Glade tænder giver glade heste

Et sundt og velfungerende tandsæt er en forudsætning for en god og velfungerende hest, uanset hvilke krav der stilles til hesten. Vedligeholdelse af hestens tænder er af afgørende betydning både for hestens holdbarhed og dens præstationer. Flere og flere hesteejere bliver heldigvis opmærksomme på betydningen af et sundt tandsæt for hestens generelle trivsel og velvære såvel som for dens præstationer i sporten.

Alle heste har tandspidser. De slider tænderne 2 – 4 mm årligt og vil derfor blive ved med at danne tandspidser og skarpe kanter igennem hele livet. Som hovedregel bør alle heste have tandpleje en gang årligt.

Hvornår og hvor ofte?
Her er en lille vejledende oversigt fra Hestetandpleje.dk. Det varierer selvfølgelig fra hest til hest.
0 – 1 år    Tjek for overbid, underbid eller andre unormale tandstillinger.
2 – 3 år    Tandpleje cirka en måned inden tilridning og træning med bid, kapsun og træningsgrime.
3 – 5 år    Tandpleje hver 6. – 8. måned
5 – 10 år  Tandpleje hvert år.
10 år +    Tandpleje hvert år, men kan nogle gange trækkes så der går 1½ år mellem.

Case fra hestetandlæge Mette Aarup: Fræk pony der slog med hovedet og tabte sit foder
Vores 8-årige pony, Beauty, skulle have et rutinemæssigt tjek af tænderne, fordi hun var begyndt at tabe foder når hun spiste. Vi havde kun haft Beauty i et enkelt år – en dejlig, livlig hest, som vi opfattede som lidt fræk og urolig, fordi hun slog med hovedet på dressurbanen.

Da Mette kiggede nærmere på Beauty, fandt hun ikke kun tandspidser, men også to kindtænder bagest i overmunden, der var vokset alt for langt frem. De to kindtænder havde låst Beautys kæbe, så hun ikke kunne tygge ordentligt, og det har givet spændinger og smerte, når vi forsøgte at ride Beauty i holdning.

Kindtænderne er nu blevet raspet ned af tre omgange, og vi oplevede allerede efter første behandling en betydelig ændring i Beautys adfærd – til det bedre. Hun begyndte at kunne spise mere almindeligt og tabte langt mindre foder. Vi oplevede også, at hun begyndte at opføre sig pænere under ridning. Før tandraspning gik hun meget uroligt med hovedet og hev ofte i tøjlen, en adfærd vi egentlig troede skyldtes frækhed, men viste sig at være pga. smerte.

Vi nyder at have fået en meget gladere og sundere pony!

Mettes kommentar:
På billedet ses den bageste kindtand i venstre side af overmunden markeret med en rød ring:

Foto: Mette Aarup
Foto: Mette Aarup

Tanden sad som en stor kolos, hæmmede tandrækkernes fri bevægelighed og dermed Beautys mulighed for at tygge foder ordentligt. Der er ingen tvivl om, at det har presset på tænder og kæbeknogle, når rytteren har bedt denne hest om at gå til biddet og i holdning. Under den røde ring ses den forreste kindtand i undermunden. Den er også alt for høj og måtte raspes ned, så den ikke slider voldsomt på den modstående tand i overmunden.

Følg dyrlæge og hestetandlæge Mette Aarup på Horsebook.

Kilde: Horsebooks Vidensbank

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce