
Første søndag i november samles omkring 80 ryttere ved Peter Lieps Hus, og så går det ellers ud i Dyrehaven. Rævehaler på røde jakker, en rute på omkring ti kilometer, et udspring ved Sandskredet og et felt af heste, der puster damp i den kolde luft. Hubertusjagten blev redet første gang den 5. november 1905, og i 2026 falder den på søndag den 1. november. Det er hverken et stævne eller en konkurrence, men det er en af de mest sejlivede ridetraditioner, vi har i Danmark.
Der findes ikke så mange hestebegivenheder herhjemme, hvor publikum møder op med termokande og madkurv for at se ryttere passere. Hubertusjagten i Jægersborg Dyrehave er en af dem. Titusindvis af tilskuere fordeler sig langs ruten, og især ved Magasindammen står folk tæt, når feltet skal igennem vandet.
For de fleste hestefolk er jagten noget, man har hørt om eller set klip fra. Færre kender baggrunden, og hvorfor det overhovedet hedder Hubertus.
Navnet stammer fra Sankt Hubertus, jægernes skytshelgen. Han døde den 3. november 728 og blev knap hundrede år senere ophøjet til helgen. Hans navn blev gennem århundreder knyttet til jagtridning i store dele af Europa, og datoen først i november fulgte med.
I Danmark blev den første Hubertusjagt redet i Dyrehaven den 5. november 1905. Siden har den ligget på den første søndag i november, med afbrydelser undervejs. I 1941 blev al jagtridning i Dyrehaven aflyst året igennem, blandt andet fordi en hård vinter havde sat vildtbestanden tilbage.
Selve skoven er bygget til det her. Da Christian 5. havde set parforcejagten i skovene uden for Paris, tog han jagtformen med hjem, og fra 1670’erne og frem blev Dyrehaven lagt om med det stjerneformede stisystem, vi stadig rider på i dag. Netop parforcejagtlandskabet er i dag på UNESCOs verdensarvsliste.
Den moderne Hubertusjagt er en symbolsk videreførelse. Der er ingen hunde og intet vildt. I stedet rider to erfarne ryttere forrest med rævehaler på de røde jakker, de såkaldte forlorne ræve, og de kender ruten. Feltets master bestemmer tempoet, en bagmaster holder sammen på flokken og hjælper dem, der får problemer ved springene. Ved en jagt af den her størrelse er der desuden sidemastere.
Det er værd at hæfte sig ved, for det siger noget om kulturen: falder nogen af, stopper man op. Man passer på hinanden hele vejen rundt.
Ruten er delt i to etaper med godt 30 forhindringer i alt, de fleste på den første etape. Undervejs skal feltet ud i Ulvedalene, og der er et udspring ved Sandskredet på strækningen mellem Eremitageslottet og Peter Lieps Hus.
Der holdes pause ved Eremitageslottet, inden anden etape går i gang. Sidst på formiddagen passerer feltet Magasindammen, og kort efter er selve jagten redet til ende ved slottet. Så følger opløbet fra Hjortekær op mod Eremitageslottet, og bagefter ponyopløbet. Opløbet er forbeholdt en lille gruppe af klubbens ryttere, der har redet flest jagter på den samme hest i løbet af sæsonen.
Det præcise program offentliggøres af arrangøren op til dagen, og der uddeles gratis programmer ved de røde låger ind til Dyrehaven.
Program og rutekort findes ved de røde låger og på sprjagt.dk og hubertusjagt.dk.
Her er den vigtigste besked, hvis du sidder og får lyst: man melder sig ikke bare til Hubertusjagten. Den er slutpunktet på en hel jagtsæson, ikke indgangen til den.
Sportsrideklubben stiller krav om, at man har redet et antal af klubbens jagter i løbet af sæsonen, og at man har en del jagterfaring bag sig, før man får plads i Hubertus-feltet. Til gengæld er vejen derhen åben for langt flere, end de fleste tror.
Klubbens sæson åbner med en begynderjagt i Dyrehaven i august, hvor springene holdes lavt, og hvor du kan ride med som gæst uden at være medlem. Der rides i flere felter, og der er et følgefelt, som følger ruten uden at springe. Sværhedsgraden stiger gennem efteråret, så begynderjagten er stedet at starte, hvis du er ny.
Af praktiske krav skal hest og rytter have gyldig ansvarsforsikring, du skal have skovkort til skovdistriktet, og fast hovedbeklædning med tre punkters hæfte er obligatorisk. Sikkerhedsvest er påkrævet for ryttere under 18 år.
Skal du ikke ride, er der stadig grund til at sætte kryds i kalenderen. At stå i Dyrehaven en kold novembersøndag og høre feltet komme, inden man ser det, er en oplevelse i sig selv. Tag varmt tøj på, find en plads i god tid, og hold god afstand til ruten.
Det er sjældent, at en hestetradition overlever i over hundrede år uden at blive lavet om til et show. Hubertusjagten har holdt fast i formen, fællesskabet og den første søndag i november. Måske er det netop derfor, at den stadig trækker både ryttere og tilskuere ud i skoven år efter år.