Med på en lytter? Få hest i ørene

Der findes et hav af bøger om heste og hestetræning, men vidste du, at du også kan finde en lang række podcasts om heste? Det vil sige, du kan få ny viden om heste direkte ind i øregangen. Du kan lytte, når du alligevel er på vej i stalden, mens du muger ud, eller mens du går rundt derhjemme og alligevel drømmer dig ud i stalden.  

Vi har samlet en række gode bud på podcasts, som handler om heste.  

Annonce

Hesteland

Simone Hoppe og Laura Krebs gør dig klogere på alt det, der vedrører hesteverden! Simone Hoppe er international dressurrytter og islænderrytter, og Laura Krebs er kommunikationsekspert. I deres podcast tager de ofte udgangspunkt i aktuelle sager, som optager hestemennesker, men der er også plads til alt fra en gennemgang af dressurprogrammer til dilemmaer fra lytterne (eller rytterne, om man vil).  

Lyt her: Hesteland eller på Spotify  
Sprog: Dansk  

Læs også: Hestebøger til træningen af din hest

Samtaler på hesteryg

Liv Martine vandt Den Store Bagedyst i 2015, men foruden at være suveræn til at bage, er hun også dedikeret hestemenneske – og det samme er hendes mor Lone! Derfor er mor og datter gået sammen om at lave en podcast, som naturligvis foregår på hesteryg i den barske nordjyske natur! Igennem episoderne når de vidt omkring, og selv om emnerne ikke altid handler om heste, er det den fælles kærlighed til de islandske heste, som er omdrejningspunktet for podcasten.  

Lyt her: Samtaler på hesteryg (kræver Podimo-abonnement) 
Sprog: Dansk  

Heste Hjerte

Sofie Mouritsen inviterer en række ryttere ind i sin podcast Heste Hjerte, hvor de sammen taler om alt der, der optager hestemennesker. Du kan blandt andet møde Camilla Stormont, hvor de to ryttere taler om, hvordan vi kan omgås og træne vores heste med forståelse og mildhed.  

Lyt med her: Heste Hjerte
Sprog: Dansk  

The Whole Horse Podcast

Alexa Linton er forfatter, underviser, hesteteraput og ikke mindst inkarneret hestemenneske. I løbet af en times tid har hun samtaler med gæster om livet med heste. Du kan blive klogere på alt fra fodring af din hest til ryttertræning sammen med Alexa Linton og hendes mange inspirerende gæster.  

Lyt her: The Whole Horse Podcast (både iPhone og Android)  
Sprog: Engelsk  

Læs også: Hestetermer: Hvad hedder det på engelsk?

CEN Nutrition 

Hvis du går bare en lille smule op i sundhed, velfærd og fodring, når det kommer til din hest, er podcasten fra Cen Nutrition perfekt til dig! CEN Nutrition er et australsk fodermærke, som producerer hestefoder med sloganet “Nature Knows Best”. I podcasten tager stifterne Peter og Bryan – ofte med gæster – fat i forskellige emner indenfor fodring af heste såsom behovet for magnesium eller fodring hen over vinteren.  

Lyt her: CEN Nutrition 
Sprog: Engelsk  

Horse Training in Harmony with Karen Rohlf 

Karen Rohlf er aktiv dressurrytter – både med og uden udstyr! I hendes podcast er der fokus på, hvordan vi som ryttere får et ligeværdigt og balanceret samarbejde med vores heste. I nogle episoder er det blot Karen, som tager fat i et specifikt emne. Andre gange får hun besøg af gæster, hvor de sammen taler om eksempelvis træningsmetoder og det gode samarbejde med hesten. 

Lyt med her: Horse Training in Harmony with Karen Rohlf 
Sprog: Engelsk  

Kom gerne med dine bud på gode podcasts om livet med de skønne heste!

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce