Seks uger eller seks måneder? Dyrlægen sætter tal på hvornår hoppen er klar til at blive redet igen efter foling
Læs mere →
Man kan få hjernerystelse inden for alle sportsgrene. Men der er sportsgrene, hvor man er mere udsat end i andre, når man kigger på ulykkesstatistikken. Fire pejlemærker går igen: Fart, fald fra højde, kollision og hårdt underlag. Og ridebanespring topper listen over sportsgrene, hvor hjernerystelser udgør den største andel af alle skader relateret til idrætsgrenen.
Jf. Statens Institut for sundhed udgjorde i gennemsnit 1,3 procent af sportsskaderne i perioden 2005-2009 hjernerystelser. De fleste patienter havde fået mindre alvorlige skader som blå mærker, sår og den slags.
Nogle sportsgrene lå dog klart over gennemsnittet, som fx ridebanespring, hvor hjernerystelserne udgjorde 8,7 procent af skaderne.
Der er masser af måder at slå hovedet på i store idrætsgrene som fx fodbold og håndbold. Men de er ikke at finde på listen, da andelen blandt de tilskadekomne, der får hjernerystelser, ikke er markant nok i forhold til kriteriet.
Kriterium: Der skulle være mindst 10 tilfælde af hjernerystelser i den enkelte idrætsgren for at undgå tilfældige udsving i materialet.
Kilde: Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed.
Læs også: Ryttersikkerhed: Sådan falder du af din hest uden at komme alvorligt til skade
Den seneste danske undersøgelse om sportsskander er ovennævnte fra 2005-2009, men i den senere tid har mange idrætsforbund øget fokus på at undgå hjernerystelser. Ekstra fokus på hjernerystelser giver god mening. Særligt når man kigger på et canadisk studie, for sportsfolk har en tendens til at skjule eller ignorere, hvis de har fået en hjernerystelse.
Forskere på McGill University Health Centre (MUHC) i Montreal i Canada undersøgte i en periode på 12 måneder 469 universitetsstuderende, der dyrkede fodbold, ishockey og amerikansk fodbold. 20 procent af sportsudøverne mente, at de havde haft en hjernerystelse, men cirka 80 procent af dem fik ingen behandling. Og de blev ved med at spille.
Det viser sig, at følgevirkninger af hjernerystelser kan dukke op også mange år efter, at skaden er opstået. Det betyder, at en sygdom måske kan spores tilbage til en sportsskade, som man havde i sine unge år.
DIF vil gerne have fokus på lige netop hjernerystelser i sport. Forskning falder dog uden for DIF’s arbejdsområde som sådan. Men både DIF og Team Danmark har mulighed for at bidrage til forskningsprojekter på området, hvis der dukker projekter op.
Læs også: Førstehjælp til rytteren: Sådan behandler du dine sår og vabler
Der er en god grund til at huske hjelmen, når du rider. Men også når du cykler eller dyrker andre former for sport, hvor du risikerer at slå hovedet.
Ny dansk forskning viser nemlig, at hvis du styrter med hovedet først eller bliver slået så hårdt i ansigtet, at du får hjernerystelse eller en alvorligere hovedskade, så er der øget risiko for, at du senere i livet bliver dement.
Til Videnskab.dk fortæller overlæge og ph.d. på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Jakob Christensen, at når man slår hovedet kraftigt, kan hjernecellerne blive beskadiget. Det kan være årsagen til, at folk, der har haft en hovedskade, oftere får en demenssygdom, når de bliver ældre. Og i følge Jakob Christensen, stiger risikoen, hvis man slår hovedet flere gange. Så det gælder om at begrænse det mest muligt.
Læs også: Kan man ride med en hjernerystelse?