Tit og ofte hører man folk sige, at mennesker der har med heste at gøre, de kan noget, uden helt at få beskrevet, hvad det her noget er. Og det er ikke så underligt for i ridesporten og generelt i omgangen med heste, opnår man rigtig mange egenskaber, der er gode. De egenskaber har vi, sammen med mentalcoach Rasmus Bagger, fokus på at få italesat. For når du kender de egenskaber, du får som rytter, kan du bedre udpege dem og tage dem med dig ud i andre dele af livet – som for eksempel på jobbet. Med Rasmus’ ord er det blevet tid til, at vi skal forherlige os selv i ridesporten.
Han forklarer, at i 00’erne før finanskrisen var det ’work/life-balance’, der var det store samtaleemne på arbejdsmarkedet, og spørgsmålet lød. ”Hvad kan virksomheden gøre for mig?”. I slutningen af finanskrisen blev der byttet roller, og piben fik en anden lyd: ”hvad kan jeg gøre for virksomheden?”. Nu efterspørges en helt ny tendens: Robusthed.
Robusthed på arbejdsmarkedet
I diverse arbejdsmarkedsfagblade kan man læse, at stress og evig omstillingsparathed præger arbejdsmarkedet i dag. Der hviler en høj grad af produktivitet, effektivitet samt et stort personligt ansvar på alle medarbejdere i alle jobfunktioner. Digitaliseringen banker på, og vi skal hele tiden arbejde på nye måder og i nye systemer. Derfor er termen robusthed blevet det nye sort, når virksomheder søger medarbejdere.
”Når Thomas Blachman fortæller curlingbørnene på scenen i X-Faktor, at de ikke kan synge, at de ikke har en tone i livet uanset, hvad deres forældre har fortalt dem, så bryder de sammen. Det er ikke robusthed. Robusthed er at vide, at nogle gange går tingene godt og andre gange, gør det ikke, men man søger stadig tilbage på sporet og får det bedste ud af situationen. Det gør man hver eneste dag som rytter,” fortæller Rasmus.
Set udefra kan ridesporten måske virke meget pæn og ren på grund af rytternes hvide bukser og blanke støvler, men ikke desto mindre er det alt det mellem stævnerne, der fylder mest. Der skal muges ud, lukkes heste ind og ud, og man skal i teorien falde af et vist antal gange, før man overhovedet kan kalde sig rytter. Rasmus forklarer, at ryttere ofte er meget drevne, motiveret og målrettet med en: ”Fandme, jeg skal have det til at virke” tilgang til deres ridning. Hele tiden sørger rytteren for at få det bedste ud af en situation, hvis den ikke er optimal. Hesten er skadet, det regner, stævnet er aflyst – hvad så? Omstillingsparatheden træder i kraft, og rytteren søger tilbage på sporet. Rasmus fortsætter:
”Fodbold kender vi fra tv. Her oplever man ofte, at en fodboldspiller puffer til den anden, hvorefter vedkommende lægger sig ned i græsset og tuder. Den lille ponypige, der ryger af for fulde gardiner lige ind i springet, bommene knækker og alle holder vejret, hun børster snavset af tøjet og hopper op igen – hun bestemmer – hvornår legen den slutter. Den pige – hun er robust.”
Absolut robust, men hun er også meget mere end det. Når publikum omtaler en succesfuld rytter, siger de ofte, hun har det, der skal til. Det rytteren har, er den rigtige kombination
af karaktertræk og egenskaber. Vel og mærke træk der bunder i psykologien, som vi har alle lige adgang til, forklarer Rasmus. En af de overskyggende kvaliteter er evnen til at tage ansvar.
