Hopper og hormoner: Med det rette foder kan du hjælpe din brunstramte hest

Annoncørbetalt artikel
St. Hippolyt logo

Foråret er her, og hormonerne dominerer. Nogle heste – særligt hopper – bliver så hormonpåvirkede, at det går ud over den daglige træning, og det kan udvikle sig til adfærdsproblemer. Ofte kræver denne adfærd et besøg af dyrlægen og eventuel hormonregulerende medicin – eller måske ligefrem at hoppen må steriliseres eller have lagt en sølvkugle op i livmoderen. Men hvilken betydning har det, hvordan du fodrer din brunstramte hest?

Læs også: Pelsskifte: Hvordan bør man fodre, når hesten skifter pels?

Foderet kan rette op på ubalancer

Korrekt og balanceret fodring kan ikke sikre, at din hoppe ikke får adfærdsproblemer under brunst, men det kan måske afhjælpe mangler eller ernæringsmæssige ubalancer, som kan medvirke til, at adfærden forværres.

Det er ikke ualmindeligt, at en hoppe i brunst får en adfærd, som besværliggør ridningen. Nogle hopper kommer i brunst oftere end andre. Her er det altid vigtigt at tale med dyrlægen om, hvorvidt der kan være problemer i livmoderen. Det kan for eksempel være en infektion, der påvirker cyklus.

Cyster eller tumorer?

Der kan også være tale om cyster eller tumorer på æggestokkene. Nogle hopper oplever en forlænget overgangsperiode fra vinter til sommer, hvor brunsten ikke rigtigt kommer i gang efter anøstrus-perioden. I tilfælde af, at der sidder en tumor på æggestokken, kan den være til gene for hoppen under ridning. Der kan dog også ske generelle adfærdsændringer på grund af tumorens øgede produktion af østrogen eller testosteron – eller begge. Nogle hopper viser tydelig hingsteadfærd og bliver aggressive og voldsomme, mens andre bliver direkte uridelige og sparker efter schenklerne.

De 3 perioder i hoppens cyklus

I forbindelse med hoppens reproduktion er der tale om tre forskellige perioder.

  • Anøstrus er den periode, som hopperne kommer i i vinterhalvåret, hvor de typisk ikke viser de store tegn på brunst.
  • Østrus er brunstperioden, som typisk varer mellem 5-7 dage.
  • Diøstrus er perioden imellem brunst.

Hoppens cyklus varer typisk 21 dage og det er ofte i forbindelse med brunst, at de største adfærdsmæssige udfordringer opstår medmindre hoppen har andre udfordringer.

Skab balance i fodringen

For at have en afbalanceret hest er fodringen et godt sted at begynde. Hestens basale behov for energi, protein, fibre samt vitaminer og mineraler skal være dækket og balanceret, så hesten får den korrekte sammensætning. En ubalanceret fodring kan medføre mangler, som kan gøre, at hesten får andre udfordringer.

Gennemgå foderplanen

For eksempel kan mineralmangel medføre adfærds-, stofskifte- eller hudproblemer, som kan komme til udtryk på forskellige måder. For at sikre sig, at der ikke er tale om en ernæringsbetinget ubalance, som potentielt kan forværre andre ubalancer i hestens krop, bør foderplanen derfor gennemgås.

Tjek hestens huld

Derudover er det vigtigt at have styr på hoppens huld, så den ikke går rundt med underliggende stofskiftelidelser, som også har negativ indvirkning hormonelt.

Grovfoderet påvirker det generelle helbred

Når det gælder grovfoderet, så er det meget vigtigt, at der er fokus på god kvalitet både i forhold til hygiejne og næring. Fodrer du med grovfoder af dårlig hygiejnisk kvalitet, kan det have konsekvenser for hestens generelle helbred og immunsystem. En sund og stærk tarmflora er alfa og omega for en velfungerende hest. Helt generelt ved man i dag meget mere om det end for bare 10 år siden.

Mikrofloraens betydning for fertiliteten

Mikroorganismerne i tarmen kommunikerer med hestens krop og hjerne gennem et netværk af nerver og påvirker herigemmen både hormoner, adfærd og hestens generelle fysik. Derfor spiller balancen i tarmsystemet en stor rolle i forhold til adfærd, sundhed og trivsel og bør ikke undervurderes i en foderplan (6).

Forskning i mikrofloraens indflydelse

Der er fortsat alt for lidt forskning på heste på dette område, men der er lavet meget forskning, som viser, at tarmens mikroflora har stor indflydelse på områder som fertilitet og hormoner hos mennesker, hvorfor det bestemt er relevant at se på hos heste også.

Svampe og bakterier kan påvirke immunsystemet

Uhygiejnisk grovfoder med for eksempel skimmelsvampe eller bakterier, der let fremkalder sygdom, kan have indflydelse på mikroorganismerne, men også på tarmens slimhinde. Det kan opstå det, man kalder for utæt tarm. Det betyder, at tarmen – som skal hjælpe kroppen med at holde farlige stoffer ude – pludselig får små huller i slimhinden, hvor netop disse fremmedlegemer kan passere. Herved kan ufordøjet mad, små partikler og toksiner slippe over tarmvæggen og direkte ind i blodbanen. Dette kan påvirke immunsystemet, fordi det hele tiden skal være på overarbejde for at bekæmpe de fremmede organismer. På den måde vil der opstå øget inflammation med yderligere risiko for, at hoppen udvikler tarmrelaterede sygdomme.

Kraftfoder og temperament hænger ofte sammen

Generelt med varme og temperamentsfulde heste gælder det om at bruge udelukkelsesmetoden. Og der er fodringen altid et godt sted at starte. Det kan være at en simpel ændring i fodersammensætningen eller en balancering af vitaminer og mineraler, som gør den store forskel. Er der ingen forbedring ved at gennemgå og ændre fodringen, så må der være andre årsager til at hoppen har problemer.

Mulig sammenhæng mellem foder og humør

Der er ikke noget specifikt, som kraftfoderet ikke må indeholde for den hormonelle hoppe, og der er ikke noget evidens for at sukker og stivelse har indflydelse specifikt på hoppers reproduktion eller kønshormoner. Men der er et specifikt studie, som viser, at niveauet af serotonin er højere hos heste fodret med en høj fiberdiæt sammenlignet med heste fodret med en høj stivelsesdiæt (2).

Serotonin er et signalstof, som har indflydelse på humør og lykkefølelse. Så det er ikke umuligt, at der er en sammenhæng mellem diæt og humør – i hvert fald når det gælder sukker og stivelse. Af denne årsag er det en god idé at fodre hoppen så fiberrigt som muligt samt at have en analyse på grovfoderet, så foderplanen kan balanceres så godt som muligt.

Læs også: Spiser din hest varieret nok?

Urter som naturmiddel

Det er altid kontroversielt at tale om naturmidler og hormoner, da urter ofte ikke anses for at have signifikant effekt. Der er dog lavet nogle studier på, hvordan urter kan påvirke hormon- og sundhedsstatus hos mus og hos mennesker, men hvorvidt det kan overføres til heste ved man ikke præcist.

Vælg fapersonen før tilskuddet

Inden der indkøbes diverse tilskud som blandes uden kendskab til doseringer, bivirkninger og så videre, bør hesteejeren altid forhøre sig hos en ernæringsspecialist eller dyrlæge. En målrettet korrekt og balanceret fodring retter op på mange problemer. Tilskud skal kun bruges hvis det er nødvendigt og uanset hvor god end intentionen er, så er det ikke optimalt at hesten får tilskud både til muskler, led og sener samt mod hormonelle problemer. Så vælg et fokusområde og arbejd med det.

Urter til den hormonelle hoppe

De urter der tales mest om i forhold til balancering af det hormonelle system er munkepeber (Vitex agnus-castus), hindbærblade (Rubus idaeus), brændenælde (Urtica dioica), kamille (Matricaria chamomilla) og røllike (Achillea millefolium) (1)(4).

Munkepeber kan bruges brunstige hopper
Munkepeber. Foto: Arkiv.

Munkepeber

Mukepeber har vist sig at øge produktionen af progesteron og bremse produktionen af østrogen. Regulerer hormoner og skaber balance (1).

Røllike kan bruges brunstige hopper
Røllike. Foto: Arkiv.

Røllike

Indeholder æteriske olier, salicylsyre og flavonoider og har vist at have en positiv indflydelse på kvinders reproduktionsorganer. Anbefalet ved manglende brunst. Mod underlivssmerter og inflammation (3)(5).

Hindbærblade kan bruges brunstige hopper
Hindbærblade. Foto: Arkiv.

Hindbærblade

Hindbærblade har et højt indhold af magnesium, calcium og antioxidanter. Virker krampestillende og mod PMS. Positiv påvirkning af livmoderslimhinden (4).

Brændenælde kan bruges brunstige hopper
Brændenælde. Foto: Arkiv.

Brændenælde

Brændenælde har et højt indhold af vitaminerne A, C og K samt kalcium, kalium og jern. Indeholder serotonin (lykke-signalstof). Virker mod inflammation. Smertelindrende og blodsukkerregulerende (7).

Kamille kan bruges brunstige hopper
Kamille. Foto: Arkiv.

Kamille

Indeholder æteriske olier, flavonoider og coumariner som virker beroligende, smertelindrende og krampestillende. Anbefalet mod uro og stress, mod kramper i underliv og mave-tarm-region samt inflammationshæmmende (3)(5).

Kilder

(1) Ahangarpour, A., Seyedeh, A. N. & Yaghoob, F., 2016. Effects of Vitex agnus-Castus fruit on sex hormones and antioxidant indices in a D-galactose-induced aging female mouse model. Journal of the Chinese Medical Association, pp. 589-596.

(2) Alberghina, D., Giannetto, C. & Visser, E., 2010. Effect of diet on plasma tryptophan and serotonin in trained mares and geldings. Veterinary Record, pp. 166: 133-136.

(3) Bradley, P., 1992. British Herbal Compendium. Vol 1. ed. Dorset: BHMA.

(4) Mallory, J., Goldberg, D., Romm, A. & Hess, H., n.d. www.sciencedirect.com. (April 2021).

(5) Mills, S., 1993. The Essential Book of Herbal Medicine. Middelsex, England: Penguin Arkana.

(6) Simionescu, G., Lie, O.-D., Ciobica, A. & Doroftei, B., 2020. Mini review on the possible Interconnections between the Gut-Brain Axis and the interfertility- Related neuropsychiatric comorbidities. Brain Science, 17 Juni, p. 10 (6): 384.

(7) Ukendt, n.d. www.webmed.com. (April 2021).

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce