Forpartsvending og bagpartsvending: Kan du også blive i tvivl?

Forpartsvending og bagpartsvending, hvad er hvad? Mange ryttere kan godt komme til at bytte rundt på disse to øvelser, og hvad disse hver især hedder. I denne artikel kommer vi nærmere ind på hvorfor den enkelte øvelse hedder det som den gør, hvordan øvelserne udføres og hvilke fordele der er forbundet med at udføre øvelserne.

Forpartsvending

Som det første kigger vi nærmere på den nemmeste af disse to øvelser. En forpartsvending er, når bagparten roterer, altså laver en vending, rundt om forparten, deraf navnet på øvelsen. Det er det nemlig forparten, der er drejepunktet.

Man kan med fordel lære hesten en forpartsvending, så snart hesten forstår de mest grundlæggende øvelser. For den unge hest kan en forpartsvending være en god måde at lære hesten at vige for schenklerne, men det er en øvelse, hvor der ikke bør være for mange gentagelser. Øvelsen opfordrer ikke til en god fremadtænkende bevægelse og fremmer ikke nødvendigvis hestens engagement.

En forpartsvending kan bruges til at teste hestens lydighed overfor rytterens schenkler og øvelsen er særdeles brugbar, når man skal ride ind og ud af låger, og derved dreje bagparten om forparten. Øvelsen er også særdeles værdifuld for rytteren, da det kan være med til at udvikle rytterens evne til at bruge en schenkel uafhængigt af den anden. Som begynder kan det være en fordel at lære at udføre en forpartsvending som en af de første øvelser, da det kan give dig som rytter mere forståelse og kontrol over hestens bagpart. Hestens bagpart er det man også kalder for hestens motor, og når man har fået mere kontrol over hestens bagpart, kan rytteren formå at give hesten mere tydelige signaler i kommunikationen med hesten, hvilke kan resultere i en mere balanceret hest.

LÆS OGSÅ: 10 trin: Lav en god schenkelvigning

Hjælpemidler til at udføre en forpartsvending

En nem måde at forberede hesten på, at den skal lave en forpartsvending er ved at samle den let i skridt. Hvis hesten rides på en bane, stoppes hesten helt og den stilles let ind mod hegnet. Det ene bagben skal krydse ind foran det andet i bevægelsen, et skridt af gang indtil hesten laver en halv cirkel rundt om det indvendige forben, altså til den side hesten vender. Støtten fra hegnet er med til at sørge for at hesten ikke går fremad i den 180 grader vending. Mindre vendinger kan lige så vel udføres. Efter hesten har lavet en forpartsvending 180 grader rundt, sættes den frem i skridt, trav eller galop. I gennem øvelsen bøjes hesten let gennem kroppen og halsen mod hegnet eller til den side hestens bagpart bevæger sig væk fra. Hesten skal ikke bakke tilbage eller have travlt og den skal ikke gå mod biddet, men blive i samlingen, når øvelsen udføres.
Når rytteren beder hesten om at lave en forpartsvending, laves en helparade og indikerer med det samme retningen for vendingen med den indvendige tøjle samtidig med, at der bevares en kontakt på udvendige tøjle, som hindrer hesten i at gå frem. Den indvendige schenkel placeres bag gjorden og styre bagbenenes bevægelse, et skridt ad gangen. Den udvendige schenkel lægges bag gjorden for at regulere hvert skridt.

Forpartsvending.

