Siger din hest nej tak til galoppen? Her er nogle af de mulige grunde

Galoppen er en fantastisk gangart, som både kan se imponerende ud og kan være som en drøm at ride i. Når det er sagt, så falder galoppen ikke alle heste lige let. Nogle styrter afsted i den, mens andre kæmper imod eller udfører den på flere spor. Helt grundlæggende burde alle heste kunne galoppere.  Hvis galoppen giver problemer, er det derfor godt at finde grunden til det.

Galop er en asymmetrisk tretaktet gangart, som indeholder et svævemoment. På grund af svævemomentet, farten og det mindre antal af hove på jorden, lægges der markant mere pres på lemmerne, end når hesten bare står. Faktisk dobbelt så meget vægt som hestens egen vægt. Det betyder blandt andet, at denne gangart lægger en del mere pres på muskler, ligamenter, sener og led i forhold til andre gangarter.

Galoppen lægger ekstra meget pres på strukturerne i kroppen, men er samtidig fantastisk til at styrke kroppen. Foto: Arkiv.

Læs også: Få styr på ridning i naturen

Galoppen fra et anatomisk perspektiv

Galoppen er den mest effektive gangart til at forbedre strukturerne, som er involveret i brystslyngen. Noget, som blandt andet betyder, at hesten bliver lettere fortil og kan bevæge sig mere optimalt.

Galoppen også den gangart, som er bedst i forhold til at styrke mavemusklerne. Og det er altså dem, som i høj grad er med til at støtte ryggen under rytterens vægt.

Galoppen er desuden den gangart, som udløser mest bevægelse i ryggen. Ryggen løftes og forlænges. Herudover trækkes maveregionen op og mavemusklerne strammes for hvert skridt, hesten tager.

Annonce

Fordele ved galop

Galoppen er som nævnt god i forhold til en række ting. Især kan følgende fremhæves:

  • God til opvarmning af ryggen
  • Fremmer hestens lyst til at gå frem
  • Styrker og toner mavemusklerne
  • Forbedrer ryggens smidighed
  • Forbedrer muskulær styrke og power
Galop er en naturlig gangart for hesten. Foto: Arkiv.

Galopproblemer stammer altid fra noget

På trods af alle fordelene er der stadig nogle heste, som er modvillige, når det kommer til galoppen. Dette kan grunde i et fysisk problem som eksempelvis manglende muskulær styrke, rygsmerter, problemer i området omkring SI-leddet eller mavesår.

Problemerne kan også stamme fra en adfærdsmæssig udfordring, en uerfaren rytter eller ubehageligt udstyr.

Hvis din hest har udfordringer med galoppen, kan det medføre halthed, at hesten bukker eller at hesten har svært ved at holde galoppen. I disse tilfælde er det altid bedst at søge hjælp hos en fagperson.

Når den udløsende faktor er blevet fundet, er der dog en række øvelser, som kan være med til at afhjælpe stivhed i ryggen: En af de mest almindelige årsager til galopproblemer.

  • Variere tempo og form i galoppen under samme træning
  • Tilbagetrædning
  • Galop i højt tempo
  • Galop over bomme
  • Kontragalop
  • Sidebevægelser

Læs også: Dressur: 5 forudsætninger for at lave en god overgang

Kilder

”Posture and Performance  – Principles of Training Horses from the Anatomical Perspective” af Gillian Higgins

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce