Hestevelfærd i søgelyset: Må vi ride på heste om 20 år? 

Hesteorganisationer over hele verden begynder at drøfte begrebet Social Licence to Operate. Det handler om bekymringen for hestevelfærd, de ændrede holdninger i befolkningen og den stadig voksende debat om brugen af heste i sporten. 

Partnerskabet med heste har inspireret kunst og kultur igennem tusindvis af år, og det tryllebinder forsat alle i sporten og den almene befolkning, siger Roly Owers, der er leder af den Engelske organisation, World Horse Welfare. Som ryttere og hesteejere er det op til os at vise, hvordan dette partnerskab kan være retfærdigt og til glæde og gavn og for alle der er involveret. Vi skal vise verden, hvordan vi forsat kan blive betroet vores hestes velbefindende, mener han. De senere år har ridning udviklet sig fra en elitær og utilgængelig sportsgren, til noget der bekymrer mange mennesker. For at afdække befolkningens holdning til ridesporten, har World Horse Welfare gennemført en professionel og uafhængig meningsmåling. Resultaterne har afsløret nogle alvorlige kendsgerninger om, hvordan befolkningen opfatter velfærden for sportsheste. 

Manglende tillid til brug af heste i sporten 

Resultatet af undersøgelsen var klart: 20 % støtter ikke brugen af heste i sporten under nogen omstændigheder, og i spørgsmålet om hvorvidt myndighederne prioriterede og tilgodeså hestens velfærd, svarede 20 % at deres tillid til myndighederne var faldet i løbet af de seneste to til tre år. 40 % af besvarelserne støttede kun ridesporten, hvis velfærden for hestene blev forbedret, og 75 % mente ikke, at der på nuværende tidspunkt var tilstrækkeligt med sikkerhed og velfærd for heste som var aktive i sporten. Mere end halvdelen af besvarelserne mente, at der var brug for mere viden og kommunikation om hestevelfærd i medierne. Svarene skal ikke kun ses som uvidenhed, eller en manglende forståelse for heste i sporten, forklarede Roly Owers. Mange af de mennesker, der selv havde hest, eller som regelmæssigt interagerer med heste, havde de samme bekymringer som den brede offentlighed.  

Læs også: Flotte resultater ved DM i TREC

Annonce

En uskreven kontrakt 

Begrebet Social Licence to Operate handler om den uskrevne kontrakt mellem befolkningen og en industri, der bruger dyr i forbindelse med underholdning eller arbejde, forklarer Roly Owers. For at sporten skal kunne eksistere på længere sigt, så er vi nødt til at have opbakning og accept fra den brede befolkning.  

Derfor er det et problem for sporten, hvis befolkningen ikke længere har tillid til at ryttere i tilstrækkelig grad beskytter hestenes velfærd, mener han.   

Der har været utallige sager i medierne i løbet af de seneste år, som ikke har gavnet billedet af positiv velfærd i sporten. FEI har dømt en rytter for brugen af elektriske sporer, et frygteligt billede af en væddeløbstræner der sad på en død hest, gik viralt på internettet og en video af en anerkendt rytter der slog sin hest med en kæp, blev flittigt delt på YouTube. Tilsvarende sætter historier om heste der har blod i munden, en grim plet på ridesporten, mener Roly Owers. Der er i de senere år sket en markant holdnings ændring, forklarer han. Folk både inden for og uden for hesteverdenen, er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at bruge pisken til at “opmuntre” væddeløbsheste, om det er etisk forsvarligt at holde heste opstaldet 23 timer i døgnet, eller at være uvidende om (eller værre, at ignorere) de udtryk og den adfærd, der indikerer at hesten har smerte. Udtjente væddeløbsheste er ligeledes et problem, og vi er nødt til aktivt at tage stilling til hvad der skal ske med hestene når de ikke længere kan præstere i sporten, siger han.   

Vi må tage befolkningen alvorlig 

Vi er nødt til at tage befolkningens holdninger alvorligt, understreger Roly Owers. 

Hvis en forældet praksis, og sager som ovenstående, fører til at samfundet trækker sin godkendelse af ridesporten tilbage, så kan der være en risiko for at hestes deltagelse i sport og fritid i fremtiden ikke længere bliver tilladt i sin nuværende form. Vi så det i forbindelse med femkamp til OL, hvor en hest blev slået af træneren. Det medførte en mediestorm, og det har resulteret i, at heste bliver udelukket fra moderne femkamp, og erstattet af forhindringsløb uden heste. Nogle organisationer vil helt forbyde heste at deltage i OL, på baggrund af en hest der blev skadet og aflivet efter deltagelse i Military ved OL i Tokyo. Typisk starter et tab af en social licens med negativ omtale i medierne. Derved mister offentligheden tilliden til, at der bliver taget hånd om problemerne, og det kan medføre tab af politisk opbakning til sporten. I sidste ende kan det føre til en øget regulering af sporten og i værste fald et fuldstændigt forbud. Vi kan ikke blot ignorere det og tænke, at det ikke vedrører os, mener Roly Owers. I befolkningen er alle discipliner lige, uanset om det er military, dressur eller moderne femkamp. For almene mennesker drejer problemet sig om alle der rider heste, og ikke om en bestemt disciplin. 

