Hvem kommer først – hesten eller kæresten?

Der har været mange, mange øjeblikke i vores liv som hesteejere, hvor vi har været nødt til at træffe hårde beslutninger. Måske har du skulle aflive din bedste ven, måske har du været tvunget ud i at prioritere hestens velfærd fremfor egne ambitioner. Livet med hest er altså fuld af disse svære beslutninger. Og tingene bliver sat virkelig på spidsen, når du finder din udkårne. For hvem kommer egentlig først? Hesten eller kæresten?

Annonce

Du boede sikkert i stalden

Som barn og ponyejer er der ikke behov for at prioritere. Det gjorde ens forældre for en. Ellers boede vi jo bogstavelig talt ude i boksen hos vores gamle sure islænder hele dagen – hver dag. Men takket være vores forældre kom vi rent faktisk også i skole en gang imellem, i bad og fik lavet lektier.

Det var først, da vi blev teenagere, at prioriteterne bankede på døren. I teenageårene er det lidt hårdere at tage disse beslutninger. Pludselig kom der mere pres på i skolen og samtidigt begyndte interessen for det andet køn også at stige. Vi kunne godt lide opmærksomheden, men vi kunne lide vores hest mere.

Læs også: Derfor bør du være kæreste med en hestepige

Til stævne med tømmermænd

Man ville ikke gå glip af weekendens stævne, selvom det lå morgenen efter gallamiddagen i 9. klasse. Så selvom du måske har festet til den lyse morgen, var du alligevel oppe og ude i stalden med hvide ridebukser, stævneudstyret fremme og tømmermænd. Det er først her som voksne, vi har oplevet at skulle finde balancegangen mellem hest og parforhold.

De drenge, du har lukket ind i dit liv, blev sikkert ikke hængende længe. I al retfærdighed var det svært for dem at konkurrere med hestene, som generelt optog så meget af din tid og liv. For ikke at tale om alle de gange han eller hun blev slæbt med ud i stalden. Stakkel!

Hesten har sorteret alle de dårlige bejlere fra

Men hestene hjalp med at fjerne alle de forkerte kæreste, og til sidst står du tilbage med en meget god en af slagsen. En, der er blevet hængende og som har forstået at det kræver kompromis for at få forholdet til at fungere.

Ham/hende, der blev hængende og som nyder at komme til stalden med dig, men ved, at stalden er et hellig sted, som han/hun kun kan besøge lejlighedsvis. Din kæreste forstår, at dette er mere end en hobby.

Det endelige svar

Så tilbage til spørgsmålet om, hvem der kommer først: Teknisk set har hesten måske været der længere. Men det er ikke ensbetydende med, at det er dén, der har førsteret til dit liv. Faktisk er svaret hverken eller. På denne søgen efter lykke og kærlighed handler det om balance, tror du ikke? Din hest og din partner tvinger dig ikke til at prioritere over hinanden, og det burde du heller ikke være nødt til. Mon ikke, der er plads til begge i dit liv?

Annonce
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce