dette tilfælde var en operation altså det helt rigtige valg. Bliver din hest diagnosticeret med tætsiddende torntappe i en grad, der kræver en operation, så tør vi altså godt konkludere, at din hest kan komme velfungerende ud på den anden side. Det kræver bare beslutsomhed, måske en god forsikring og massevis af tålmodighed. Men husk, at hvert tilfælde og hver hest er individuel og der er ingen garanti.
Læs også: PPID: En alvorlig sygdom i hestens hjerne, der kan forårsage forfangenhed
