For mange heste er sommer og forår lig med frodige græsmarker – og for lige så mange af deres ejere er det desværre forbundet med en række bekymringer om sukkerniveauet i græsset. Men hvad er problemet egentlig med heste og sukker?
Selv om hesten fra naturens side er vant til at være ude året rundt og spise græs, må vi nok erkende, at den måde, vi har hest på i dag, er meget langt fra vildhesten.
Vores heste bevæger sig mindre, og de har – modsat i naturen – stort set altid foder inden for rækkevidde, som gør, at de altså ikke skal bevæge sig særlig langt efter foder. Det gør, at vores heste let kan komme i en lidt for god foderstand og sammenholdt med det høje sukkerindhold i særligt forårs- og sommergræsset, giver det desværre lidt for gode forudsætninger for eksempelvis forfangenhed.
Læs også: Giv hesten det bedste hø nu
Men sukker i sig selv er ikke synderen – det er mængden, forklarer Susan Helany, foderkonsulent ved Nordic Horse.
”Alle heste har behov for sukker i den forstand, at det er et næringsstof, som de bruger til at lave energi. Heste indtager jo også sukker i efteråret og om vinteren igennem deres wrap eller hø. Derfor ser vi gerne, at sukkerindholdet er passende lavt – vi siger maks 10 % i wrap eller hø – og det er ikke fordi, sukker udelukkende er skidt. Det er en del af hestens daglige indtag af foder – både om sommeren og vinteren – så problemet opstår, når vi har heste, der er i for god huld/overvægtige, og sukkerindtaget blandet andet kan give anledning til en dysregulation af insulin,” forklarer hun.
Du behøver altså ikke forsøge at fjerne alt sukker fra din hests kost, hvilket også ville være svært, da mange af hestens naturlige foderprodukter indeholder visse mængder af sukker, men du kan forsøge at minimere indtaget.
”Det handler om mængde og kontekst. Sukker er ikke definitivt skidt, men det er heller ikke definitivt godt, for det handler om den enkelte hest, hvor stort indtaget er, og hvordan det er fordelt,” lyder det fra Susan Helany.
Sukkerindholdet i forårsgræsset
I takt med at temperaturene stiger, sker der en række ændringer i både sukkerindhold og næringsværdien i græsset. Derudover begynder mange heste at være mere ude, når temperaturen stiger, og det betyder mere tid til at spise af det frodige græs.
”Tommelfingerreglen er, at sol er lig med sukkerproduktion, og varme er lig med vækst. Risikoen ved sukkeren i foråret er, at vi hele vinteren har haft kolde temperaturer, hvor der ikke har været vækst i græsset. Så rammer vi foråret – og specielt nu med solrige dage og relativt kolde nætter – og så stiger sukkerindholdet i græsset gevaldigt,” fortæller Susan Helany.
Når vi har sol og kulde, har vi sukkerproduktion, men her har vi ikke særlig meget vækst i græsset, og så hober sukkeret sig op. Sukkeret kommer, når solen skinner, så der vil være en produktion af sukker via fotosyntese. Derfor er det ikke kun i foråret, vi kan løbe ind i problemer, men faktisk også efterår og vinter, hvis hesten har adgang til græs.
Når solen skinner, har vi en sukkerproduktion. Det, der afgør om sukkeret ophobes eller bruges til vækst er, om det er koldt eller varmt, og hvis der er varmt, bliver sukkeret brugt til, at græsset vokser. Hvis det er koldt, hober det sig op i græsset, indtil det er varmt nok til, at der kommer vækst.
Faren ved forårsgræsset
Der er naturligvis ingen tvivl om, at der også er en lang række positive effekter ved, at vores heste kommer på døgngræs – eller det, der ligner – henover sommeren, men der er en række hensyn, vi skal tage. Det gør sig gældende, uanset om vi har at gøre med en varmblodshest, som går konkurrencer, eller om vi har en koldblodshest, som primært bliver brugt til ture. De flere timer ude gør, at hesten får bevæget sig og socialiseret, og der er en række gode næringsstoffer i græsset.
”Udfordringen med vores heste i dag er, at de ofte er i for god foderstand, når vi kommer ind i foråret. Derfor skal vi gerne have brugt vinteren på at slanke dem, så de er normalvægtige inden foråret rammer, og på den måde kan de bedre tolerere græsset,” forklarer Susan Helany.
Læs også: Forbered din hest til forårsgræsset
Der er nemlig flere fordele ved, at hesten er til den slanke side, når den bliver lukket ud på græs, og vi kan dermed forsøge at undgå eksempelvis den metaboliske forfangenhed, hvor hesten ikke selv kan regulere insulinen.
”Fedtdepoterne er biologisk aktivt væv, så det påvirker hormonbalancen, og det er det, der gør, at vi skal passe på sukkeret. Vi har simpelthen en ændret hormonbalance ved den overvægtige hest. Det gør dem særligt sårbare overfor sukkeret,” forklarer Susan Helany og fortsætter:
”Når vi har en overvægtig hest, som – potentielt set har insulinresistens – vil kroppen registrere, at der er sukker i blodbanerne. Det skal ud i cellerne, og så vil bugspytkirtlen frigive insulin. Insulinen vil prøve at låse op for at få transporteret sukkeret ind til cellerne, men når det ikke lykkes, vil kroppen tro, den skal bruge mere insulin. Derfor frigives der mere insulin, og det er den forøgede frigivelse af insulin, som spiller en kæmpe rolle i forhold til tilstande som for eksempel forfangenhed.”
Ved overvægt ses det også, at fedtvæv frigiver en større mængde af mæthedshormonet, leptin. Ligesom ved insulin kan cellerne bliver resistente overfor signalerne fra leptin. Dette kan give en dårlige mæthedsfornemmelse, så hesten føler sig mere sulten og dermed spiser mere.
- Langsom tilvænning og slank din hest henover vinteren. Udskift gradvist mere af hestens grovfoder med græs henover foråret eller sommeren.
- Vinterfodring. Tænk over fodring af din hest allerede i løbet af vinteren, så din hest er slank, når foråret og sommeren sætter ind.
- Giv blodsukkerregulerende tilskud allerede inden foråret kommer. Allerede omkring februar (inden græsset pibler frem) skal du begynde at tænke i løsninger med eventuelle blodsukkerregulerende produkter, hvis du ved, din hest har udfordringer med blodsukkeret.
- Tænk bevægelse og hold din hest i gang. Det gælder naturligvis hele året rundt, men særligt til den overvægtige hest med eventuelle blodsukkerproblematikker skal pulsen gerne op hver dag – en høj puls via træning/motion kan virkelig gøre en forskel i forhold til hormonbalancen.
- Stribegræs eller mundkurv. Mundkurve er langt fra for alle heste, så kig på din hest, og vurdér om det er den rette løsning. Lad den altid få pauser fra mundkurv, hvor den kan udøve social adfærd – og hvis din hest kun går delvist på græs, kan du prøve at tage den af, når hesten ikke går på græs. Grundlæggende handler det om at kigge på vejret, hvor du kan bruge tommelfingerreglen om, at sol er lig med sukker, og varme er lig med vækst i græsset. Så på en lun og overskyet dag eller en lun nat, kan du overveje at tage mundkurven af, men hold altid øje med vejrudsigten, hvis du vil tage mundkurven af din hest i perioder.
- Kig på din hest. Den skal være slank, når græssæsonen sætter ind, og så kan du med fordel kigge på hesten løbende og holde øje med eventuelle fedtdepoter, der kan opstå henover sommeren. Her skal du være opmærksom på hals og bagparten og ikke kun ribbenene, når du kigger og mærker efter fedtdepoter – og om en eventuel fedtkam på halsen bliver hård.
- Dunkende puls i benene og varme hove. Kend normaltilstanden, så du ved, om din hest afviger fra normaltilstanden, og reager, hvis du også oplever, at din hest eksempelvis får en stikkende gang.
- Spørg fagpersoner. Det kan være alt fra foderkonsulent til dyrlæge eller smed.
Konsekvenser ved et højt sukkerindtag
Det er vigtigt at understrege, at en sund og rask hest, som bliver holdt i gang, ikke nødvendigvis vil opleve problemer med sukkeret i forårs- og sommergræsset – eller sukker henover efteråret og vinteren. Det er naturligvis altid vigtigt at være opmærksom på – og alle heste kan blive forfangne – hvis du har en koldblodshest, der er i for god foderstand, skal du som udgangspunkt være mere opmærksom på den, end du skal på din fuldblodhest, som er det slankere. Uanset hvilken type af hest, du har, skal du dog være opmærksom på, at din hest ikke foræder sig.
”Noget af det, som vi også ser – og som også er alvorligt og ikke direkte relateret til sukkeret – er, at hesten foræder sig. Her handler det om mængden af græs, som hesten får spist på for kort tid. Så kan vi ende ud i gæringskolik, og det er også alvorligt, men det vi oftest ser i foråret er forfangenhed – og alt det, der følger med,” forklarer Susan Helany.
Hvis din hest over en længere periode – måske endda over flere år – har haft et for højt energiindtag via grovfoder såvel som krybbefoder og græs, og den ikke bliver motioneret regelmæssigt, kan du ende med en hest, som ganske enkelt er overvægtig. Overvægten kan påvirke hestens evne til at omsætte sukkerindtaget.
”Sukkeret har også været et problem for vildhesten, hvis den kom overvægtig ind i foråret og sommeren. Hele vinteren vil der jo have været sparsomt med føde, så den hest, som kommer slank – måske lidt undervægtig – ind i foråret og sommeren, vil tolerere forårsgræsset og sukkerindholdet bedre,” forklarer Susan Helany.
Læs også: Derfor bør du ikke give din hest afklippet græs
Som hesteejere kan vi dog aldrig vide os helt sikre, da sukker- og næringsindholdet i græsset ikke blot ændrer sig fra år til år, men næsten fra time til time.
”Heste i dag kan jo godt tåle sukkeret til en vis grad, og der er så mange aspekter. Vi ved eksempelvis, at overvægt er en kæmpe risikofaktor, men der er også forskel på racerne. Der er nogle racer, vi ser oftere end andre, så genetikken spiller sandsynligvis også ind, men det er noget, vi bliver klogere på jo mere, der bliver forsket i det,” fortæller Susan Helany og fortsætter:
”Lige efter en hård træning vil hestens tolerancen overfor sukker være bedre, men hestens fordøjelsessystem er udviklet til primært at arbejde med fibre. Det er også derfor, at stråfoder er vigtigt. Det bidrager nemlig med de her fordøjelige fibre, og her er sukkeret en biting. Alle planter indeholder sukker, og dermed bliver det en del af pakken, når vi tildeler hesten de fordøjelige fibre fra stråfoderet,” forklarer Susan Helany og understreger, at det vigtigste råd er, at man som hesteejer kigger på, hvad det er for en hest, man har med at gøre.
- Man skal altid kende hestens udgangspunkt og lave sine egne observationer. Hold øje med pulsen i benene – men hvor meget man normalt kan mærke puls kan svinge fra hest til hest, og hvor varm hoven plejer at være kan variere. Man skal øve sig i at kende ens egen hests udgangspunkt, så man ved, hvornår der er udsving.
- Når indgræsningen begynder, skal man holde øje med puls og varme – men varme dage kan give højere puls og varmere hove UDEN forfangenhed.
- Kig efter, om hesten er mere ømtået, eller går mere stift end den plejer.
- Vær opmærksom på fedtkam. Hesten skal helst ikke på græs, hvis den har fedtkam. En hård fedtkam er også en advarsel.
- Hvis du er i tvivl, så kontakt din smed, dyrlæge eller trimmer, som kender din hest og kan se, om der har været en forandring i hovene. Hellere ringe en gang for meget til en fagperson end en gang for lidt.
Mængden af græs og kort versus langt græs fra Susan Helany: Jeg kan godt følge, det er en diskussion, som bliver ved med at komme. I kort græs er procentdelen af sukker generelt højere, så procentmæssigt er det mere sukker, men hesten kan jo så spise mindre græs, fordi der ikke er helt så meget græs, som hvis den går i langt græs. Ved langt græs vil sukkerprocenten som udgangspunkt være lavere end i det korte græs, men der er jo så også mere græs, som hesten kan nå at spise. Dermed kan hesten på det lange græs nå at indtage flere foderenheder end på det korte græs på grund af forskellen i mængden, der indtages. Dermed er det ikke kun sukkerindtaget, men også mængden af energi (foderenheder) hesten kan nå at indtage, der er afgørende.
Kilder
Susan har en bred faglig viden omkring naturlig fodring af heste. Hun har – lige som alle andre hos Nordic Horse – en helhedsorienteret tilgang til træning og fodring af heste. Susan er oprindeligt uddannet PBA i Global Nutrition and Health og har i en årrække arbejdet indenfor kosttilskud, urter og mineraler til mennesker. Denne viden har hun siden 2019 overført til heste igennem uddannelse ved bl.a. Dr. Eleanor Kellon og Equinology. Med hendes blik for detaljerne har hun det mål, at hesten i kraft af den rette management og fodring bliver smukkere og sundere med alderen.
