Annonce

“Er du helt væk”? Om at forstå og misforstå

Det er så fantastisk, når vi træner, går tur eller rider vores heste og der bare er et flow og en lethed i alt, hvad vi gør. Når vi næsten ikke behøver at give signaler. Når vi ved lige præcis, hvor vi har hesten og det føles som om, at vi er ét væsen. Når vi bare skal tænke på, hvad vi vil bede hesten om, og så gør den det.

Hest og ejer på en bro og træner signaler
Det skønne flow i kommunikationen. Foto: Privat

 Men sådan er det jo ikke altid og det kan der være mange grunde til. Vi kan have en dårlig dag og være ufokuserede – eller hesten kan have en dårlig dag. Det kan være, at vi ikke er tydelige nok i vores signaler. Måske er der en fysisk årsag hos os eller hos hesten? Eller også har vi ganske enkelt misforstået hestens signaler.

Er du helt væk?

Som bekendt taler heste og mennesker ikke samme sprog. Vi er meget verbale, mens hestene mestendels kommunikerer med kroppen. Og med forskellige udgangspunkter, er det jo ikke mærkeligt, at vi kan blive usikre på hinanden og at vi indimellem misforstår hinanden.

Nogle signaler er nemme at gennemskue. For eksempel, når hesten tigger efter godbidder ved at “dutte” på lommerne. Eller når han hopper, fordi han blev forskrækket over en cyklist, der kom kørende bagfra. Eller når hesten lægger ørerne tilbage og jager en anden hest væk.

Andre signaler kan være sværere at tolke. Ikke alle ved for eksempel, at når en hest klør sig på et forben, så kan det være et dæmpende signal, som udvises fordi hesten reagerer på stimuli et sted fra. Men hvordan skulle vi også vide det? Det kunne jo også være, at det bare klør. Og det er jo her det kan blive svært. Når de ‘siger’ noget, som vi tror vi forstår – men som vi i virkeligheden misforstår.

Vi danskere har en del ord, der har flere betydninger. For nylig har vi eksempelvis fundet ud af, at “Er du helt væk?” ikke nødvendigvis betyder, at man spørger til om du er forsvundet. Prinsesse Isabella brugte det jo på en helt anden måde på Prins Christians konfirmationsdag: “Sagde du ikke, at jeg skulle gå med farmor? Altså, er du helt væk?” sagde hun til sin mor.

Og lige som vi har ord med flere betydninger, så kan hestes signaler altså også forstås på flere måder – og måske misforstås. Også selvom de kommer fra heste eller ponyer, som vi kender godt.

Av mit knæ

Forleden var jeg ude og massere en hest. Ejeren havde haft fornemmelsen af, at noget var galt et eller andet sted, men kunne ikke regne ud hvad det var. Hesten bliver jævnligt tjekket og der er styr på tænder og alt andet vi skal have styr på – men noget var “off”. Det viste sig, at den havde ganske ondt i det ene knæ. Og hesten havde faktisk gjort opmærksom på problemet – ved at pege på knæet.

“Jeg troede, hun pegede på knæet, fordi hun ville kløes der”, sagde ejer. “Og hun virkede så glad for at blive kløet”.

Hesten har helt sikkert reageret positivt på det. Det gør de ofte, når de mærker, at vi ved at de har ondt. Også selvom vi ikke afhjælper problemet direkte. Måske har du oplevet at din hest har haft ondt, og bare det at du lægger hånden på det ømme sted, får hesten til at slappe af.

Så ejer forstod, at hesten ville have hende til at fokusere på knæet. Bare ikke hvorfor.

Og hvordan pokker skulle hun også vide det, når hesten ikke viser tydelige tegn på at det gør ondt. Heste er verdensmestre i at skjule, at noget gør ondt. De er byttedyr og må ikke virke svage. Derfor kan signalerne være utydelige og svære at tolke.

Her ses hesten, som havde smerter i sit knæ. Foto: Privat.

Læs også: Kend hestens signaler i stress-situationer

Se, mærk og lyt

Hvad kan vi så gøre for at sikre, at vi opdager problemerne og ikke misforstår signalerne?

Heldigvis har vi med nyere forskning fået en masse viden om hestenes sprog og signaler. Vi har for eksempel lært om hestenes dæmpende signaler. Og jo bedre vi kender en hest eller pony, des bedre bliver vi jo også til at aflæse dem. Så sæt dig ind i hestens sprog og signaler og se efter dem.

Mærk hesten eller ponyen efter på hele kroppen – også på dage, hvor du ikke skal ride eller træne og derfor ikke har fat i striglerne. Det var sådan, jeg opdagede et sår på min hest Braveheart – det sad under hans kraftige hovskæg og kunne ikke ses. Det skulle mærkes – og jeg mærkede det, da jeg mærkede ham efter med hænderne, som jeg gør på dage, hvor jeg ikke strigler.

Lyt til mavefornemmelsen. Som det var tilfældet i eksemplet ovenfor, så vidste ejer jo godt, at der var noget galt. Og hun blev ved med at fornemme, observere og prøve sig frem. Og det er jo sådan, vi må reagere på en mavefornemmelse.

Kontakt selvfølgelig altid fagpersoner, hvis adfærden ændres, eller hvis du kan se eller fornemmer noget er galt.

Få ikke dårlig samvittighed

Når man ikke har den faglige viden, kan man ikke nødvendigvis regne ud, at der er noget galt. Og selvom vi har en fornemmelse, er det, som i ovenstående eksempel, ikke sikkert at vi finder ud af det med det samme. Vi kan få så umådelig dårlig samvittighed over at overse eller at ikke reagere på et signal. At vi ikke insisterede, når vi fornemmede noget. Der har jeg selv været, og jeg oplever det jævnligt hos de hestemennesker jeg kommer ud til.

Men det fører jo ikke til noget, at vi ærgrer os. Vi må tage os af problemet og komme videre. Tag det som læring og vær nysgerrig. Brug tid på at observere og bliv klogere på bevægelser og adfærd.

Om forfatteren
Camilla Jacobs står bag firmaet HorseMama, som tilbyder undervisning, foredrag og workshops i harmonisk horsemanship. Camilla er uddannet Horse in Harmony Trainer hos Ute Lehmann og er desuden forfatter til børnebogen “Braveheart flytter ind,” som handler om horsemanship og hvordan man kan bruge det til at omgås hesten på en rar, harmonisk og sikker måde.
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce