God ponyvelfærd – ikke så lige til som mange måske tror

“Den skal ikke have noget at spise, for den er jo lille” eller “den er nem at passe, for det er en pony”. I hesteverdenen er der en tendens til at tro, at ponyer er væsentlig nemmere at eje og ikke mindst passe, fordi de er små og ofte nøjsomme. Men virkeligheden er lidt en anden. Faktisk er ponyer ofte ret krævende, når det kommer til korrekt fodring og generel pleje.

Læs også: Alt det vores søde ponyer har “fundet sig i”

Ponyers oprindelse betyder en del for deres trivsel

De fleste ponyer stammer fra det nordlige Europa og er derfor bygget til hårde vejrforhold i en barsk natur. Derfor kan de som udgangspunkt have svært ved at fungere i danske stalde og på folde med fri adgang til foder, uden at skulle arbejde en hel masse for føden. Derfor er det som hesteejer vigtigt at have det i tankerne, når man anskaffer sig en nøjsom pony. Den er skabt til at knokle rundt i kolde, våde og vinterlignende miljøer. Så at placere den på en nysået, lækker græsmark uden begrænsning for indtag er måske ikke den mest optimale løsning.

Annonce

Sukkerfri kost hjælper med at undgå forfangenhed

Det er ikke så overraskende, at en sukker- og stivelsesfri kost afhjælper mulig forfangenhed hos ponyer. Selv en moderat mængde af græs og grovfoder, der indeholder sukker kan være en risiko for den lille, hårdføre pony. Derfor kan en foderanalyse på eksempelvis høet eller wrappen være en god idé.

Læs også: 10 på en 10-tals score for Pony-EM

Cushing syndrom kan være en synder

Sygdommen cushing er stadig lidt uafklaret hos mange forskere, da man ikke nøjagtigt ved, hvad det skyldes. Den ses både hos heste og ponyer dog lidt oftere hos ponyer. Forklaringen her kan være, at ponyer generelt bliver ældre end heste, og cushing primært diagnosticeres hos gamle heste. Dog mener nogle forskere, at fodring har betydning for udvikling af sygdommen. Man rådes eksempelvis til at holde ponyen væk fra sukkerholdig foder og grovfoder/græs for at mindske risikoen for at udvikle lidelsen.

Ponyer døjer ofte med overvægt

Det er ikke ualmindeligt at finde en overvægtig pony i det danske hestelandskab. Faktisk døjer en del med for mange kilo på siddebenene både herhjemme og internationalt. Hvis de får lov, har ponyer en tendens til at spise en del mere end heste. En undersøgelse viser eksempelvis at større heste typisk spiser omkring 2,5 procent af deres kropsvægt. Ponyer derimod kan komme helt op på 4 procent eller mere, såfremt det er tilgængeligt. På bare tre timer viser det sig blandt andet, at ponyer kan sætte 1 procent af deres kropsvægt til livs i græs eller stråfoder. Det svarer til, at de faktisk får den samme mængde energi som en fuldblodshest brugt til galopløb.

Annonce

At fodre en pony kræver god forståelse for huld

Det er altså ikke bare lige sådan at have en pony, især ikke når det kommer til fodring. En anden undersøgelse fra Storbritannien viste, at ud af 500 ponyer var 72 procent faktisk overvægtige. Overvægt er som bekendt ikke sundt for ponyerne, da der er forøget risiko for haltheder, forfangenhed og andre livsstilssygdomme. Det stiller med andre ord store krav til ponyejeren, at der er godt styr på indtaget af foder.

Et par gode råd med på vej til at holde øje med ponyens huld:

  • Tag jævnligt billeder af ponyen, så du kan se, om den tager på.
  • Læg mærke til, om hullerne i gjorden forandrer sig.
  • Sørg for at tilbyde et sukker- og stivelsesfrit foder.
  • Få gerne analyse på dit grovfoder, så der blandt andet er styr på mængden af sukker.
  • Langsom indgræsning er at foretrække.
  • Tal med din dyrlæge, hvis du er i tvivl om ponyens huld og generelle sundhed.
  • Tag gerne fat i en agronom. De kan sammensætte en foderplan til din pony, så du er sikker på den får, hvad den har behov for.

Læs også: Mød den lille men seje shetlandspony


Kilder: The horse

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce