Først skal julen vises siden skal den spises
Læs mere →
Først skal julen vises, siden skal den spises – sådan lyder det, når vi danser om træet hånd i hånd og synger os gennem alle vers af “Højt fra træets grønne top”. Og nej, vi opfordrer naturligvis ikke nogen til selv at spise juletræet bagefter. Til gengæld er der mange hesteejere, som efter jul vælger at give juletræet til deres heste ude på folden, men er det egentlig godt eller ej?
En af de ting, mange forbinder med julen, er juletræet – og spørgsmålet opstår ofte, om hesten kan få det, når julen er slut. For alle, der har set en flok heste blive lukket på fold sammen med et juletræ, er det tydeligt, hvor meget beskæftigelse det kan give. Træet bliver skubbet, løftet, kastet rundt, bidt i og trådt på, og underholdningen kan nemt vare i timevis.
“Drægtige hopper bør slet ikke have adgang til juletræer, da man hos kvæg har set øget risiko for abort efter indtagelse af gran og fyrrenåle.”
Selvom et aflagt juletræ kan være sjov beskæftigelse, er det ikke uden risiko. Hestene kan hurtigt komme op at toppes om, hvem der skal have førsteret til træet, og det kan føre til både bid- og sparkeskader. Her kender man bedst sin egen flok og må vurdere, om det er forsvarligt – eller om det er bedre at lægge flere træer ud for at mindske konkurrencen. Derudover kan spidse grene give rifter og sår, især omkring hoved, mund og nederst på benene.
De fleste almindelige gran- og fyrretræer er ikke direkte giftige for heste, og mange nyder at gnave i både nåle og bark. Alligevel er der forhold, man skal være opmærksom på. Harpiksen på grenene kan irritere hestens mund, og juletræer, der er behandlet med sprøjtemidler eller brandhæmmende stoffer, kan være skadelige.
Hvis man vælger at give hestene juletræet, bør det derfor være helt ubehandlet – gerne økologisk – og man bør holde øje med, hvordan hestene reagerer.
Når nålene er spist, bliver juletræets grene ofte spidse, hvilket øger risikoen for sår og øjenskader, hvis hestene leger med dem.
At heste spiser træ, bark og grene er ikke nødvendigvis et problem – det kan tværtimod være en naturlig del af deres adfærd. Forskning peger på, at dyr har et medfødt instinkt til at søge de næringsstoffer og mineraler, de mangler i deres foder og vand. Vilde heste og heste, der går ude det meste af døgnet, har mulighed for at græsse og finde grene, bark, blade og andet plantemateriale, som bidrager med en bred variation af fibre og mikronæringsstoffer.
Små mængder træ kan understøtte fordøjelsen og samtidig opfylde hestens behov for at tygge og danne spyt mange timer i døgnet. Derfor er det ikke altid hensigtsmæssigt helt at forhindre heste i at gnave i træ. I stedet bør fokus være på at tilbyde et varieret miljø og en afbalanceret, fiberrig kost.
Det er vigtigt
Man kan efterligne noget af hestens naturlige fødesøgning ved at tilbyde sikre former for træ og grene. Det kan være et stykke blødt træ, som ikke let splintrer, eller mindre grene med bark, som hesten kan nippe til i boksen eller på folden. Har man mulighed for det, kan afklippede grene fra egnede træer også lægges på folden eller hænges op, så hesten får variation i både føde og spisestilling.
Træfibre giver ikke kun ekstra beskæftigelse, men bidrager også til naturligt slid på tænderne, når barken gnaves af. Velegnede træer og buske kan blandt andet være æble, bøg, birk, pil, poppel og røn. Det er dog vigtigt at kende forskel på sikre og giftige planter. Taks er særdeles giftigt for heste og må aldrig gives, da selv små mængder kan være dødelige. Andre planter, som taks, hestekastanje, ahorn, eg, kirsebærtræ og gyvel, kan også udgøre en risiko, især hvis hesten mangler andet at gnave i på folden.
Ved at tænke i variation og berigelse kan man komme tættere på hestens oprindelige levevis som steppedyr, der bruger størstedelen af dagen på at søge fiberrig føde. Når det gøres med omtanke og tilpasses den enkelte hest, kan det styrke både den fysiske og mentale trivsel.
LÆS OGSÅ: Giv hestene en interessant hestefold
Kilder:
Vetportal.dk
British Horse Society