Annonce

Hestetræner om når træningen bliver slidsom

Hestetræner Line Hummel kommer her med sit syn på tilgangen til hestetræning:
Der var engang en, der sagde til mig: Du kan godt presse en firkant ned i et rundt hul. Men spørgsmålet er, om det er det du vil? Siden har jeg set sådan på vores skolesystem – både menneskers og hestes. Men jeg vil ikke mase og presse og knokle. Faktisk var det min erkendelse af uvidenhed, der fik mig til at få øjnene op for, at hestetræning kan og skal være på en ny måde.

Læs også: Træner om tilridning og tro på sig selv: Ikke alle passer ind i en skabelon

Annonce

Jeg stod med en hest, Karolien, der tydeligvis ikke brød sig om den form for træning, jeg kendte til. Hun spændte op, var ude af balance i kroppen og kunne ikke bruge halsen og bagparten, som jeg gerne ville i dressur. Jeg kunne måske have presset hende til det, ved at sætte et skarpere bid i hendes mund eller give hende næserem på og holde hendes hoved i den rette form, indtil hun havde arbejdet sin hals på plads. Jeg kunne have sat spore på og prikket til hende, til hun havde forstået, at hun skulle løfte sin ryg og sin mave. Og så kunne jeg have drevet på hende i håb om, at bagparten kom ind under hende. Men jeg ved, at det bækken aldrig var kommet ind under hende på denne måde. For hun kunne ikke. Hendes krop var ikke i stand til det, og jeg havde bedt hende om noget, der havde startet konfliktridning i stedet for skøn og lækker ridning.

Det skal gøre ondt, før det gør godt. Ikke?

Jeg kunne have lært hende, at det skal gøre ondt, før det gør godt. Det har I sikkert før sagt til jer selv, og måske også til andre, når I skulle lære noget nyt. Jeg bruger eksemplet med stiletter, fordi det er noget mange kvinder kender til. Dine fødder er ømme efter et par timer i stillettetter, men pres på, du skal nok lære det, og så må du leve med vabler, knyster og ømme tær. Dine fødder lærer at klare det. For resultatet – når du går i små stiletter med værdighed – er det hele værd.

Men hvad nu hvis det ikke skal gøre ondt, før det gør godt? Kan der overhovedet laves stilletter til damer, der ikke gør ondt? Ja, det kan der faktisk. Der har nemlig siddet nogen og regnet ud, hvordan. Det arbejde kræver tid, og derfor er stiletterne noget dyrere, og man skal vælge at investere i sine fødder.

Det samme gælder med hensyn til hesten og jeres træning. Hvad nu hvis, vi kan få en følelse af glæde, samhørighed og lykke, uden at det skal gøre ondt først? Hvad nu hvis vi kan få hesten til at samle sig, løfte ryggen, bære på bagparten, helt uden det skal gøre ondt?

Kan det lade sig gøre?

Ja, det kan det, men du skal lægge paraderne ned først og være til stede med din hest lige nu og her. Du skal lytte og erkende, og finde frem til det, der står i vejen for den træning, du ønsker.

Er det dig der står i vejen? Er det hestens krop?

Lyt til hesten og stol på dig selv

Hvis jeg havde presset Karo med tingeltangel (som for eksempel chambon, indspændinger og sporer), havde jeg aldrig fundet ud af, at Karo var låst så utrolig mange steder i sin krop.

Jeg havde ikke fundet det skæve SI-led, jeg havde ikke fundet de fire halshvirvler, der forhindrer hendes flow fra kæbe, skulder og bagpart i at samle sig. Jeg havde ikke fået arbejdet med psoas hos Karo og fundet ud af, hvor stor en betydning denne muskel er for en sund ryg og bagpart. Jeg havde ikke fået trænet Karo forbi det låste knæ på venstre bagben på en tillidsfuld og forstående og tålmodig måde.

Jeg havde i stedet mast Karo igennem det runde hul og mistet min bedste ven i forsøget. Og Karo havde gjort det for mig, fordi heste vil gerne hjælpe deres ejere med deres behov.

Læs også: Derfor er det ikke nok kun at behandle hestens SI-led

Line Hummel ses her med sin hest Karolien Vané Drifte. Foto: Isabella Rud

Det var ikke fordi, jeg ikke havde behandlere ude for at kikke på Karo og behandle hende. Jeg har selv haft lidt forskellige dyrlæger og behandlere ude, og de var alle meget veluddannede. Nogle fandt noget, de kunne behandle, andre fandt ikke rigtig noget. Men for mig er det vigtigt at sige; uden træning med forståelse for hestens krop og sind, får vi ikke en sund og rask hest, der bruger sin krop på en måde, der gør den stærkere. Sagen er den, at vi glemmer at lytte til os selv og hesten i den daglige træning. For en behandler kan ikke, uanset hvor dygtige de er, finde alle de udfordringer, der kan være i hestens krop, alene. Det bør være gennem en dialog med baggrund i dig og dine erfaringer fra træningen med din hest. Hvis vi underkender vores egen rolle i dette, så misser vi den vigtige information, der skal hjælpe os videre.

Ved du nok?

Men jeg kender det alt for godt; følelsen af ikke at være kompetent nok, og jeg kender til den rare følelse, det er, at lægge ansvaret over i behandlerens hænder. I virkeligheden har vi af egen usikkerhed, lyttet til mange andres gode råd og givet behandlinger til hesten og korrektionsredet den, i stedet for at lytte og kikke på den fantastiske hest vi står med. Vi har glemt at lytte til os selv, og hvad vi syntes er rart. Min uvidenhed fik min nysgerrighed tændt, og jeg blev klogere. I takt med at jeg ved mere, ved jeg nu, at der stadig er så meget jeg ikke ved!

Vi er blevet fortalt, at vi skal lægge mere pres på, af vores ridelærer: ”Driv-driv-driv, mere-mere-mere… Rid den ud til udvendig tøjle, brug din schenkel, klem med benene. Fortæl din hest hvad du vil og bliv ved til den forstår det. Der skal være konsekvens!” Og så videre. Vi kender det sikkert alle. I stedet burde vi have forventet og efterstræbt lethed.

Præcis derfor kommer jeg ud til alt for mange heste, der ikke synes sandkasseridning er sjovt mere. Deres ryttere kan slet ikke få dem til at arbejde under sig, uden at de aser og maser. Deres ridning har langsomt ændret sig til, at hesten ikke kommer med energi og input. Det er så trist at se på. Står du med sådan en hest, så fortvivl ikke. Hesten kan godt lære, at det ikke behøver at være sådan mere. Du kan godt ændre din måde at være sammen med din hest på og få glæden frem i hesten igen. Du skal gå ind og arbejde med motivation, både din og hestens. Hvad motiverer jer, og hvad demotiverer jer?

Foto: Isabella Rud

Find din egen motivation

Når jeg er på banen med en af mine heste, så står de andre heste tæt ved lågen og venter på, at det bliver deres tur. Når jeg går ud på folden, eller render rundt i nærheden af stalden for at hente sadel, trense og strigler frem, så kommer hestene, og de vil alle gerne med ud og lave noget sammen med mig. Jeg kan hente energi til træningen, så det ikke bliver træls at bruge muskler og krop, for det føles sjovt. Som når du træner i fitnesscenteret med din yndlingsmusik, eller din yndlingstræner, der bare kan få dig til at arbejde.

Jeg tror på, at vi alle kan bringe meget mere heste- og ryttervelfærd ind i hestesporten ved at vide mere, tale mere og turde tale om vores uvidenhed.

Så hvad er dit drømmescenarie med din hest? Hvordan skal du kunne ride den? Og hvordan skal du have det, når du er sammen med din hest? Det er din rettesnor. Hvis du ikke ved det, så er det på tide, at du finder ud af det. For din egen skyld, for hestens skyld og for de mennesker, der holder af dig. For du vil også elske det.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce