Velfærd: Hvor vilde må hestene være? 

Hvor vilde må heste være, og hvad er egentlig god velfærd? Er det kun at undgå at være sulten, eller handler det også om at have indflydelse på eget liv? De spørgsmål har vi set nærmere på i denne artikel. 

Læs også: Dyrlæge om rewilding: “Det vigtigste for mig er at kæmpe dyrenes kamp”

1. Først og fremmest, er der den generelle opfattelse af hestevelfærd: hvorvidt dyrene lider eller om de lever et naturligt liv. 
2. Dernæst er der uenighed om, hvorvidt tilsynet af dyrene skal være individuelt eller på flokbasis.  
3. Fodring er også et af de væsentlige debatpunkter, som handler om, hvorvidt der er behov for tilskudsfodring, eller om dyrene skal leve vildt, uden fodring.  
4. Sidst men ikke mindst er der spørgsmålet om døden. Skal dyrene dø en naturlig død, eller bør vi gribe ind, ved at aflive eller flytte dyr? Det er et emne, der vækker store følelser. 

Hvad er god dyrevelfærd? 

Ifølge Peter Sandøe har modstanderne og fortalerne for naturnationalparker meget forskellige opfattelser af, hvad god dyrevelfærd er.   

Et helt centralt punkt handler om, hvorvidt god velfærd forstås som blot at undgå lidelse, eller om betydningen af velfærd også handler om, at kunne udfolde sig og leve et naturligt liv.  

Han forklarer, at begrebet velfærd har ændret sig fra et snævert syn på at undgå lidelse til en bredere forståelse af positiv velfærd, som følelsesmæssigt engagement, selvbestemmelse og frihed. 

Forhenværende dyrlæge, Lene Kattrup har udtalt, at hun er ked af at leve i et land, hvor der er risiko for at se udsultede dyr i de nye, indhegnede naturnationalparker. 

Læs også: Hestens pels: Værd at vide om pelsskifte og klipning

– Dyr, der er desperate af sult, og som vil blive svage og udmagrede. Supplerende fodring er strengt nødvendigt. Har man fritgående dyr om vinteren, skal der være en lov for, at dyrene skal have tilskudsfoder i forhold til deres behov, mener hun.  

Bengt Holst er tidligere direktør for Zoologisk Have i København og formand for det Dyreetiske Råd. Han er en del af den videnskabelige rådgivningsgruppe for naturnationalparkerne, og han mener, at dyrevelfærd handler om to ting: fravær af negative oplevelser og tilstedeværelse af positive oplevelser. Han mener, at de dyr, der vil blive sat ud i naturnationalparkerne, vil kunne leve et liv uden begrænsninger, idet de vil have flere adfærdsmuligheder end deres opstaldede artsfælder har. 

Professor Jens Christian Svenning, biolog og medlem af ekspertrådet omkring naturnationalparker mener, at vilde heste har nogle velfærdsfordele, som tamheste ikke har. Han siger, at velfodrede heste på stald, ikke nødvendigvis har det bedre end vilde heste. De er opstaldet i mange timer, indtil vi har tid til at ride dem, men har ikke mulighed for at udfolde deres naturlige behov, på samme måde som hvis de lever frit i naturen.  

Tilhængere og modstandere har meget forskellige syn på, hvad der er god velfærd. 

Ifølge Peter Sandøe er der forskelligt syn på velfærd i naturnationalparkerne, hvor nogle fokuserer på fravær af lidelser, mens fortalerne fokuserer på muligheden for naturlig adfærd. Uenigheden bygger også på bekymringen om, hvorvidt de enkelte dyr lider. Det frie liv byder på gode muligheder for positiv velfærd, men også udfordringer i at undgå negativ velfærd.  

Dyrene opnår større autonomi ved at leve frit, og det kan hjælpe dem med at tilpasse sig når der er mangel på mad. Det mener han kan betyde, at virkningen af denne mangel vil føles mindre intens, end når f.eks. indespærrede søer oplever restriktiv fodring i et intensivt svineproduktionssystem. Alligevel mener han, at der helt klart er en afvejning her. I betragtning af dette mener vi i nogle tilfælde, at forebyggelse af betydelig og udbredt lidelse bør trumfe frem af positiv velfærd.  

Læs også: Brugen af pisk: Øger det farten?  

Tilsynet med dyrene 

En del af bekymringerne omkring Naturnationalparkerne er, hvorvidt tilsynet er tilstrækkeligt. Der er åbnet en mulighed i loven for, at man kan tilse dyrene jævnligt fremfor dagligt. Formanden for Dyrenes Beskyttelse, Yvonne Johansen, mener, at mindre tilsyn vil være en forringelse af dyrenes velfærd og retssikkerhed 

 – Hvis vi siger, at det er ok, at vi ser flokken som helhed, så går vi bort fra at beskytte det enkelte dyr, siger Yvonne Johansen. Det går simpelthen ikke hvis det bliver en del af præmissen, at det enkelte dyr lider, hvis bare flokken har det godt nok, mener hun.  

Formanden for Dyreetisk Råd, Bengt Holst mener godt at man kan føre ordentligt tilsyn, selvom det ikke sker dagligt. Dyr bliver jo ikke udmarvede hen over natten, det er noget, der sker gradvist, over en længere periode. Han oplever, at spørgsmålet om dispensation desværre er blevet et nøglepunkt i diskussionen, og han mener ikke, der er behov for at dispensere fra dyrevelfærdsloven. 

Anne Hels er embedsdyrlæge i Veterinær Nord, og hun mener, at landbrugsdyr bliver behandlet som produktionsenheder, uden individuelt tilsyn, og millioner af produktionsdyr i Danmark lever under kritisable forhold. 

– Det er et paradoks, at man ikke ønsker, at dyr i naturnationalparker skal stilles anderledes i forhold til dyrevelfærdsloven, men at man samtidig er mere opmærksom på velfærdsproblemerne hos de vilde heste, end man er i forhold til andre husdyr, siger hun. Ifølge Landbrug og Fødevarer dør der mere end 26.000 grise hver dag i svineproduktioner, og 99 % af alle landbrug drives som intensiv storproduktion.  

Peter Sandøe mener, at velfærd grundlæggende set hører til individet, og ikke til en flok eller andre kollektive enheder og han mener, at overvågning af velfærd bør fokusere på det individuelle dyr. Dog pointerer han, at den danske lovgivning for produktionsdyr i flere tilfælde fokuserer på gruppen som helhed, blandt andet inden for svineproduktionen. Selvom velfærd bør fokusere på den enkelte, så vil det ikke altid være praktisk muligt i naturnationalparker. Tager vi dette i betragtning kan kollektiv overvågning udgøre et rimeligt kompromis, da det vil beskytte mod omfattende lidelser.  

Læs også: Job med heste? Få et overblik over nogle af dine muligheder

Ingen tilskudsfodring 

Et af hovedpunkterne i Rewilding-tankegangen er, at dyrene ikke må fodres med tilskud. Begrundelsen er, at det ekstra foder tilfører gødning, som er dårligt for naturen i området, og at tilskudsfoder gør dyrene mere passive og afhængige af mennesker.  

Morten D.D Hansen, biolog fra Molslaboratoriet mener, at heste vil holde en afstand til mennesker, hvis de ikke bliver fodret, mens de kan risikere at blive for nærgående hvis de bliver fodret og vænnet til mennesker.  

Dyrlæge, Lene Kattrup er uenig i denne betragtning. Hun mener, at det bør være et lovkrav, at dyrene skal have tilskudsfoder om vinteren, tilpasset deres behov.  

Dyrlæge, Lotte Bøgedal er bekymret for om der vil være nok føde, eller om dyrene vil komme til at sulte. Hun udtrykker frygt for om dyrene vil blive tvunget til at spise giftige planter og bark, hvis ikke der er tilstrækkeligt med foder. Heste er ikke et skovdyr, men beregnet til at leve på åbne græsarealer.   

Peter Sandøe mener, at hvis man undgår at tilskudsfodre, opnår man det mål, at dyrene ikke bliver passive modtagere af menneskelig pleje. I stedet gør vi dem i stand til at bestemme over deres eget liv. Det hjælper også til at reetablere økosystemet, så det er til gensidig fordel for begge parter, mener han. Til spørgsmålet om, hvorvidt hestene sulter, understreger han at det at være sulten, ikke er det samme som at sulte. Det er godt for heste, såvel som for mennesker, ikke altid at have adgang til alt den mad, vi har lyst til. Ligesom for meget mad kan give livsstilsproblemer for mennesker og føre til overvægt, så kan for meget næringsholdig mad skabe alvorlige velfærdsproblemer for mange dyr, især hunde, katte og heste i menneskers varetægt. Det at være sulten er en naturlig del af livet, vægttab om vinteren behøver nødvendigvis ikke at være et tegn på manglende velfærd, siger Peter Sandøe. Man er nødt til at tage hensyn til de enkelte heste, selvom der er gode grunde til ikke at tilskudsfodre, forklarer Peter Sandøe. Den første generation af dyr, der i begyndelsen bliver sat ud i naturnationalparkerne, er måske ikke vant til selv at opsøge føde, og der kan være brug for en gradvis tilvænning, inden de bliver sat ud. Peter Sandøe understreger også, at der på ingen måde kan accepteres sult og lidelse, som der tidligere fandt sted i et rewilding-projekt i Holland. 

Læs også: Dyrlæge om rewilding: “Dyr bag hegn er ikke vilde”

En værdig død 

Foreningen “Stop vanrøgt af dyr bag hegn” frygter, at vi i de kommende nationalparker skal acceptere en natur, hvor magre, halvsyge dyr og endda ådsler bliver en del af familieturen. Tale om kadaverpladser vækker afsky i den almindelige befolkning.  

Nogle fortalere for rewilding, har udtalt til Danmarks Radio, at ifølge deres overbevisning er døden et udtryk for livet, og at dyr skal have ret til at dø en naturlig død. De mener, at dyr skal have lov til at ældes og svækkes, og skal have ret til at dø en naturlig død. Desuden mener de, at tilstedeværelsen af ådsler gavner naturens kredsløb. Dyreværnsloven foreskriver, at uhelbredeligt syge eller sårede dyr i menneskers varetægt skal aflives, hvis det vil medførere unødig lidelse at lade det leve.  

Forskerne ikke har udtalt sig i forhold til at bryde loven, men alligevel bidrager udtalelser som disse, til at vække modvilje omkring rewilding-konceptet blandt mennesker, der holder af heste, mener Peter Sandøe. En naturlig død kan være fredfyldt, men i de fleste tilfælde meget smertefuld, og Peter Sandøe tager afstand fra udtalelser om, at dyr har ret til en naturlig død. Han deler absolut ikke den opfattelse, at dyr skal overlades til at dø på egen hånd. Når dyrene ikke længere har gavn af at leve et frit og selvstændigt liv, er aflivning eller udtagelse af meget syge eller tilskadekomne dyr den eneste måde, man kan sikre dyrenes basale velfærdsrettigheder på, siger Peter Sandøe. Han mener ikke, at man kan sammenligne naturnationalparker med vild natur. Dyrene er ikke vilde, men tilhører en kategori midt imellem tamme og vilde dyr. 

Potentiale for fælles forståelse 

Vi har brug for et nyt syn på naturen og en skinger debat hjælper ikke på forståelsen, siger Peter Sandøe. Han mener, at der er potentiale for at finde fælles forståelse mellem fortalerne for naturnationalparkerne og dem, der er bekymrede for dyrenes velfærd, såfremt man tolker velfærd til også at omhandle dyrenes ret til selvbestemmelse og naturlig adfærd.  

– Vi har et ansvar, når vi sætter dyr bag hegn, og der er brug for et løbende og handlekraftigt tilsyn. Tilsynet skal sikre, at man griber ind, inden der forekommer kompromitteret velfærd for dyrene. Overordnet set konkluderer Peter Sandøe dog, at det er et godt liv at være hest i en naturnationalpark. 

Læs også: Hestevelfærd i søgelyset: Må vi ride på heste om 20 år?