Forskning: Gummisko er langt bedre end jernsko

Annoncørbetalt artikel

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her på redaktionen interesserer os enormt for den teknologiske udvikling i ridesporten. Flere og flere pudsige aggregater finder nemlig i disse år deres vej ind i vores hverdag, og ikke mindst udfordrer de vores måde at tænke sundhed og hestevelfærd på. Et af disse skud på stammen er Öllöv SoftStep. Så læs med nu, hvor vi skal nørde hestesko!

Jernskoen har et helt afgørende problem: Den mangler stødabsorbering!

Forsøgene med maskinen viste, at den vertikale belastning blev nedsat væsentligt, når hesten blev skoet med en gummisko i forhold til en standard jernsko, og at gummiskoen gav hesten en mindre belastning på forskellige typer underlag.

Det handler om stødabsorbering

Størstedelen af alle heste er siden tidernes morgen blevet skoet med jernsko. I mange tilfælde giver jernskoen hesten god støtte, passer godt på hoven og er relativt simpel for beslagsmeden at sætte på. Men den har et helt afgørende problem: Den mangler stødabsorbering.

Hestesko med gummibelægning har de seneste år set dagens lys, og mange har fået øjnene op for deres gode egenskaber. Dog mangler der stadig dokumentation for de kvaliteter, disse sko besidder. En af hovedårsagerne er, at der stadig er meget begrænset viden om hovens funktion, dens bevægelse og kræfternes indvirkning på hestens ben. Indtil nu.

Forskning viser positive effekter

En gruppe uafhængige forskere fra Swedish University of Agricultural Sciences, herunder FEI-dyrlæge Lars Roepstorff, har specialiseret sig i at teste bundens belastning for sportshestes ben. Det har de blandt andet gjort i mange år for FEI rundt omkring i verden til de store stævner. De har desuden testet og sammenlignet belastningen ved to forskellige skotyper – en 8 mm. jernsko og en Öllöv Softstep-sko. Nedenfor gennemgår vi flere af de svenske studiers overordnede konklusioner. Men først lidt om den opsigtsvækkende måde at teste bundens belastning på.

En vild maskine til at teste hesteskoene

Forskningsprojekterne blev gennemført med en ret imponerende maskine kaldet OBST (Orono Biomechanial Surface Tester). Den bruges normalt til mekanisk testning af ridebanebunde ved bl.a. OL og WEG. Jernskoen og Öllöv-skoen blev testet på seks forskellige typer underlag. Maskinen kan efterligne belastningen og hastigheden af en hest på 600 kg i landingen efter et spring, og udstyret måler forskellige værdier, der er vigtige i forhold til belastningen af hestens led og ledbånd.

OBST (Orono Biomechanial Surface Tester) er en maskine, der bruges til at teste forskellige typer underlagsbelastning på hestens ben.

Forsøgene med maskinen påviste, at den vertikale belastning blev nedsat væsentligt, når hesten blev skoet med en gummisko i forhold til en standard jernsko, og at gummiskoen gav hesten en mindre belastning på forskellige typer underlag.

Resultaterne af forsøgene på forskellige typer underlag

  1. Asfalt: Her blev belastningen sænket med 70 %
  2. Grusvej: 63 % mindre belastning
  3. Sand-/fiberbane: Her burde der ikke være nogen forskel, da bunden teoretisk set skal absorbere stød, men forskningsstudiet viste en forskel på hele 10 % i stødabsorbering. Det er meget, når man kalkulerer med almindelige sportshestes daglige aktivitetsmængde på denne type underlag.
  4. Sandbane: Samme konklusion som på sand-/fiberbanen, her dog en lille smule lavere, nemlig 8%.
  5. Græs: Græsset i sig selv har betydeligt lavere slagfasthed og større blødhed end andre typer naturunderlag. Alligevel viste gummiskoen sig at være 12 % mere absorberende end en almindelig jernsko.
  6. AWT-baner: Her sås en forbedring på hele 23 %.

Resultater af test af hovens mekanisme

Forskergruppen testede også selve hovens blodtilførsel og funktionsevne med de forskellige typer sko. Det kaldes for den såkaldte hovmekanisme. Hovmekanismen er vigtig, fordi den sikrer blodtilførslen til hoven, og andre dele af benet, og dermed sikrer ‘ernæring’ af hoven og hornets kvalitet.

Her er hovens mekanisme illustreret. De nederste pile markerer trykket, der kommer, idet hoven sættes i jorden. De mindre pile inde i selve hoven markerer, hvordan trykket fordeles.

Hoven fungerer som en pumpe

Hovmekanismen fungerer som en pumpe, og den mekanisme skal være god for, at hoven er af god kvalitet, og for at skader i resten af bevægelsesapparatet kan undgås. Hovemekanismen er også en del af hestens naturlige stødabsorbering. Man kan sige, at når hesten tager et skridt, udvider ballerne og hoven sig for at absorbere stødet fra hestens vægt. Hoven skal med andre ord kunne udvide og trække sig sammen, når hesten afvikler sine skridt.

Hovmekanismen fungerer som en pumpe, og den mekanisme skal være god for, at hoven er af god kvalitet, og for at skader i resten af bevægelsesapparatet kan undgås.

Overordnet set kan en uskoet hov udvide sig mere end en skoet hov på grund af det faktum, at når skoen er sømmet fast til hoven, vil hovens bevægelser til en vis grad være låste.

Men forskningsstudiet viste en betydelig forskel mellem Öllöv SoftStep-sko og de almindelige jernsko. Med Öllöv-skoene var hovens udvidelse i gennemsnit 1,3 mm. og 2,7 mm. i henholdsvis skridt og trav, hvor de tilsvarende værdier for jernskoen var henholdsvis 0,9 mm. i skridt og 2,3 mm. i trav.

Resultaterne viste således, at sko fra Öllöv øger bevægelsesevnen i hoven sammenlignet med den traditionelle sko (44 % stigning i skridten og 19 % stigning i traven). Det giver en bedre blodcirkulation og øger dermed også hovens egen stødabsorberende mekanisme.

Resultaterne af test af hovens glidefase

Den sidste undersøgelse, som vi gennemgår, omhandler hestens glidefase, når den afvikler sine skridt. Glidefasen er nemlig vigtig for gangarternes kvalitet. Studier viser, at Öllöv Softstep har mange af de samme gode kvaliteter som en uskoet hov, hvad angår friktion. Målingerne af lodret acceleration af hoven ved kontakt med et underlag viser nemlig, at gummiskoen dæmper det første chok, der opstår bedre end en almindelig sko. En gummisko vil således forbedre hestens afvikling og forbedre gangarterne.

Sko fra Öllöv øger bevægelsesevnen i hoven sammenlignet med den traditionelle sko (44 % stigning i skridten og 19 % stigning i traven). Det giver en bedre blodcirkulation og øger dermed også hovens egen stødabsorberende mekanisme.

Hvordan kan min hest få Öllöv SoftStep på?

Öllöv SoftStep er en jernsko overtrukket med gummiproduktet Polymer. Ideen bag er at lave en hestesko med et greb, der er lige så stødabsorberende som en uskoet hov. Skoen er skabt ud fra en grundidé om at yde hoven bedre stødabsorbering og blodcirkulation og mindske belastning af hestens ledbånd. Dermed optimeres hestens mulighed for en blødere afvikling.

Hvis du vil forsøge dig med Öllöv SoftStep, skal du tale med din smed. Du kan også læse mere på Öllövs website, hvor du kan få mere viden og læse om skoenes fordele.

Klik her >> Öllövs hjemmeside

Rapporter og forskningsprojekter

Studie 1
Studie 2
Studie 3

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce