Opstaldning af hest: pris og kontrakt – spørg om det her
Læs mere →
Oktober er måneden, hvor stævnekalenderen skifter adresse. Udendørsbanerne bliver skiftet ud med ridehallerne, og resten af sæsonen foregår under tag. For rytteren ligner det umiddelbart det samme stævne, bare med varmere fingre. For hesten er det et helt andet rum: andet lys, andre lyde og ingen horisont at kigge ud i. Her er de fem ting, der reelt er anderledes, når udebanen bliver skiftet ud med en ridehal.
De fleste af os forbereder os på et indendørs stævne præcis som på et udendørs. Samme rutine, samme tidsplan, samme opvarmning. Og så undrer vi os over, at hesten pludselig føles mere tændt, kort i skridtene eller mærkeligt tøvende ved indgangen. Det er sjældent hesten, der har ændret sig. Det er rummet.
Det første, hesten møder, er overgangen fra dagslys til kunstlys. Man går fra en lys stald eller en grå parkeringsplads ind i en hal med lamper i loftet, mørke hjørner og blanke overflader, der kaster reflekser. Heste bruger længere tid end os på at omstille sig, når lysniveauet skifter brat, og i den periode ser verden anderledes ud for dem.
I praksis betyder det, at det hjørne, hesten spøger ved, ikke nødvendigvis er et spøgelse. Det er et sted, hvor lyset ændrer sig. Giv hesten lov til at stå stille et halvt minut lige inden for porten, inden I går i gang. Og regn med, at hesten kigger mere op og ud de første runder end hjemme.
Udendørs bunde og haller opfører sig ikke altid ens. En hal bliver vandet efter et andet skema, den bliver harvet på andre tidspunkter, og efter en formiddag med mange ekvipager kan sporet langs hovslaget være helt anderledes end midten. Nogle bunde er blødere end det, hesten kender, andre er markant fastere.
Det er værd at bruge de første minutter før programmet går i gang, på at mærke efter i stedet for at ride mange øvelser. Går hesten kortere? Er banen glat nogle steder? Det er information, du kan handle på, inden du starter programmet.
Udendørs føles pladsen som regel større. Indendørs deler du ofte en opvarmningsbane med mange ekvipager, og trafikken bliver tæt. Det betyder to ting: du får mindre effektiv opvarmningstid, end du tror, og hesten skal håndtere at blive passeret tæt på i galop.
Læg derfor måske en del af opvarmningen uden for banen. Skridt hesten i 10 til 15 minutter udenfor, på pladsen eller rundt om anlægget, hvis må må, så den er varm i kroppen, inden I overhovedet træder ind i opvarmningsmyldret. Så bliver tiden på opvarmningsbanen brugt på arbejde i stedet for på at komme i gang. Og øv derhjemme, at hesten kan blive overhalet tæt uden at reagere voldsomt på det.
En ridehal kaster lyd tilbage. Højttaleren, klokken, klapsalverne, en port der smækker, regn eller blæst på taget. Udendørs forsvinder de samme lyde ud i luften. Indendørs rammer de hesten to gange.
Det er ikke støj, det er information, hesten skal sortere i, mens den også skal arbejde. Derfor kan en rutineret hest sagtens virke mere opmærksom i hallen uden at være utryg. Hjælp den ved at give den tid til at sanse opgivelserne i selve stævnehallen, hvis arrangøren tillader det, og bliv ikke sur på den, fordi gang den kigger op mod højttaleren.
Det mest oversete er formen på selve banen. En dressurbane på 20 gange 40 meter inde i en hal med bander tæt på ligner ikke den samme bane udendørs, hvor hesten kan se ud over hegnet. Vendingerne kommer hurtigere, langsiderne føles kortere, og hesten har ikke en horisont at orientere sig efter.
To typiske udslag: hesten trækker mod porten, fordi det er det eneste sted, rummet åbner sig, eller den bliver kort og opad i halsen, fordi banden kommer hurtigere, end den regner med. Begge dele bliver bedre af, at I har redet i en hal i ugerne op til, gerne en anden end jeres egen. Det handler mindre om at træne programmet og mere om at træne rummet.
Selve reglerne ændrer sig i øvrigt ikke, fordi I flytter indenfor. Dansk Rideforbunds disciplinreglementer gælder uanset tag over hovedet, så det er ikke reglementet, der skal læres om igen. Det er hestens oplevelse af banen.
Giv jer selv en generalprøve. Hvis i ikke rider indendørs til hverdag er en almindelig træningstur i en fremmed hal i september eller oktober, uden nummer på og uden nerver, den billigste forsikring, du kan købe inden det første indendørsstævne. Hesten får lov at kigge på lyset, høre lyden og mærke bunden på en dag, hvor der ikke står noget på spil. Og du får ro i maven, fordi du ved, hvad der venter.
Indendørssæsonen er faktisk ikke så skidt. Tørt tøj, lys i loftet, kaffe i cafeteriet og staldvennerne kan stå tørt og se på. Den bliver bare meget bedre, hvis hesten har fået lov til at forstå rummet først.
Regn med lidt mere luft i planen end udendørs. Opvarmningsbanen er typisk mindre og mere trafikeret, og hesten skal have tid til at vænne sig til lys og lyd i hallen. Læg gerne 10 til 15 minutters skridt uden for banen ind, inden I går ind i opvarmningen.
Lyden bliver kastet tilbage af vægge og tag, lyset skifter brat fra dagslys til kunstlys, og banderne kommer tættere på end på en udendørsbane. Det er mere information at forholde sig til på samme tid, og mange heste reagerer med at blive mere opmærksomme uden nødvendigvis at være utrygge.
Tag en helt almindelig træningstur i en fremmed hal. Hesten får lov at se lyset, høre lyden og mærke ridehallen, hvor der ikke er noget på spil, og du kan føle dig mere sikker på hvad der venter jer på stævnedagen.