Sygdommen PPID er det, man førhen kaldte for cushing. Desværre er det de færreste, der kender til symptomerne, og hvordan sygdommen skal håndteres. En PPID-ramt hest kræver både medicin og ændret håndtering, eller “management”, som man også kalder det. Lidelsen kan nemlig medføre andre sygdomme som for eksempel forfangenhed. I dag kan sygdommen med korrekt håndtering og fodring holdes nede, så det kliniske sygdomsbillede forbedres og hestens livskvalitet øges. Nedenstående er skrevet af agronom Christina Kryder Pedersen.
De klassiske symptomer på PPID er tab af muskelmasse, overdreven hårvækst, manglende eller forsinket fældning samt vægttab, unormale fedtaflejringer og gentagne infektioner.
Christina Kryder Pedersen
Sygdommen PPID
PPID er en kendt sygdom, specielt hos ældre heste og ponyer. Dog er den ikke længere begrænset til kun at ramme dem. Også helt unge heste kan i dag få konstateret sygdommen.
Heste med PPID har forhøjet koncentration af plasma adrenocorticotropt hormon (ACTH), som produceres i hjernen. Denne forhøjede koncentration stammer næsten altid fra en godartet tumor i hypofysen, som forårsager en øget hormonproduktion. PPID er derfor beskrevet som en såkaldt neurodegenerativ sygdom i hypothalamus i hestens hjerne.
Under normale omstændigheder vil en forhøjet koncentration af ACTH stimulere binyrerne til at producere kortisol, hvorefter kortisol nedregulerer ACTH-produktionen. Men hos PPID-heste fungerer denne nedregulering ikke, og ACTH-produktionen stiger. Denne forhøjelse af ACTH-niveauet påvirker hestens krop på mange måder. Efterhånden, som sygdommen bliver mere fremskreden og ACTH-værdierne stiger, får hesten tydelige symptomer.
Læs også: Mangler din hest energi ved pelsskifte?
De klassiske symptomer
De klassiske symptomer på PPID er tab af muskelmasse og muskeltonus, overdreven hårvækst, manglende eller forsinket fældning samt vægttab, unormale fedtaflejringer og gentagne infektioner. Derudover kan de være svajryggede, have hængebug, øget appetit, dog ofte uden at tage på. De tidlige tegn på PPID kan være, at hesten både drikker mere og tisser mere, dette kan hænge sammen med udviklingen af insulinresistens.
Heste med PPID er mere modtagelige over for sygdomme og infektioner grundet et nedsat immunforsvar. Ofte lider de af luftvejsinfektioner, hudinfektioner, hovbylder, sår i munden eller tilbagetrukket tandkød samt nedsat sårheling. Hesten kan ændre temperament og humør og blive nedstemt eller deprimeret. Det ses ofte, at den er angrebet af parasitter i større grad end andre heste.
Sidst men ikke mindst bliver en stor andel af heste med PPID forfangne. For mange af dem sker det gentagne gange, og det er ofte denne smertefulde tilstand, der i sidste ende tager livet af dem.
Medicin til den PPID-ramte hest
Der findes medicin til heste med PPID, som hjælper med at sænke ACTH. Derved oplever mange, at hestens symptomer aftager eller helt forsvinder, og den gamle personlighed vender tilbage. Der er dog hos nogle heste en del negative bivirkninger af medicinen, som for eksempel at miste appetitten og blive depressive og sløve. Derudover kan stoffet bremse mælkeproduktionen hos diende hopper. Disse bivirkninger bør diskuteres med dyrlægen, inden behandlingen igangsættes. Dermed kan eventuelle problemer tages i opløbet eller undgås ved justering af dosis.
Læs også: En vommet hest er ikke en overvægtig hest
Ændring af management og foder
Korrekt fodring og management gør en stor forskel for heste med PPID. Det kan være en afgørende faktor for, at hesten kan få forbedret livskvalitet og derved sinke udviklingen af sygdommen. Ændringer kan være alt lige fra opstaldningssted, foldmuligheder, grovfoder, kraftfoder og tilskud samt daglig tildeling af medicin.
Eftersom heste med PPID ofte også lider af insulinresistens, er det vigtigt i foderplanen at have fokus på sukker og stivelse. Dog uden at fjerne det helt, da det stadig har betydning for nervesystemet og muskulaturen. Insulinresistens kan øge inflammationen i kroppen, så behovet for antioxidanter øges. Behovet for antioxidanter såsom vitamin E, C og selen bremser nedbrydningen af skadet væv pga. frie radikaler. Derudover kan de have svært ved at holde vægten samt at bevare og opbygge muskler.
I foderplanen bør fibre og let fordøjelige protein prioriteres højt. Fiberholdigt foder kan udover hø og wrap for eksempel være græspiller, roepiller eller gulerod og rødbedefibre. Proteinkilden skal have en god aminosyreprofil og kan for eksempel være kartoffelprotein, soja (hydrotermisk behandlet), ærteprotein eller spirulinaalger.
Læs også: Studie: 71 % heste fodres af forbipasserende – 16 % med døden til følge
Mineraler med positiv effekt
Magnesium, zink og krom har vist sig at have en positiv effekt på blodsukkeret både hos mennesker og dyr.
Magnesium
Magnesium er nødvendigt for både optimal udnyttelse af glukose og insulinsignalering. Ændringer i forhold til magnesiumindholdet i cellerne, for eksempel i forbindelse med magnesiummangel, kan medvirke til udvikling af insulinresistens.
Zink
Zink er kendt for at være et vigtigt sporstof. Det er en komponent i hundredvis af enzymer og er involveret i syntese, opbevaring og frigivelse af insulin. Zinkmangel er ofte set ved insulinresistens, hvilket kan udløse andre problemer såsom dårlig sårheling og hudproblemer.
Krom
Forsøg på heste i træning har vist, at et tilskud af krom forbedrer insulinfunktionen, glukosetolerancen, insulinfølsomheden og øger glukoseoptaget i cellerne. Om dette også gør sig gældende for heste, der ikke er i træning, ved man ikke. Krom fås naturligt i for eksempel ølgær og bukkehornsfrø.
Jern bør undgås
I humanstudier har forhøjet jernindtag, enten i form af tilskud eller en diæt høj på jern, forværret insulinresistens. Dette er endnu ikke bevist i studier med heste, men det anbefales ikke at tildele specifikke jerntilskud til heste med PPID.
Læs også: Disse problemer står din hest overfor, når græsset gror
Urter og frø
Munkepeber eller kyskhedstræ har i flere studier vist at have en hæmmende effekt på prolaktinsekretionen. Derfor har det været interessant også at se på det i forhold til heste med PPID.
Munkepeber
I 2000 blev der derfor publiceret et studie med 10 heste med PPID, som fik et tilskud af munkepeber. Munkepeber har også morfin-lignende effekter på hjernen, så en smertelindrende effekt er også mulig ved tildeling af munkepeber. I studiet fandt man, at tildelingen af munkepeber til heste i de tidlige stadier af sygdomsforløbet havde god effekt. Symptomer kunne mindskes, men ACTH-værdierne kunne ikke sænkes. Dette kunne ikke bekræftes i et senere studie med heste, der var mere avancerede i deres sygdomsforløb. Her blev munkepeber sammenlignet med tildeling af medicin.
Det var udelukkende medicinen, der hjalp og kun én hest ud af 12 havde effekt af munkepeberen. Tildeling af munkepeber kan derfor ikke forventes at kunne sænke ACTH-niveauet eller helbrede hesten. Dog kan det anbefales til heste med PPID for at øge livskvalitet og potentielt mindske symptomudviklingen – hvis det vel at mærke opdages i de tidlige stadier.
Blodsukkerregulerende og udrensende urter
Derudover kan en fornuftig sammensætning af blodsukkerregulerende og udrensende urter også anbefales. Til regulering af blodsukkeret og insulinniveauet i kroppen kan urter som bukkehornsfrø, blåbærblade, hvidløg og kanel anbefales.
Omega-3-fedtsyrer hjælper desuden kroppen med at regulere insulinniveauet. Tilførsel af hørfrø eller chiafrø øger omega-3-indholdet i hestens diæt. Til udrensning af lever og galdeveje kan fennikel, marietidsel, gurkemeje og koriander anbefales.
Læs også: God ponyvelfærd – ikke så lige til som mange måske tror
Kilder
(1) R. D.I., »Investigation of Single and Paired Measurements of Adrenocorticotropic Hormone for the diagnosis of Pituitary Pars Intermedia Dysfunciotn in Horses,« Journal of Veterinary Internal Medicine, pp. 29:355-361, 2015.
(2) C. Spelta, »Equine Pituitary pars intermedia dysfunction: current perspectives on diagnosis and management,« Veterinary Medicine: Research and Reports, pp. 293-300, 8 2015.
(3) N. D., »Spirulina Platensis Improves Mitochondrial Function impaired by Elevated Oxidative Stress in Adipose-Derived Mesenchymal Stromal Cells (ASCs) and intestinal Epithelial Cells (IECs), and Enhances Insulin Sensitivity in Equine Metabolic Syndrome (EMS) Horse,« Marine Drugs, pp. 237-265, Aug 2017.
(4) R.-M. M., »Oral Magnesium Supplementation Improves Insulin Sensitivity and Metabolic Control in Type 2 Diabetic Subjects,« Diabetes Care, pp. 26:1147-1152, 2003.
(6) P. J.D., »The effect of chromium supplementation on metabolic response to excercise in thoroghbred horses,« Kentucky Equine Research, pp. 263-270, Jan 1995.
(7) G. Sliutz, »Agnus castus extracts inhibit prolactin secretion of rat pituitary cells,« Horm Metab Res, pp. 25:253-255, 1993.
(8) H. Jarry, »In vitro prolactin but not LH and FSH release is inhibited by compounds in extracts of Agnus castus: direct evidence for a dopaminergic principle by the dopamine receptor assay,« Exp Clin Endocrinol, pp. 102:448-454, 1994.
(9) E. Kellon, »Herbal offers hope for Cushing’s Syndrome,« Horse J., pp. 3-7, 7 2000.
(10) J. Beech, »Comparison of Vitex agnus castus extract and pergolide in treatment of Equine Cushing’s Syndrome,« AAEP Proceedings, pp. 175-77, 2002.
(11) K. Marycz, »Influence of Functional Nutrients on Insulin Resistance in Horses with Equine Metabolic Syndrome,« Pakistan Veterinary Journal, pp. 189-192, 10 2013.
