Pletfri hvide ridebukser, underlag og bandager samt ultraskinnende læderudstyr. Det er, hvad man som rytter skal diske op med af stævneudstyr – i hvert fald i dressur. Er du springrytter, så slipper du måske for de sarte, hvide klæder, men mon ikke, du kan nikke genkendende til resten? Malgré Touts følgere på Instagram har hjulpet med at samle de bedste tips, som kan hjælpe enhver stævnerytter til at få sit udstyr til at shine. Buddene er mange og meget forskellige – men det vigtigste er vel, at de virker!
Læs også: Malgré Tout var navnet på Christian 10.s hvide hest
Alt kan ses på hvidt stof – yderst upraktisk, når man har med heste at gøre. Ikke desto mindre er det obligatorisk at trække i det sarte udstyr under dressurstævner, så vi kan lige så godt forsøge at gardere os mod de pletter, som vi ved, der vil komme på. Af en eller anden grund er det bare uimodståelig fristende for mange heste at klø deres græs- eller skumbeklædte muler i deres bandager eller i rytterens fine hvide ridebukser. Der er vist heller ingen, som aldrig har prøvet, at enten sadlen eller ridestøvlerne efterlader ikke synderligt charmerende sorte mærker på det hvide underlag. Heldigvis findes der råd for alt sammen – takket være jer!
På Instagram gives der disse tre råd:
Læs også: Ridestøvlernes 10 bud til en længere levetid
En skinnende sadel, trense og et par nypudsede ridestøvler gør altså bare noget ved et stævnelook! Det er som om, at det samlede udtryk bliver mere eksklusivt. Ikke mindst holde dit udstyr længere, hvis du gør det til en vane at pudse det, inden du skal til stævne. Så er det klaret, og du skal ikke rende rundt med kronisk dårlig samvittighed over, at det er længe siden, det sidst er blevet gjort.
På Instagram, har vi fået anbefalet, at man bruger:
Efterhånden findes der ridehjelme lavet af mange forskellige materialer. Mest almindeligt er det at de har en glat yderside, som blot kan tørres af med en klud, eller en mere stof- og måske ligefrem velour-agtig overflade, som kræver lidt mere. Derfor er det også forskelligt, hvordan man skal gøre dem rent.
Til ridehjelme med en glat overflade, anbefales det på Instagram, at:
Hvis du derimod har en hjelm med en overflade af stof, så kan du:
Det er meget forskelligt, om man kan tage foret i sin ridehjelm ud. Hvis man kan, så er det selvfølgelig bare om at vaske det som anvist. Hvis ikke, så kan man også her benytte sig af sin opvaskemaskine. Put dog aldrig din ridehjelm i vaskemaskinen, da det kan ødelægge tromlen, og ikke mindst hjelmen.
Læs også: Pas på dit udstyr: Ekspertens 3 gode råd til korrekt læderpleje
Foruden, at udstyret skal gøres pænt, så skal hesten selvfølgelig også være topshinet, så du med (endnu større) stolthed kan vise den frem. I næste uge giver vi dig derfor et bud på, hvordan du kan give din hest den helt store tur, så den med sikkerhed vil tiltrække sig opmærksomhed ude på stævnepladsen.
Artiklen er oprindeligt bragt i december 2018 og er efterfølgende blevet opdateret.