Bagpartsvending

Denne øvelser kan være lidt svære at udføre for ikke øvet ryttere. I en bagpartsvending roterer hestens forpart rundt om bagparten, altså laver en vending, heraf navnet på øvelsen. Det er nemlig bagparten, som bliver drejepunktet i vendingen. I øvelsen vender hesten om sit indvendige bagben, sådan at de andre ben laver en koncentrisk cirkel. Bagbenene må gerne bevæge sig på en lille cirkel ad størrelsen en til halvanden meter i diameter. I bagpartsvendingen må hesten ikke krydse bagbenene, men i stedet bevæge dem stille og roligt rundt, uden at det ene bagben krydser henover det andet. Derimod skal hesten krydse forbenene, når den laver vendingen, sådan at det udvendige forben krydser over det indvendige forben. Hesten må gerne bevæge sig en smule frem gennem øvelsen, men ikke træde tilbage. Efter de første trin af øvelsen, sker der typisk det, at hestens indvendig bagben begynder ikke at kunne følge med bevægelsen efter at være blevet stående, og derfor må løfte benet og placere det igen i en naturlig position. Som rytter må man forudse, hvornår hesten formår at blive i samme omkreds eller om den begynder at bevæge bagbenene for meget fremad. Netop dette element af bagpartsvendingen kan gøre øvelsen særdeles svær for ikke øvet ryttere.

LÆS OGSÅ: Studie: Så mange gentagelser er optimalt, når man træner heste

Gennem øvelsen skal hesten være ganske lidt bøjet gennem hele kroppen og halsen til den side hesten drejer. Det er selvfølgelig vigtigt, at hesten træder hvert trin rundt og ikke lige pludselig holder op med at bevæge bagbenene. I bevægelsen skal den træde jævnt og roligt, ligesom hvis hesten gik i almindelig skridt. Hvis hesten har for meget vægt på forbene, når den skal udføre en bagpartsvending, så kan øvelsen være svær at udføre korrekt, hvilket betyder at hesten har brug for at blive uddannet yderligere. Selvom øvelsen normalt udføres stående, kan det være nemmere for nogle, hvis hesten laver vendingen i skridt, da det kan medføre en naturlig energi til øvelsen.

En bagpartvending giver rytteren mulighed for at få mere kontrol over skulderne, og øvelsen kan give hesten mere styrke og fleksibilitet, hvilke kan give en mere balanceret hest som helt generelt præsterer bedre.

Bagpartsvending

Hjælpemidler til at udføre en bagpartsvending

Først stopper man hesten, hvorefter man laver en halvparade som advarsel, alt i mens der opretholdes en let kontakt på tøjlen. Derefter bøjes hesten i gennem kroppen let til den side hesten ønskes at bevæge sig i. Under øvelsen bør man som rytter forblive ret i sadlen med skuldrene vinkelret i forhold til hesten. Rytterens udvendige schenkel placeres bag gjorden til at opretholde kontrollen over bagbenene, bevare fremdriften i øvelsen og til at bede hesten at lave vendingen om indvendige ben. Rytteren indvendige schenkel bør lægges ind til hesten for at holde hesten til biddet, i positionen, at sørge for at hesten ikke træder tilbage og for at begrænse utilsigtet sidevers bevægelser. Den indvendige tøjle leder hestens forpart ind i vendingen ved let kontakt, hvorimod den udvendige tøjle sørger for, at hesten ikke bevæger sig fremad, når schenklerne lægges til hesten, den udvendige tøjle kontrollerer bøjningen i halsen og sikrer at udvendige skulder ikke falder ud mod udvendige.

LÆS OGSÅ: Siger din hest nej tak til galoppen? Her er nogle af de mulige grunde

Lige så vel som med en forpartsvending, bør en bagpartsvending ikke gentages for mange gange og man bør som rytter være mere end tilfreds med, at hesten i indlæringsperioden laver nogle få veludførte skridt, fremfor at den skal lave en 180 grader vending. En bagpartsvending kan med fordel indlæres langs en væg eller et hegn, senere stående og til sidst i det åbne uden støtte fra andet end rytteren. Dette vil give dig et solidt fundament til fremtidigt at kunne lave lateralt arbejde på et mere avanceret niveau.

Kilder

Turn On The Forehand VS Turn On The Haunches

Program øvelse: Bagpartsvending

Turn on The Forehand

Turn on The Haunches

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce