Annonce
Shetlandsponyer er blandt de hesteracer, som er hårdest ramt af fedme i dag. Foto: Shetland pony by Michael Dibb, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons

Er erfarne hesteejere for selvsikre når det kommer til overvægt?

Overvægt hos heste er i dag et større problem end nogensinde før, på trods af at vores viden omkring dets konsekvenser og hvordan man undgår det aldrig har været større. Man skulle tro, at det var de erfarne hesteejere, som havde bedst styr på, hvordan man sørger for at kontrollere og vedligeholde ponyer og hestes vægt, men en undersøgelse fra sidste år tyder på, at det måske er helt omvendt. 

LÆS OGSÅ: Slanke heste klarer varmen bedst

Undersøgelsens formål og resultater

Problemet med overvægt hos ponyer og heste er større hos nogle racer end andre. Blandt nogle af de hårdere ramte typer de skotske ponyracer, som den velkendte shetlandspony samt highlandsponyen er en del af. Da overvægt kan have alvorlige konsekvenser for en hests helbred, har Kentucky Equine Research forsøgt at undersøge, hvad forskellige ejere af disse typer ponyer gør for at undgå problemet. I undersøgelsen, som 571 ponyejere deltog i, blev der spurgt ind til ting som ejerens selvsikkerhed omkring hestepasning, hvilke initiativer de tager, for at undgå overvægt hos ponyerne, og hvor mange års erfaring de har med hestehold. 

Ikke overraskende var der sammenhæng mellem mængden af erfaring og selvsikkerheden hos hestejerne. Desværre blev der også observeret en negativ sammenhæng imellem ejernes erfaring og indsatsen for at undgå overvægt hos ponyerne. Til gengæld var der høj grad af anvendelse af vægtkontrols-initiativer hos ejere af ponyer med sygdomme relateret til overvægt. Dette tyder på en tendens til først at tage hestenes vægt alvorligt, efter at det er gået galt. Som kommentar til disse resultater sagde en af forskerne, Ph. D. Ashley Fowler: “Interventioner med henblik på vægtstyring blev oftest anvendt efter udviklingen af sygdom, hvorimod de ville være mere gavnlige, hvis de blev anvendt i en forebyggende kapacitet.”  

Tips til vægtvedligeholdelse og -kontrol

Men hvad bliver der så foreslået, at man kan gøre for at holde sin hest på et sundt vægtniveau? Kentucky Equine Research bringer selv følgende initiativer på banen:  

  • Rutinemæssig vurdering af hestens kondition og huld.
  • At give hesten god foder, der ikke indeholder for meget sukker og stivelse. Hertil er det også vigtigt at give den rette mængde mad. 
  • Fremme af vægttab om vinteren. 
  • Motion af heste, hvilket har gavnlige effekter på insulinfølsomheden. 

Og selvom flere af disse pointer måske virker åbenlyse, viste undersøgelsen altså en tendens til ikke at følge dem, før hesten var ramt af overvægt. Fedme hos heste kan føre til forfangenhed, muskuloskeletale problemer, hjertekarsygdomme og meget mere. Kentucky Equine Research sætter spørgsmålstegn ved, hvilken indsats der skal til, for at hesteejere bliver bedre til at følge disse råd eller tage andre initiativer med henblik på at undgå fedme hos deres heste.  

Selvom undersøgelsen er lavet med særligt fokus på skotske ponyer, er det igen vigtigt at understrege, at overvægt og fedme hos heste er et generelt stigende problem. Samtidigt skal det også siges, at man ikke behøver at følge alle de ovenstående råd hele tiden, især ikke hvis man er opmærksom på hestens vægt løbende. Og så giver undersøgelsens resultater også anledning til at minde om, at selvom man har mange års hesteerfaring, så skal man være villig til at tilpasse sig nye tider og situationer, så hestene kan leve så sunde, glade og lange liv som muligt.

LÆS OGSÅ: Marianne Florman: ”Man får aldrig et tættere forhold til sine heste, end man har til sig selv”

Kilde: Kentucky Equestrian Research, Feeding Ponies: Gauging Owner Confidence – Kentucky Equine Research

Kilde: PubMed: Confidence does not mediate a relationship between owner experience and likelihood of using weight management approaches for native ponies

Annonce

Seneste artikler

NYHED fra Equsana

Læs mere →

Mesterskabet afgjort – kampen fortsætter

Læs mere →

Mistanke om falsk negativ ormetest? Sådan bør du reagere

Læs mere →

World Cup Herning 2025: Når verdens bedste dressurryttere samles i Danmark

Læs mere →

Ahornforgiftning – dyrlæger advarer om stigende risiko

Læs mere →

5 facts om “The winning machine” Gilles Thomas

Læs mere →

Stærk dansk præstation på FEI’s verdensrangliste

Læs mere →

Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse

Læs mere →

Er der nok protein i grovfoderet?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk