Når man føler sig udenfor i staldfællesskabet
Læs mere →
Det går stærkt, når hoppen bliver læsset i traileren, og føllet står tilbage og vrinsker. Sådan har fravænning set ud i generationer. Men forskningen peger i en anden retning: føl, der får en måned til at vænne sig til adskillelsen gennem et hegn, er roligere, vrinsker mindre og har lavere stressniveau end føl, der skilles fra hoppen på én dag. Det samme gælder hoppen.
Fravænning er et af de øjeblikke i en hests liv, hvor vi mennesker beslutter, at et bånd skal brydes. Og vi har traditionelt gjort det hurtigt, fordi det var nemmest at planlægge: én dag, én trailer, og så en uge med vrinsken. Det behøver ikke se sådan ud, og det er faktisk hverken dyrere eller mere besværligt at gøre det blødt. Det kræver bare, at du begynder en måned tidligere.
I september 2026 offentliggjorde en britisk forskergruppe artiklen “Stable Beginnings” i Journal of Equine Veterinary Science. Pointen er ikke et nyt tal, men en opfordring: der findes i dag ingen fælles retningslinjer for, hvordan heste bør fravænnes, og metoderne svinger voldsomt fra sted til sted. Forskerne efterlyser, at branchen samler sig om det, der faktisk er bedst for hoppe og føl.
Samtidig er et større internationalt forskningsoverblik på vej. En forskergruppe offentliggjorde i juli 2026 i PLOS ONE en protokol for en systematisk gennemgang af alle fravænningsmetoder. Resultaterne foreligger ikke endnu, men selve det, at arbejdet sættes i gang, siger noget om, hvor løst området har været funderet.
Det tungeste konkrete bevis kommer fra et fransk forsøg, hvor føl blev fravænnet på to måder. Den ene gruppe blev skilt fra hoppen fra den ene dag til den anden. Den anden gruppe blev gennem den sidste måned før adskillelsen gradvist vænnet til at være adskilt i stigende perioder bag et hegn, hvor hoppe og føl stadig kunne se, lugte og røre hinanden, men hvor føllet ikke kunne die. De gradvist fravænnede føl løb og vrinskede mindre, og de havde lavere kortisol i spyttet. Hopperne var også mere rolige. Et engelsk forskningsoverblik i Equine Veterinary Journal når samme konklusion på tværs af studierne: brat fravænning giver tydeligere stressadfærd end den gradvise metode.
Det praktiske setup er enklere, end det lyder. Du skal bruge to folde ved siden af hinanden med et hegn, der er solidt nok til, at ingen prøver at gå gennem det, men åbent nok til, at de kan nå hinanden med mulen. Begge dele fungerer: et velholdt trådhegn med god strøm eller et fast træhegn.
Start kort. En halv time, mens du omgås føllet på den ene side og giver hoppen et net hø på den anden. Næste dag lidt længere. Og sådan videre gennem måneden, indtil de kan stå adskilt en hel dag uden at bekymre sig om det. Når hoppen til sidst forsvinder helt, er selve adskillelsen ikke en begivenhed længere. Den er bare en forlængelse af det samme.
Den del bliver tit overset. Ifølge SEGES bør føllet senest en måned før fravænningen være vænnet til det kraftfoder, det skal have bagefter, og til et letfordøjeligt grovfoder. Et føl, der først skal lære at æde ordentligt samtidig med, at det mister sin mor, får to problemer på én gang, og det er netop i den periode, væksten kan gå i stå.
Så brug tilvænningsmåneden til begge dele. Mens føllet står for sig selv bag hegnet, har det både ro og god grund til at interessere sig for sit eget foder.
Føllet skal ikke stå alene. Både det franske forsøg og det engelske forskningsoverblik peger på, at voksne heste i flokken dæmper både aggression og stressadfærd hos føl, og at det ikke behøver være beslægtede heste. En rolig, erfaren vallak eller en ældre hoppe uden føl er guld værd lige her. Den slags hest retter ikke op på stemningen ved at trøste, men ved at være fuldstændig uanfægtet.
Helst skal føllet også have en jævnaldrende. To fravænnede føl på fold med en voksen ankerhest er et setup, de fleste danske steder kan stille på benene.
Det smukke ved den gradvise metode er, at den ikke kræver udstyr, penge eller ekspertise. Den kræver bare, at du begynder i god tid og lader tiden gøre arbejdet, mens du selv går og klør føllet på halsen. Når dagen så kommer, hvor hoppen kører, står der et føl tilbage, der allerede ved, at verden ikke falder fra hinanden af den grund.
I danske besætninger sker det typisk, når føllet er omkring et halvt år. Alderen er mindre afgørende end måden: forskningen peger på, at selve metoden for adskillelsen betyder mere for stressniveauet end de præcise uger. Vigtigst er, at føllet æder godt selv, inden hoppen forsvinder.
Regn med cirka en måned. I det franske forsøg blev hoppe og føl vænnet til stigende adskillelse bag et hegn gennem den sidste måned før den endelige adskillelse. Du starter med korte perioder og bygger op, til de kan stå hver for sig en hel dag.
Nej, fold med sikkert hegn er at foretrække. Fri bevægelse er bedre for føllets udvikling, og et føl på fold har bedre mulighed for at gå uroen af sig. SEGES peger på løsdrift frem for opstaldning af hensyn til knogleudviklingen.
Helst ikke. Både det franske forsøg og det engelske forskningsoverblik viser, at voksne heste i flokken dæmper stressadfærd hos fravænnede føl, også selvom de ikke er beslægtede. En rolig, erfaren hest sammen med en jævnaldrende er et godt udgangspunkt.