Du tænker måske ikke over det i det daglige, når du står og strigler din hest. Men faktisk siger hestens pels rigtig meget om, hvordan den helt basalt går og har det. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan hestens hårlag ser ud, føles og i det hele taget opfører sig.
Læs også: Regndækken – skal, skal ikke?
At forstå hestens pels kan være lidt af en videnskab. Det gælder uanset, om den er klippet eller ej, står med eller uden dækken, og om du er konkurrencerytter eller hobbyrytter. Først og fremmest er det en ressourcekrævende proces for de fleste heste, når de skal skifte pels, og derfor er der mange ting, du som hesteejer kan gøre for at lette processen. Her får du det nødvendige overblik over de ting, der er værd at vide om hestens pelslag.
Hestens pels består af det strukturelle protein keratin. Hvert enkelt hår består af intet mindre end tre dele; medulla, cortex og kutikula.
Inderste lag: Medulla er det inderste lag og består af en masse tætliggende celler.
Andet lag: Cortex består af 85 % keratin og ikke mindst vand, fedt, mineraler og melanin (pigment), hvilket er med til at give håret konsistens, farve og styrke.
Tredje lag: Kutikula er det yderste, tredje lag og er helt farveløst og tyndt. Det er bedre til at beskytte andet lag pels, og derfor spiller det ind på hårets kvalitet og udseende.
Hårroden: Lige under hudens overflade er hårroden, som er indesluttet i hårsækken. I bunden af hårsækken er der hudpapillen, som er indlejret direkte i blodbanen. Det er med til at sikre, at de vigtige næringsstoffer kommer videre fra blodet ud til selve håret.
Hårenes cyklus
To gange om året skifter hesten sit hårlag, så den enten kan holde på varmen eller komme af med den. Hvornår pelsskiftet sker i efteråret afhænger af lyset, men som udgangspunkt kan du godt gå ud fra, at det sker fra august til november, når din hest skal sætte vinterpels, og fra januar til maj, når den skal smide den igen.
Hen over efteråret vil du opleve, at din hest udskiller gamle hår for at skabe plads til ny pels, som vil være både tættere og længere end sommerpelsen. Det kan ikke undgås, at pelsen hiver døde hudceller med ud, når pelsen vokser. Derfor skal du ikke blive bekymret, hvis du finder skæl i din hests pels omkring pelsskifte. Du bør heller ikke blive bekymret, hvis din hests pels bliver mere fedtet. Det skyldes blot, at cellemembranen er bygget op af fedtsyrer, som giver det en vandafvisende effekt.
Vidste du?
Studier har vist, at pelsskiftet hos heste cirka går i gang 5-8 uger efter solhverv omkring den 21. juni og tilsvarende 5-8 uger efter den 21. december, hvor der er vintersolhverv.
Pelsen påvirkes af lyset
Mange heste kan skifte adfærd, når de er midt i et pelsskifte. De kan virke trætte, sløve og uoplagte, men det handler oftest blot om, at hesten har et større behov for næringsstoffer, da pelsskiftet bruger enormt mange ressourcer. Derfor er det vigtigt, at vi som hesteejere er opmærksomme på fodringen, når hårlaget skal skiftes.
Pelsskiftet er, som mange måske ellers tror, ikke primært påvirket af temperaturen omkring hesten, men af lyset. Det er kort sagt mængden af lyse timer i døgnet, som påvirker hestens hormoner, herunder hormonet melatonin, som også kaldes for mørkets hormon. Melatonin-produktionen vil stige, når det bliver mørkere, hvilket får hestens hår til at gro – og modsat vil flere og flere lyse timer danne mere af hormonet prolaktion. Prolaktion bremser hestens produktion af melatonin, og derfor vil den begynde at fælde. Derfor kan det også være forskelligt fra år til år, hvornår pelsskiftet sker.
Læs også: Har din hest irriteret hud? Hjælp den på vej til at blive stærk og sund
Din hests pels skal igennem tre forskellige faser; den anagene fase, den catagene fase og den telogene fase. Det er kun i de to første faser, at der er blodtilførsel til håret, og derfor vil du først kunne se eventuelle ændringer i foderet, når din hest har været igennem alle tre faser.
Den anagene fase: Håret dannes i hårsækkene og giver efterfølgende aktiv hårvækst.
Den catagene fase: Hårvæksten stopper, fordi pelsen er udvokset, som den skal.
Den telogene fase: Blodforsyningen til håret ophører, og hesten vil begynde at fælde.
Korrekt fodring er altafgørende
Det kan være en hård process at sætte ny pels. Derfor oplever mange hesteejere, at deres heste bliver mere trætte under et pelsskifte – og det kræver naturligvis korrekt fodring. Her kan du med fordel sørge for, at din hest får tilstrækkeligt med grovfoder og ikke mindst krybbefoder, som dækker din hests vitamin, protein- og mineralbehov.
De vigtige sporstoffer
Hvis du vil hjælpe din hest godt på vej, kan du passende supplere dens foder med ekstra sporstoffer, B-vitaminer og omega-3-fedtstyrer. Hesten producerer selv B-vitaminer, men under pelsskifte kan behovet være så stort, at hestens egen produktion ikke kan følge med. Det kan give en glansløs pels og en træt hest. Kroppens celler er nemlig afhængige af fedtstoffer, og B-vitamin kan være med til at styrke cellerne i håret, og det øger blodgennemstrømningen.
Mineralerne zink og kobber kan spille ind på pelsens farve og struktur, da disse blandt andet har indflydelse på nogle af de enzymer, som giver både hud og hår pigment.
Protein
Foruden vitamin- og mineralbalancen er det også vigtigt, at din hest får tilført tilstrækkeligt med protein igennem sit foder, da den ikke selv danner det. Protein er med til at understøtte hårvæksten og dermed danne nye, sunde og stærke hår.
Grovfoder
Desuden er grovfoderet og dets næringsindhold vigtigt. Fibrene heri er letforgærbare, og derfor er det vigtigt både for fordøjelsen og den velfungerende tarmflora. Det påvirker hestens produktion af B-vitaminer og biotin, som kan være med til øge blodgennemstrømning i huden omkring hårrødderne og dermed gøre pelsskiftet lidt lettere.
- Zink
- Kobber
- Mangan
- Magnesium
- Selen
- Svovl (findes også i svovlholdige aminosyrer, som for eksempel methionin, cystein, men også i biotin)
- B-vitamin (findes i mange råvarer, for eksempel ølgær)
- Omega-3-fedsyrer (findes også i mange råvarer, for eksempel hørfrø og chiafrø)
Vidste du?
Det kan øge din hests blodcirkulation i huden og tilførslen af næringsstoffer til hårrødderne, når du strigler og masserer din hest.
En klipning er også et pelsskifte
Som hesteejer kan det være svært at vurdere, om hesten skal klippes eller ej. Det afhænger både af hestens race, alder og ikke mindst brug. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men i sidste ende bør din hests trivsel altid veje tungest. Det er blot vigtigt at vide, at selv en lille klipning kan kategoriseres som et pelsskifte, som er en ressourcekrævende proces for hesten. Derfor er det vigtigt, at du sikrer, at din hest har fyldt depoterne op med både sporstoffer, vitaminer og mineraler, når du klipper den.
Hvis du vælger at klippe din hest, bør du gøre det cirka 2-4 gange i løbet af vinteren. Den nye pels kan have en anden struktur eller farve, men det er helt naturligt og ikke noget, du skal være bekymret over. Du kan dog understøtte processen ved eventuelt at tilføre ekstra næringsstoffer til din hests foder omkring klipning.
Et godt råd
Sæt gerne træningsmængden lidt ned under pelsskifte og sørg for, at din hest er dækket ind igennem sit foder med vitaminer og mineraler.
Læs også: Hopper og hormoner: Hvordan påvirker hormonerne hestens adfærd?
Kilder
St. Hippolyt
