Derfor er staldvenner noget helt særligt
Læs mere →
Selve fravænningen er overstået, og de fleste af os ånder lettet ud, når hoppen er flyttet, og føllet står tilbage med sine nye kammerater. Men det er faktisk nu, det interessante begynder. De næste måneder er, hvor dit føl lærer, hvad mennesker er for en slags, og hvor de vaner, du bygger, kommer til at følge hesten i årevis. Den gode nyhed: det kræver ikke træningsprogrammer. Det kræver rutine, kort tid og en hel del tålmodighed.
Et nyfravænnet føl er i en mærkelig mellemtilstand. Det har ikke længere en mor til at læse verden for sig, men den er langt fra en unghest, der kan meget selv. Den er samtidig i voldsom vækst og forholdsvis følsomt over for stress. Derfor er efterårets opgave ikke at lære føllet en masse. Det er at give føllet ro nok til at turde lære noget.
Det vigtigste enkeltpunkt i månederne efter fravænningen har ikke noget med dig at gøre. Det er de andre heste. Et føl lærer hestesprog af andre heste: hvornår man viger, hvornår man må komme tæt på, hvordan man opfører sig ved hø. Det er en skole, du ikke kan erstatte med hverken longering eller godbidder.
Går føllet sammen med andre føl på nogenlunde samme alder, er det nærmest ideelt. Er der ikke andre unge, kan en rolig, ældre hest gøre et fremragende stykke arbejde som pædagog. Reglerne for hold af heste stiller også krav om, at heste skal kunne se og røre andre heste, så et føl alene i en boks eller på en fold er hverken godt for hesten eller i orden.
Den typiske fejl er ikke, at vi gør for lidt med føllet. Det er, at vi gør for meget ad gangen. Et føls koncentration er kort, og en lang session ender næsten altid med, at både hest og menneske bliver frustrerede over det sidste kvarter.
Prøv at tænke i fem minutter, næsten hver dag, i stedet for en time hver søndag. Fem minutter, hvor du tager grimen på, kløer lidt på manken, går et par meter i skridt og tager grimen af igen. Slut mens det stadig er let. Det er den rytme, der bygger en hest, som tror, at mennesker er uproblematiske.
Der er en kort liste af ting, dit føl gerne skal opleve som helt almindelige, inden vinteren. Ikke perfekt, bare almindeligt.
1. Grimen på og af uden at føllet bakker væk eller kaster med hovedet. 2. At blive rørt overalt: hals, ryg, bug, bag gjordstedet, ned langs benene, ved halen. 3. At løfte hove. Løft en hov, hold den et øjeblik, sæt den ned, før føllet selv tager den tilbage. 4. At gå med i skridt ved siden af dig, både til og fra folden. 5. At stå stille i nogle sekunder, mens der ikke sker noget. 6. At blive kigget i munden og på mulen, så både du og dyrlægen kan komme til.
Seks ting. Det er hele programmet for efteråret, og de fleste af dem kan laves i forbindelse med, at føllet alligevel skal ud eller ind.
Et føl vokser hurtigt, og hovene vokser med. Det er nemt at udskyde beslagsmeden, når hesten ikke skal bruges til noget, men det er præcis nu, hovformen grundlægges. Få føllet i faste besøg hos beslagsmeden, også når der ikke er noget at rette. Den første gang, hvor en fremmed løfter et ben og bruger et værktøj, bør ikke være den gang, hvor der virkelig er et problem.
Samme logik gælder dyrlægen. Vaccination eller et rutinetjek er en glimrende lejlighed til at øve, at fremmede mennesker må røre hesten.
Efteråret er, når folden bliver blød, og føllet begynder at få vinterpels. Brug den daglige runde til at mærke efter. Varme ben, hævelser, sår i haserne eller skorper på bagbenene er noget, du bør opdage tidligt, og det er nemmere at opdage, hvis du i forvejen har hænderne på hesten hver dag.
Hold også øje med, at føllet faktisk får sit foder. I en flok med ældre heste kan den unge blive skubbet væk fra høet uden at nogen ser det, og et føl i vækst har ikke råd til at tabe huld hen over vinteren. Flere fodersteder end der er heste er en billig forsikring.
Efteråret er også et fornuftigt tidspunkt at få styr på det administrative. Pas og chipmærkning skal være på plads, føllet skal registreres, og det er også snart tid til ormebehandling ud fra gødningsprøver. Unge heste er mere udsatte for orm end voksne heste, så det er ikke et sted at gætte.
Der er en pæn portion ting, der kan vente. Dit føl skal ikke longeres i cirkler, ikke lære at stå på staldgangen i flere timer, ikke trænes på bane. Kroppen er ikke færdig, og der er ingen præmie for at være tidligt ude. Vil du gerne lave noget, så gå en tur i hånden ad grusvejen, lad føllet se en trailer indefra uden at køre nogen steder, og lad det stå i stalden mens andre heste bliver striglet.
Det smukkeste ved det her stadie er, at indsatsen er så lille i forhold til udbyttet. Du laver ikke noget imponerende. Du går ud, kløer et føl på halsen, tager grimen på, går tre meter og går hjem igen. Om fire år har du en hest, der synes, at mennesker er nogle rimeligt forudsigelige væsner. Det er formentlig den bedste investering, man kan lave i en hest.
Ja. Et føl lærer hestesprog af andre heste, og reglerne for hold af heste kræver desuden, at heste kan se og røre andre heste. Andre føl er ideelt, men en rolig ældre hest fungerer også fint.
Ja. Heste i Danmark skal chipmærkes, have hestepas og registreres. Fristen for føl er ifølge Fødevarestyrelsen inden udgangen af fødselsåret eller inden føllet er seks måneder, alt efter hvilken frist der ligger senest, så tjek reglerne og få det ordnet i god tid.
Lad det vente. Arbejde i små cirkler belaster led og vækstzoner på en krop, der ikke er færdig. Gå hellere ture i hånden i skridt på lige linjer, og hold sessionerne korte.
Fem minutter næsten hver dag slår en time en gang om ugen. Kort, positivt og afsluttet mens det stadig går godt er langt mere effektivt end lange sessioner.
Læg flere fodersteder ud end der er heste, så den unge ikke bliver skubbet væk. Hold øje med huldet hen over efteråret, for et føl i vækst taber hurtigt og genopbygger langsomt.