Det sker der, når vi låner hinandens vinger for en stund

Er det muligt at vi er sammen med vores heste for at hjælpe hinanden på en udviklingsrejse, hvor vi passer på hinanden og lærer af hinanden hver eneste dag? Kan det tænkes, at der i særlige tilfælde er brug for, at vi låner hinanden ”vores vinger”, fordi én af parterne er mere udfordret i livet end den anden? Lige netop det var noget, som blev foldet ud under Ditte Youngs clinic til Hillerød Horse Show, og det var en meget rørende oplevelse for dem, som var til stede.

Equicoach og Dyretelepatør Ditte Young ønskede at vise publikum, hvordan hest og rytter kan hjælpe hinanden, når der er ekstra brug for det. Det kan eksempelvis være hvis rytteren er udfordret fysisk eller hvis hesten har begrænsninger på en eller flere måder.

Ditte Young guidede under sin clinic Heike Callsen og hendes blinde hoppe Daisy. Foto: Joakim Hediger

For at give eksempler på netop det, havde Ditte inviteret Cecilia Rosell, som er handicappet og som har adskillige diagnoser. Med sig havde Cecilia sin hest Abel, som dagligt bidrager til, at Cecilia har et meningsfuldt og godt liv.

På banen var også den blinde hest Daisy på 22 år og hendes rytter Heike Callsen. Heike hjælper Daisy på flere måder, så hun kan få et indholdsrigt og trygt hesteliv på trods af de udfordringer, som det at være en blind hest giver.

Under clinic’en guidede Ditte Young dem alle fire i hvordan de bedst muligt kan hjælpe hinanden med at udvikle sig både individuelt og sammen. Det gjorde hun blandt andet ved at telepatere live foran publikum, hvor hun spurgte ind til hvordan hestene klarede hverdagen med hver deres udfordringer. Svarene fra hestene fik tårerne frem hos flere af de fremmødte.

Cecilia Rosell

Cecilia er 24 år gammel. Hun har cerebral parese, fibromyalgi, ADHD, Raynuads syndrom (begrænset blodomløb i hænder og fødder) og skuliose. Hendes hest Abel er en 13 år gammel islænder. Han er 5-gænger, men Cecilia kan ikke holde til pas. De har været sammen i 6 ½ år. Cecilia red B-landshold i paradressur på store heste, men kunne ikke holde til det. Det krævede for mange kræfter. Men klarer det bedre med Abel, fordi han er mindre og han går i løsdrift, hvor der er mindre staldarbejde. Abel er bange for at tabe Cecilia. Han nægter at galoppere, hvis Cecilia ikke er balanceret.

Heike Callsen

Heike og Daisy har redet Grand Prix på landsplan. Heike har haft Daisy siden hun var 3 år. Daisy er 22 år, har PPID og er blind på grund af grå og grøn stær. De har aldrig været til show før, og har trænet meget lidt. De træner i cordeo for at udfordre dem selv og lave nogle andre ting. Heike ønskede at få hjælp til hvordan hun støttede Daisy, så hun kunne klare sit første show og få en god oplevelse.

Læs også: Ditte Young: “Vores intention er vigtig for at heste kan føle sig trygge”

Blinde Daisy bliver guidet af sin ejers indre blik

Historien omkring Daisy var, at hun ikke turde gå frem når de før i tiden var ude til stævner. Dengang fandt Heike ud af, at det var fordi hun så dårligt at Daisy blev usikker. Og siden dengang har de ikke været på udebane. I dag er Daisy helt blind på begge øjne.

Daisy, som aldrig før har været skadet, blev det for et år siden, og hun er først lige kommet igennem genoptræningen. Det har blandet andet betydet, at de har ikke kunne træne op til showet. Det var hendes første performance siden de lagde stævnerne på hylden for flere år siden.

Den blinde hoppe Daisy føler sig tryg på grund af sin ejers mulighed for at guide hende. Foto: CM Photography

Heike, som ejer Daisy havde på forhånd stillet Ditte Young nogle spørgsmål, som hun godt kunne tænke sig at få svar på. Blandt andet var hun nysgerrig for at vide, om Daisy kunne blive hos hende og lukke det andet ude. Havde hun tillid nok til at de kunne ride rundt og lave et program? Kunne hun være afslappet nok så hun kunne gå som hun kan derhjemme? Kort og godt – hvordan Heike kunne sørge for, at Daisy var tryg selvom hun ikke havde sit syn.

Ditte telepaterede med Daisy under showet, og Daisy svarede:

“I skal ikke have ondt af mig. Jeg har levet et langt og godt liv. Jeg kan godt se lidt – jeg ser jo de billeder, som Heike viser mig for hendes indre blik. Så jeg går ikke rundt i mørke, når jeg er sammen med hende. Jeg er så taknemmelig for at hun sender mig de billeder hele tiden. Så er jeg tryg.”

Under showet fik Daisy lov til at mærke banen og bunden et par runder før Heike gjorde tegn til at starte musikken. Og at se dem gennem en flot kür Grand Prix med både piaf, passage, piruetter, 1’er changementer i cordeo var fuldstændig fantastisk. Publikum holdt vejret mens den 22-årige blinde hoppe udførte sit program kun støttet af Heikes signaler og de billeder, som Daisy opfangede fra hende.

Cecilia Rosell med sin hest Abel. Foto: CM Photography

Abel gjorde det, som han frygtede

At bære rundt på en fysisk udfordret rytter kan give en hest en masse fysiske spændinger, men kræver også noget mental robusthed. Så Ditte Young spurgte Abel, hvordan han klarede det.

Abel gabte og frigav en masse spændinger mens han telepatisk fortalte Ditte Young, hvor han gør af alle Cecilias spændinger.

Abel: “Jeg tager imod dem. Det gør jeg gerne. Jeg kan jo ryste dem af mig. Det kan hun ikke.”

Cecilia havde spurgt Ditte, hvordan det kunne være, at han ikke ville gå i trav eller galop med hende på ryggen. Hun vidste, at han nok ville nægte at gøre det under showet. Abel fortalte Ditte under telepatien, da det blev deres tur, at han var bange for at tabe Cecilia, så det var hans måde at passe på hende.

Da Ditte spurgte Abel hvad han havde brug for, for at kunne trave og galoppere gav han indtryk af, at han havde brug for at Cecilia slappede af. Når hun holdt vejret tolkede han det som et stopsignal og som at hun var nervøs. Det gjorde ham usikker.

Ditte bad derfor Cecilia om at gøre sig ekstrem umage med sin vejrtrækning, når hun red Abel.

Da Cecilia og Abel kom på banen, gjorde Cecilia tegn til at musikken kunne gå igang. Hun pillede trensen af ham og så gik de igang med en flot freestyle.

At se Abel trave og galoppere ind på banen, da det var deres tur til en freestyle, var meget rørende. Synet fik tårerne frem i de flestes øjne, fordi Abel gjorde præcis det, han var bange for at gøre. Han var bange for at tabe Cecilia. Men fordi Cecilia slappede af, kunne han gennemføre det.

Læs også: Pararytter Cecilia Rosell: Hvis jeg ikke rider, sidder jeg i kørestol efter 14 dage

Ditte Young var vært ved et rørende show under Hillerød Horse Show. Foto: Joakim Hediger

Mange veje at gå i hestesporten

Ditte Young afsluttede clinic’en med at sige til publikum, at sådan noget som dette her imponerede hende. At der var flere veje at gå i hestesporten. Og at den dybe rejse sammen med sin hest var det som gav allermest mening i livet.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce