Ny forskning: Derfor kan halthedstesten snyde dig
Læs mere →
Hunterklasser skulle efter Dansk Ride Forbunds egen udmelding have haft deres plads i reglementet fra 2026. Men i springreglementet for 2026 optræder ordet hunter ikke, og disciplinen står heller ikke på forbundets liste over disciplinreglementer. Det betyder ikke, at du ikke kan ride en hunterklasse — det betyder, at du skal læse propositionerne grundigt. Her er status, og det din klub skal vide, hvis I vil holde klasserne alligevel.
Hunterklasser har stået på danske stævneinvitationer i flere år efterhånden. Nogle klubber har lagt dem ind som ekstra klasser på et C-stævne, andre har holdt dem som rene showdage. Brande Sportsrideklub havde dem for eksempel på programmet til et C-stævne i foråret 2025, og de er ikke de eneste.
Netop derfor er der mange, der har ventet på, at disciplinen fik sin egen plads i reglementet.
Forskellen på en hunterklasse og en almindelig springklasse er, hvad dommeren kigger efter. I klassisk springning afgør fejl og tid placeringen. I en hunterklasse bedømmes du på stil, harmoni, rytme og korrekt indvirkning på hesten. Dansk Ride Forbund beskriver det som en rolig og harmonisk runde over lavere forhindringer i et tempo, der svarer til en arbejdsgalop.
Det er altså ikke en klasse, man vinder ved at skære hjørnerne og ride hurtigere end de andre. Man vinder den ved at ride pænt. Derfor rammer den også bredt: både rytteren, der er holdt op med at jagte sekunder og højde, og rytteren, der aldrig har haft lyst til at begynde.
I februar 2025 meldte Dansk Ride Forbund ud, at springudvalget så positivt på hunterdisciplinen, og at udvalget arbejdede på en beskrivelse og nogle bestemmelser, som ville indgå i reglementet fra 2026. Indtil da kunne hunterklasser afholdes som showklasser, hvor det var op til stævnearrangørerne selv at fastsætte propositionerne.
Det var den udmelding, mange klubber tog til efterretning og begyndte at planlægge efter.
Ordet hunter optræder dog ikke i DRF’s springreglement for 2026 – hverken i januarudgaven eller i den opdaterede udgave fra april. Disciplinen står heller ikke på forbundets oversigt over disciplinreglementer, hvor dressur, springning, military, distance, voltigering og paratillægget alle er på listen.
Med andre ord kører hunterklasser fortsat på de vilkår, der gjaldt før 2026. De afholdes som showklasser, og arrangøren sætter rammerne.
Vi har ikke kunnet finde en offentliggjort forklaring på, hvorfor beskrivelsen ikke er landet endnu. Det kan ganske enkelt skyldes, at arbejdet stadig er i gang og vi må vente i spænding lidt endnu.
Praktisk set ændrer det tre ting for dig som rytter:
1. Læs propositionerne hver gang. Når der ikke er et fælles reglement, er to hunterklasser i to forskellige klubber ikke nødvendigvis den samme klasse. Højde, bedømmelse og krav kan variere fra stævne til stævne. 2. Forvent ikke point til ranglister. En showklasse tæller ikke med på samme måde som en reglementeret klasse. 3. Spørg, hvordan der bedømmes, inden du melder til. DRF har oplyst, at der ikke er særlige krav til, hvem der må dømme klasserne. Det gør det ekstra relevant at vide, hvad dommeren lægger vægt på.
Ingen af de tre ting er en grund til at lade være. De er en grund til at læse stævne proportionerne ordentligt.
Her er friheden faktisk en fordel. Fordi klassen afholdes som showklasse, kan I skrue den sammen, så den passer til jeres medlemmer: lav højde, enkel bane, god tid mellem starterne.
Det, der typisk går galt, er kommunikationen. Hvis propositionerne ikke tydeligt beskriver, hvad der bedømmes, møder rytterne op med vidt forskellige forventninger, og så bliver resultatlisten diskuteret i cafeteriet resten af dagen. Skriv bedømmelseskriterierne ud. Skriv højden. Skriv, om der er tid på.
Hunterklasserne er vokset frem i danske klubber, længe før de har fået deres egen faste plads i reglementet. Det siger noget om, at disciplinen rammer et behov hos mange ryttere.
En del af forklaringen på populariteten kan være, at hunter tilbyder en anden vej ind i springningen. Her er det ikke nødvendigvis højden, farten eller jagten på sekunder, der er i centrum. I stedet belønnes den rolige, harmoniske og velredne runde, hvor rytme, balance og samarbejdet mellem hest og rytter fylder mere.
Det kan gøre klasserne attraktive for både ryttere, der gerne vil prøve kræfter med springning uden det klassiske konkurrencepres, og mere erfarne ryttere, som synes, at det er interessant at blive bedømt på kvaliteten af selve ridningen. Samtidig kan de lavere højder og fokus på en kontrolleret runde gøre formatet mere tilgængeligt for flere typer heste og ryttere.
At klubberne allerede har taget hunter til sig, selv om det fortsat afholdes som showklasser, tyder i hvert fald på, at interessen er der.
For nu må ryttere og arrangører fortsat læse propositionerne grundigt og orientere sig om reglerne fra stævne til stævne. Og så må vi vente lidt endnu – og i spænding – på at se, hvornår Dansk Ride Forbund kommer med det varslede regelsæt, og hvordan den danske udgave af hunterdisciplinen i sidste ende kommer til at se ud.
En springklasse, hvor du ikke bedømmes på fejl og tid, men på stil, harmoni, rytme og korrekt indvirkning på hesten. Dansk Ride Forbund beskriver det som en rolig og harmonisk runde over lavere forhindringer i et tempo, der svarer til en arbejdsgalop.
Ja. DRF har oplyst, at hunterklasser kan afholdes som showklasser, hvor arrangøren selv fastsætter propositionerne. Beskriv bedømmelseskriterier, højde og eventuel tidsgrænse tydeligt i invitationen, så rytterne møder op med de samme forventninger.
Nej. Så længe klasserne afholdes som showklasser, tæller de ikke med på samme måde som reglementerede klasser. Tjek altid propositionerne, hvis du er i tvivl om, hvad en placering giver.
Det er ikke fastlagt centralt. Fordi der ikke findes et fælles dansk reglement for disciplinen, sætter den enkelte arrangør højden. Derfor kan to hunterklasser i to klubber ligge på vidt forskellige niveauer.