NYHED fra Equsana
Læs mere →
Den er god nok. Konik er polsk og betyder ”lille hest”. Selvom det ikke er en race i sig selv, er navnet gået hen, og blevet beskrivelsen på en gruppe på omkring fem forskellige racer af heste. Men den hest, der som regel bliver omtalt når man siger ”konik”, er den direkte efterkommer af en nu uddød hesterace – tarpanen.
En tarpan var en østeuropæisk vildhest, der i slutningen af det 19. århundrede blev jaget så meget, at der til sidst ikke var flere tilbage. Det fortrød de i Polen, for selvom der ikke findes farvefotografier fra dengang, så ved man at tarpanen var en meget speciel hesterace, med et åleagtigt mønster på ryggen og zebrastriber på benene. Den er nok mest kendt for at være tipoldemor til trakehneren, der også den dag i dag, er en ædel og anerkendt ridehest med et stort avlsforbund. Tarpanens forsvinden blev begyndelsen på et avlsprojekt i skoven Bialowieza.
De fik lov at løbe frit, i et forsøg på – i det mindste – at bevare tarpanens særpræg. Tarpanen var blevet avlet med den stærke, arabiske hest. Og det gik så godt, at det særprægede mønster er bevaret. I det, der i dag er en nationalpark, kunne de halvvilde efterkommere frit løbe omkring. Der findes de faktisk stadigvæk den dag i dag. De stortrives, for de er hårdføre og de går ude i det fri i alle fire årstider.
Læs også: De ældste hesteracer i verden – som stadig eksisterer
Racen har i lang tid været populær i Østeuropa, og er blevet brugt som grundstenen i adskillige racer, bl.a. hucul og wielkopolski.
Konik-hesten er tydeligvis en stærk pony. Den har tætte muskler, en forholdsvis kort hals og et tungt hoved, med en lige profil og en lille mule. Ørene er korte og spidse. Den har muskuløse ponyben og små, stærke hove. Manen er tyk og fyldig. Pelsen er som regel musegrå eller dunfarvet, ofte med et flot, blåligt skær, men der findes også rødbrune individer. Tarpanens unikke markeringer findes desuden stadigvæk hos nogle efterkommere. Højden er mellem 127 og 137 cm.
Humør og temperament varierer meget fra hest til hest”. De største forskelle findes når man sammenligner den halvvilde bestand med tamme artsfæller. Tarpanens ”vilde” gen eksisterer på godt og ondt hos nogle heste. De kan være stædige, flygtige og svære at arbejde med. Det er en god ting i naturen, men ikke så eftertragtet i et kæledyr. Mere om det senere.
Læs også: Velfærd: Hvor vilde må hestene være?
Til gengæld er de mere sociale i denne race perfekte som familieponyer. De er fra naturens side både nysgerrige og kloge. Selvom racen som helhed er sen til at modnes, så er en Konik født med et stærkt helbred og kan overleve på meget lidt føde. Hestens personlighed bærer præg af denne egenskab. De er derfor ofte både taknemmelige og hårdtarbejdende i den lettere ende af landbruget. Desværre er det en race, der har tendens til at udvikle hovrelaterede problemer og da den er så nøjsom som den er, er det også en hest der let får følgesygdomme, hvis den bliver overvægtig.
Man kan beskrive Konikken som en rigtig survivor-hest. Den har alle de egenskaber, der kræves for at overleve i fri natur, og lidt til. Hvis man gerne vil se en konik, så er det ikke kun i Polen de kan opleves, der er nemlig oprettet bestande i både Holland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Belgien. Her bruges de bl.a. til at forbedre truede økosystemer. De spiser planter, holder ukrudt nede og spreder frø fra truet planteliv, der hvor de går.
Kilder: https://en.wikipedia.org/wiki/Konik, Esposito, L. (2005) HESTE (Briggs, P./Lingo Communications)(1. udgave), https://www.petmd.com/horse/breeds/c_hr_konik, https://www.bbc.com/news/uk-wales-mid-wales-44551975