Social Licence to Operate 

FEIFs konference 2023 for Islandske heste var hovedemnet “Social License to Operate (SLO)”. Her fortalte Mike Weishaupt, fra Veterinæruniversitetet i Zürich, hvordan den Islandske hesteverden skal prioritere emner, der særligt rører sig inden for sporten. Der er behov for at opstille kriterier for vores arbejde. Billeder og historier omkring dårlig behandling af hestene, og ulykker i forbindelse med stævner bidrager til stærke følelser og bekymring for hestene generelt, forklarede han. For at kunne forsvare vores viden og traditioner fra fortiden i den islandske hestesport, skal det vi gør, kunne dokumenteres videnskabeligt, understreger Mike Weishaupt. Som rytter og hesteejer er det vigtigt at forstå vores ansvar. Vi skal engagere os aktivt i debatten om hestevelfærd og imødekomme bekymringerne. For Islandske heste er det især spørgsmål om rytterens vægt i forhold til hestens størrelse eller spørgsmålet om bid og bidlæsioner som påvirker hestenes velfærd under stævner. Det er afgørende, at vi forholder os til det, og at vi selv tager initiativet til at løse problemerne, fortalte Michael Weishaupt. For FEIF og deres medlemsorganisationer, er det vigtigt at blive set som dem, der prioritere og forbedre hestevelfærden. 

Læs også: Konfliktadfærd hos islandske heste 

Dårligt tilpasset udstyr er et problem 

Det er ikke kun inden for islandske heste at emnet Social Licence to Operate bliver debatteret. Den engelske hestedyrlæge Jane Nixon, har 40 års erfaring med ungheste og velfærd. Hun mener, at spørgsmålet om udstyr er vigtigt og hun ser, at der et stigende krav om tjek af udstyr ved stævner. Dårligt tilpassede hovedtøj og bid kan have en negativ effekt. ”Spænder der sidder for højt, og som giver sår på kæbeleddet, eller for stramme næsebånd, som giver skader på kindbenene, fører til et uharmonisk billede af ridesporten. Jane Nixon mener at Social Licence to Operate, er den største trussel mod ridesporten i vore dage. Ifølge Jane Nixon har internettet og sociale medier medvirket til, at der er let adgang til at se ridesport og historier om manglende velfærd spreder sig med lynets hast. Hun mener at hestesportsverdenen bliver nødt til at tage dette emne seriøst, og vise samarbejdsvilje, for at sikre, at vi kan bruge heste i sporten fremover. 

Fokus på avlen er vigtig 

Jane Nixon understreger betydningen af at forbedre træning og velfærd for unghestene, fra undfangelsen til toårsalderen, Hvis vi træffer gode avlsbeslutninger og får de første to vitale år på plads, så har vi et godt fundament. Hun forklarede at vi først og fremmest skal have heste, der er fysisk og mentalt egnede til formålet. Specielt de første to år, fra undfangelsen og til hesten er klar til tilridning. Vi skal træne vores heste, men vi skal sikre en ensartet og korrekt tilgang for, at der ikke sker skader. Det resulterer i heste, der er egnede til formålet, med mindst chance for at udvikle fysiske eller mentale problemer, og en positiv effekt på hestenes livskvalitet i fremtiden.  

Annonce

Stor opmærksomhed på sporten 

Der er stor global opmærksomhed omkring velfærd for dyr i sporten, også fra et publikum der ikke kender til hesteverdenen. Vi skal gøre os fortjent til den Sociale Licens siger hun. Vi skal vise klart og utvetydigt over for alle, der aldrig har kendt eller interageret med heste, at hesten altid kommer først, og dens sundhed og velfærd er altid altafgørende, mener Jane Nixon. Vi bliver nødt til at være afklaret omkring, hvad der er acceptabelt i forbindelse med heste. For at offentligheden kan acceptere, at ridning forsat er socialt acceptabelt, er vi nødt til at være inkluderende og se tingene fra en anden vinkel, og vi må vi ikke være afvisende overfor dem, der er uenige, forklarer hun. 

Læs også: Undgå misforståelser, som kan resultere i reduceret hestevelfærd

Praksis skal afspejle vores værdier 

Hvad kan vi i hesteverden lærer af andre, for at bevare vores sociale kontrakt med befolkningen? Det har Dr. Madeleine Campbell undersøgt. Hun er senior lektor i interaktioner og etik i forholdet mellem dyr og mennesker, og hun arbejder til daglig på Royal Veterinary College University i London. For at opretholde befolkningens tillid, så bør vores tilgang til heste være baseret på etik, mener Madeleine Campbel. Vi skal være aktive og fremadrettede, og vi skal arbejde helhedsorienteret med hesten for at beskytte velfærden. Det kræver, at vi etablerer en tillid mellem alle, som er involverede i hesteverdenen, siger hun. Tillid opstår kun, hvis befolkningen oplever gennemsigtighed, og ser at lederne og udøverne er troværdige og dygtige. Ifølge Madeleine Campbell, skal rytternes praksis afspejle de værdier vi har i samfundet. Vi bliver nødt til at kunne vise befolkningen at vi tager hensyn til hestenes velfærd. Det vil uden tvivl kræve en betydelig indsats fra alle parter, men det er en investering i sportens fremtid, mener hun.  

Vil ridesporten mon fortsætte på dette niveau i fremtiden? Foto: Canva Pro

Læs også: Hesteterapeut Line Østerhagen: ”Kvalitetsbehandling af heste er en nødvendighed”

Etiske beslutninger 

Madeleine Campbell har lavet det der kaldes Ethical Framework, en ramme til at kunne forklare, hvordan vi forholder os til hestenes velfærd. Det er et værktøj, der trin for trin forklarer, hvordan man træffer etiske beslutninger og det kan gøre det lettere at forklare befolkningen, hvorfor vi gør det vi gør.  Som heste folk ved vi, at der er mange positive situationer med hestene når vi behandler dem godt, men det er vigtigt at vi får denne side formidlet ud: hvordan vi tager etiske beslutninger i overvejelserne omkring vores heste,  hvordan har hestene det, når de er hjemme, hvad gør vi for at forbedre deres velfærd, og hvordan kommunikerer vi det ud til folk, der ikke har kendskab til heste. Det er nogle af de spørgsmål vi bør stille os selv. Hun mener, at vi skal gøre mere for at vise, hvordan hestene har det udover det tidsrum, hvor de er til show og stævner.  

Et partnerskab med hesten 

I hesteverdenen taler vi meget om et partnerskab med hesten, men hvad indebærer et partnerskab? Et partnerskab består af to ligeværdige parter, men hesten kan ikke sige fra, og er ikke altid en ligeværdig partner i sporten. Madeleine Campbell forklarer, at der i de senere år blevet forsket meget inden for hestevelfærd og vi skal tage denne nye viden til os, så vi kan gøre det så godt for hesten som vi kan. Der vil altid være en vis form for risiko i sporten, men vi skal gøre os klart, hvad det indebærer at mindske denne risiko. Man kan ikke gå igennem livet uden nogle negative oplevelser, hverken for mennesker eller dyr, men som mange hestefolk ved, er der også lige så mange positive ting ved at være sammen med heste. Det vigtigste er, at vi minimerer disse negative episoder og tager hånd om det på en god måde når de opstår, siger hun. Vi skal kunne vise, at hesten igennem hele dens liv overordnet set har det godt, og får opfyldt sine behov.  

Gør vi nok? Vi har ikke alle svarene, men vi skal gøre mere og hurtigere og vi bliver nødt til at arbejde sammen på tværs af organisationer og sportsgrene for at opretholde vores sociale kontrakt. Bekymringerne i befolkningen er reelle, og det vil eskalere, hvis ikke vi gør noget ved det, mener Madeleine Campbell.  

FEI har nedsat en Social Licence Kommission 

Madeline Campbell er en del af FEIs Social Licence kommission som blev nedsat i sommeren 2022. Den består af fem eksterne medlemmer, og er ledet af Professor Nathalie Waran fra New Zealand. FEI mener, at det er deres pligt at sætte velfærd højest på dagsordenen. På den baggrund har de nedsat en uafhængig kommission, som skal udvikle en praktisk ramme, der vil gøre det muligt for det internationale forbund at tage fat på spørgsmålet om Social License to Operate (SLO). Kommissionen har til opgave at adressere nuværende og fremtidige bekymringer i forbindelse med brugen af heste i sport. FEI-præsident Ingmar De Vos forklarer, at ridesporten og FEI’s aktiviteter mere end nogensinde før, er under offentlig bevågenhed, og igennem kommissionen, vil FEI skabe positiv forandring. Som Ingvar De Vos udtrykker det, så ønsker FEI at sætte fokus på vores største interessent – hesten. Han mener, at det er FEI´s pligt som styrende organ for ridesporten at adressere disse bekymringer på en klar og gennemsigtig måde. Vi lever i et omskifteligt samfund, hvor opfattelser ændres, og normer udvikler sig i et stadig hurtigere tempo. Ifølge Ingmar De Vos, vil denne vigtige og uafhængige kommission give ridesporten en mulighed for at komme på rette kurs, den vil kunne styrke hestenes plads i samfundet og være med til at sikre, at vi også i fremtiden vil være i stand til at ride vores heste.  

Læs også: Sov godt – En god nats søvn kan forbedre hestens humør 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce