Brugen af pisk, er et omdiskuteret emne. Argumenterne for at bruge pisk, handler om sikkerhed og om muligheden for at kunne rette uønsket adfærd (straf). Pisken anvendes også for at øge farten, men måske har pisken den stik modsatte effekt af, hvad vi forventer?
Anna Sandberg fra den Svenske Landbrugsorganisation har undersøgt spørgsmålet i samarbejde med den Svenske Travsportsorganisation. Målet var at undersøge, hvilken effekt brugen af pisk havde på hestens fart. Øger hesten farten, når den bliver ramt af pisken eller har det den modsatte effekt? Hun præsenterede forskningsresultaterne på konferencen for The International Society of Equitation Science (ISES), som blev afholdt på Hartpury-Universitet i England, sommeren 2022.
LÆS OGSÅ: Sådan belaster hver disciplin hesten på forskellige måder
Regler for dyrevelfærd ændres flere gange
Reglerne for væddeløb i Danmark og Sverige er blevet ændret på grund af det øgede fokus på dyrevelfærd og etik inden for sporten, fortæller Anna Sandberg. Fra januar 2022 har det ikke længere været tilladt at slå hesten med pisk under et løb. Ifølge Dansk Travsports regler må man nu kun korrigere eller animere hesten. Dog findes der ingen videnskabelige beviser for, at pisken gør væddeløb mere sikkert. Da studiet blev gennemført, var reglerne anderledes, og det hed sig at pisken kunne bruges til opmuntring i løbet af de sidste 400 meter under et væddeløb. Udover det, måtte den kun bruges til at korrigere hesten.
Heste føler samme smerte som mennesker
Forskning viser, at der ikke er forskel på måden som heste og mennesker føler smerte, når de bliver pisket. Selvom at hestens hud er tykkere end mennesker, beskytter huden ikke imod smerte, der kommer fra at blive slået af en pisk. Brugen af pisk i væddeløb er et kontroversielt emne. Mange mennesker føler, at det i stigende grad er uforeneligt med samfundets syn på en acceptabel behandling af dyr, samt viden omkring hvordan heste lærer, siger Anna Sandberg.
LÆS OGSÅ: Dressureksperter: Sådan bør en pisk bruges
Har pisken den modsatte effekt?
I slutningen af et travløb slår kusken ofte hesten gentagne gange. Hvis hesten mister sin position og kommer bagud, måske på grund af træthed og udmattelse, stopper kusken med at slå. Anna Sandberg mener, at hesten på denne måde lærer – via negativ forstærkning – at når den sænker farten, stopper presset. Ved negativ forstærkning fjerner man et ubehageligt pres fra hesten, når den udfører den ønskede adfærd. Hvis kusken holder op med at bruge pisken, når hesten sænker farten, får hesten sin belønning og presset fjernes. Næste gang vil hesten være tilbøjelig til at udføre den samme adfærd. Den bliver bekræftet i, at det er rigtigt at sænke farten når presset stopper. Det betyder, at pisken muligvis har den modsatte effekt af, hvad intentionen oprindeligt var.
En hest fik 16 piskeslag på de sidste 800 meter
Anna Sandberg og hendes kollegaer undersøgte 60 forskellige løb og så på hver af de heste, der blev placeret i top tre. Den samlede længde af løbet var 2140 meter, men forskerne undersøgte hvad der skete på de sidste 800 meter. Alle væddeløbsheste i Sverige bærer GPS udstyr. Det gør det lettere at følge den enkelte hest og se dens position og hastighed. Data fra disse GPS-målere blev indsamlet tillige med videooptagelser fra de enkelte løb. Forskerne brugte informationerne til at se, hvornår og hvor mange gange hver hest blev ramt af pisken. Desuden blev forandringer i hestens hastighed analyseret, tre sekunder inden hesten blev ramt og tre sekunder efter et slag. Anna Sandberg og hendes kollegaer noterede også hestens endelige placering i løbet. Hestene fik i gennemsnit 5,6 slag i løbet af de sidste 800 meter. Nogle heste fik ingen slag, mens en hest fik 16 slag i den sidste del af løbet. Efter piskeslag noterede forskerne, at hesten sænkede farten og jo tættere de kom på målstregen, jo mere sandsynlig var det, at hestens fart blev reduceret.
Brugen af pisk har sammenhæng med reduceret fart
Antallet af piskeslag havde ingen betydning for hestens endelige placering inden for top tre. Ud af de fem heste, der ikke blev slået, var der to heste der vandt, to kom ind på en anden plads og en blev nummer tre, forklarer Anne Sandberg. Resultatet af undersøgelsen peger på, at brugen af pisk har sammenhæng med, at hesten løber langsommere, specielt i nærheden af målstregen. Det hedder sig, at pisk hjælper hesten til at yde sit bedste, men i virkeligheden opnår vi den modsatte effekt, siger hun. Når vi arbejder med heste og træner dem dagligt, er det vigtigt at kende til indlæringsteori. Det er afgørende for succes, at vi sætter os ind i, hvordan hesten lærer bedst, mener Anna Sandberg.
Brug for yderligere studier
Der findes flere signaler, som kan kommunikere til hesten, at den skal øge farten. Brugen af pisk er ikke et af dem og det vil fremover ikke være tilladt for at få hesten til at løbe hurtigere. Man må stadig bruge pisk af sikkerhedsmæssige årsager, og man må røre hesten meget let med pisken. Forskerne mener, at det kunne være interessant at følge op på om de nye regler har ført til ændret adfærd hos hestene.
Der er brug for yderligere studier i forhold til ændringer i hestens fart hos de heste der ikke blev slået med pisken. Desuden kan brugen af pisk være et sikkerhedsspørgsmål, hvilket der er brug for yderligere undersøgelser omkring, slutter Anna Sandberg.
