De fleste af os kender den smukke hesterace lusitano, som især er kendt for sin optræden i Den Portugisiske Skole for Ridekunst. Her udfører den ekstremt komplicerede øvelser inden for den akademiske dressur, som gang på gang imponerer verden over. Men det er måske ikke helt tilfældigt, at netop denne race er “udvalgt” til at performe så hårde øvelser. Nyere forskning tyder nemlig på, at den kompakte og elegante hest er ekstremt holdbar.
Alle hesteracer har deres egne fordele – også lusitano. En klassisk dressurhest er ofte utrolig god til en korrekt samling og bæring samtidig med, at den er intelligent. En lusitano er mange af de ting samtidig med, at nyere forskning tyder på, at den har en ekstrem stærk krop for en sportshest at være: Den har relativt få tilfælde af gigtlidelser i de forskellige led i kroppen.
Et europæisk studie viser, at de få tilfælde af slidgigt også har forholdsvist lave tilfælde af alvorlige udfald. Der er klart et behov for nærmere undersøgelse af racen, hvor der skal tages yderligere højde for træning, opvækst og eksempelvis fodring.
“Når man søger i forskningslitteraturen, har jeg set meget research, der omhandler de gængse rideheste. Ikke så meget omkring lusitano. De har en meget anderledes kropstruktur og karakteristika, siger Sofia Ramos. Hun er forsker i Veterinary Medicine ved the Mediterranean Institute for Agriculture, Environment og Development ved University of Évora i Portugal.
Forskerne ved universitet i Portugal har udført røntgenbilleder af 98 af den portugisiske hesterace; 83 hingste, 14 hopper og en vallak. Alle var i alderen 3 år til 25 år og placeret i det sydlige Portugal. Hestene var enten; i gang med at blive trænet i dressur, blev allerede arbejdet med fast i dressur eller avlsheste. Røntgenbillederne havde fokus på knæleddet, kodeleddet og haserne.
De fleste led havde enten ingen eller mindre forandringer på billederne. Faktisk havde kun 17 procent mere end en grad 1 læsioner (det højeste var 4). En læsion har i denne sammenhæng ikke en betydning for hesten. Mindre end 3 procent havde en grad 3 eller 4 forandringer.
De ældre heste havde generelt flere læsioner på røntgenbillederne end de unge heste.
Man ved ikke præcis, hvad der skyldes gigt hos heste. Der kan være mange faktorer, der spiller ind. Dog er man rimelig sikker på, at genetik og miljøfaktorer har noget at sige.
“I forskningen er der nævnt flere eksempler såsom uhensigtsmæssig skoning, ikke nok bevægelsesfrihed, forkert træning og de overflader, som hesten arbejder på, siger forsker Sofia Ramos.
Lusitano er anderledes end andre racer ikke blot i deres gentik, men også den måde, hvorpå de er håndteret og vokser op især i Portugal. Hele systemet omkring dem er fuldstændig anderledes end eksempelvis fuldblodshestene. Den portugisiske race er igennem et langt græsningsforløb. Hopper og føl er udenfor det meste af et år, og det viser forskningen kan have en positiv indvirkning på deres vækst. For at kunne bekræfte dette fuldstændig, kræver det endnu mere research på området, siger Sofia Ramos. Hun tilføjer desuden, at det er vigtigt, at man altid er påpasselig med antallet af konklusioner, når man sammenligner racer. Der er trods alt meget forskel på de enkelte heste.
I dag bliver lusitanoracen avlet som avls-, ride- og kørehest. Den bliver brugt såvel til tyrefægtning, western, springning, dressur, klassisk dressur/den høje skole, kørsel og alt andet heste kan bruges til.
Det er en allround hesterace, men den har selvfølgelig indfødt talent for alt, der kræver samling.
Det er en robust hesterace, der som oftest har levet det meste af sit liv på kæmpemæssige landområder ude hele året rundt og med til tider sparsom føde.
Kilde: Lusitanoforeningen
The Horse: Osteoarthritis in Lusitanos Usually Minimal, Study Shows