Annonce

Hopper og hormoner: Hvordan påvirker hormonerne hestens adfærd?

Ligesom os mennesker har heste masser af hormoner i sig, og hormonbalancen ændrer sig hen over året. Dette bliver ofte rigtig tydeligt i forårsmånederne, hvor hesteejere typisk mærker en ændring i deres hestes opførsel. Særligt er der mange hoppeejere, som kan mærke en ændring i deres hoppers adfærd og føle, at hoppen bliver sværere at arbejde med. Det sker, fordi hormonbalancen ændres. 

Læs også: Skader på fold: Hvad betyder sammensætningen af hopper og vallakker?

Hormoner som budbringere

Hormoner er signalstoffer, og dermed er de en form for kemiske budbringere. De bliver produceret i forskellige organer inde i kroppen, frigives til blodet og sender beskeder rundt til de mange forskellige dele af kroppen. Derfor kan man måle niveauet af hormoner gennem en blodprøve.

Der findes mange forskellige typer af hormoner, og de har alle forskellige funktioner og betydninger for hesten. Nogle af de hormoner, vi mennesker kender bedst til, er hormoner som adrenalin, også kaldet ‘kamphormon’, østrogen, som også kaldes ‘det kvindelige kønshormon’ og testosteron, som anses for at være ‘det mandlige kønshormon’.

Læs også: Når plastik og vandpytter gør rideturen lidt for spændende

Forårskuller

Mange hesteejere har formentlig oplevet, at deres heste opfører sig en smule anderledes lige så snart, foråret rammer. De bliver forårskulrede. Det skyldes, at der dannes andre hormoner i hestens krop på denne årstid, end der eksempelvis gør om vinteren.

For eksempel dannes der mere af hormonet prolaktin i hestene, når dagene bliver længere. Hestens øjne har nemlig lysreceptorer i sig, og de opfanger ændringer i antallet af lyse timer. Den viden bliver sendt videre i hestens krop, og hormonerne bliver derved dannet. Udskillelsen af prolaktin resulterer i, at hestene smider deres vinterpels og får en fin sommerpels.

Brunstige hopper

Prolaktin-niveauet påvirker også hoppernes dannelse af kønshormoner. Derfor bliver hopperne generelt brunstige i de måneder, hvor der er en markant stigning i antallet af lyse timer. Det er som bekendt typisk i månederne april, maj og juni.

Et hoppeår
I løbet af året går en hoppe igennem tre forskellige hormonelle perioder.

  1. Den brunstløse vinterperiode
    Det er ganske normalt, at hopper går ud af brunst i vinterhalvåret, og at deres æggestokke bliver inaktive i denne periode.
  2. Forlænget mellembrunstperiode
    Hoppernes æggestokke er i opstart.
  3. Brunst
    Hopperne er nu i sæsonen for brunst.

Har hopperne en cyklus?

Ja, det har de faktisk – en brunstcyklus. Cyklussen løber over 21 dage, og hoppen er ofte i brunst i omkring 4-6 dage og har ægløsning inden for det sidste døgn af brunsten. 

Dog kan hoppers cyklus være forskellige, og de kan variere meget fra hinanden. Der kan være faktorer som for eksempel årstiden, omgivelser og selve hoppen, som er afgørende for hoppens cyklus. Dette gør også, at der er stor forskel på, hvordan en hoppe viser, at hun er i brunst. Nogle hopper viser det nærmest ikke, hvorimod andre er meget tydelige.

Læs også: (Annoncørbetalt) Hoppen: En god ven og samarbejdspartner, hvis du forstår hende

Hoppernes hormoner gennem året kan have betydning for deres adfærd. Foto: Canva Pro

Tegn på, at en hoppe er i brunst

Det vil ofte være tydeligt at se, når en hoppe er i brunst. Her vil hun vende bagparten mod de andre heste – oftest en hingst eller vallak – løfte sin hale og stille sig med let bøjede bagben som hvis hun skulle tisse. Disse tegn er noget af det, en hingst opfanger, så han ved, at hoppen er i brunst. Hvis hoppen derimod ikke er i brunst, vil hun ofte ‘slå fra’ og lægge ørerne tilbage, piske med halen og måske sparke.

Adfærdsændringer

Nogle hoppeejere oplever, at deres hoppe ændrer adfærd og nogle gange kan være lidt på tværs og ‘humørsyg’. Dette kan typisk skyldes hoppens cyklus, og at hendes hormoner ændrer sig. De mest væsentlige hormoner er de to kønshormoner progesteron og østrogen. Niveauet af disse to ændrer sig gennem hoppens cyklus, og de kan have stor indvirkning på hoppen. Hormonerne er med til at gøre hoppen klar til at tage imod et æg, og dermed påvirker de hoppens brunstcyklus. 

De to hormoner gør dog også, at hoppen kan blive mere sensitiv, og derfor kan det give nogle adfærdsændringer hos hoppen. Dette kan for eksempel være viften med halen, spark, hyperexcitabilitet og øget sensitivitet over for smerter. Hvis hoppen er påvirket af dette, kan hun naturligvis også udvise adfærden under træning, hvilket kan gøre arbejdet en del mere besværligt.

Selvfølgelig er disse typer adfærd ikke altid forårsaget af hoppens brunstcyklus, og derfor er det en rigtig god idé at være opmærksom på disse adfærdstegn og prøve at følge med i sin hoppes cyklus. På denne måde kan man finde ud af, om adfærden skyldes hoppens cyklus, eller om det er nogle andre ting, som man bør undersøge. 

Læs også: Når hoppen ikke vil kendes ved sit afkom: Sådan hjælper du føllet videre

Kilder

Netdoktor.dk: Hormoner & Progesteron

Dyrlægevagten.dk: Brunstkontrol

Horsezone.com.au: Why does my mare get moody? 

Landbrugsinfo.dk: Hoppens brunstcyklus 

Annonce

Seneste artikler

Dansk Ride Forbund skærper sanktionsrammer og handelsbetingelser med fokus på hestevelfærd

Læs mere →

Jacob Jensens 11 hestevelfærdsforslag møder ny regering — hvad den aktive rytter faktisk kan forvente sker nu

Læs mere →

Hestevelfærd, klubliv, trænere og natur: DRF’s fire spor mod 2029

Læs mere →

Tordenvejr og heste: Fold eller stald

Læs mere →

DR-afsløring: 16 potentielle dopingsager undersøges i dansk galopsport

Læs mere →

Baltic Cup 2026 i Växjö: Her bliver unge ryttere formet

Læs mere →

Malmö Working Equitation Festival 2026: Tre dage med præcision, fart og dansk deltagelse

Læs mere →

Syv sommerplanter der giver hesten kemiske brandsår i sollyset

Læs mere →

Bucci leverede romersk Rolex-drama på hjemmebane

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk