Store Hestedag satte besøgsrekord – igen!
Læs mere →
Når drømmen bliver virkelighed. Forestil dig, at du endelig får nøglerne til drømmegården. Timers drøftelser og planlægning er blevet til virkelighed. Hegnene står måske allerede, og hestene kan snart flytte ind. På marken blomstrer et farverigt flor af gule, hvide og blå blomster – men er marken egnet til heste, som den er? Skal den lægges om, og i så fald hvordan? Her får du tips til at vurdere og udvikle en gammel græsmark til en god hestefold – uden alt for mange søvnløse nætter.
En god græsfold skal have en varieret plantebestand af robuste græsarter og nyttige urter, som giver hestene mulighed for naturlig fouragering og sikrer både struktur og næringsstoffer i foderet. Græsserne bør være fiberrige, have passende proteinindhold og lavt sukkerindhold, så de passer til hestenes behov. Urter kan bidrage med ekstra fibre, sukker, mineraler og gavnlige plantestoffer som tanniner. God pleje og en afbalanceret afgræsningsstrategi er nødvendig for at holde folden sund og fri for skadelige planter.
Tabel 1 viser en oversigt over udvalgte græsmarksplanter og deres egenskaber:
| Plante | Funktion/virkning på marken | Virkning på hesten |
| Almindelig Rajgræs | Højt udbytte og god vækst | Høj foderværdi, sukker og fordøjelighed. |
| Rajsvingel | Krydsning mellem rajgræs og svingel. Kan dyrkes på de fleste jorde, er vinterfast og med højt udbytte. | Høj foderværdi og fordøjelighed. |
| Timoté | Flerårig græs, særdeles vinterfast, klarer også kolde forår. | God smagbarhed, lav sukker og god struktur. |
| Hundegræs | Flerårig græs, god holdbarhed og højt udbytte. | Højt protein, lavt sukker og god struktur. |
| Rødsvingel | Varig græs, danner tæt rodnet med lange udløbere. God til afgræsning. | Højt protein, lavt sukker og god struktur. |
| Engrapgræs | Varig græs. Breder sig med underjordiske udløbere, og giver god holdbarhed ved afgræsning. | Højt protein, lavt sukker og god struktur. |
| Kløver | Bælgplante, kan fiksere N fra luften. | Højt indhold af protein, høj fordøjelighed. Tåler afgræsning. |
| Lucerne | Bælgplante, kan fiksere N fra luften, lang pælerod: tørkebestandig. | Højt indhold af fibre, protein og mineraler (især Ca). Tåler ikke afgræsning. |
| Cikorie | Højt udbytte og god holdbarhed i forhold til afgræsning. | Højt indhold af mineraler og fibre, især pektin: god fordøjelighed. Hestene æder den gerne. |
| Sneglebælg | Flerårig bælgplante, bedst til hø-slæt, men kan bruges til afgræsning. | Højt indhold af fordøjelige fibre, mineraler og lav på sukker. |
| Kællingetand | Bælgplante, forholdsvist lavt udbytte. | Immunstimulerende gr. højt indhold af mineraler og viatminer, især beta-karoten og alfa-tokoferol. |
| Brændenælde | Gror ofte som ukrudt på græsmarken. | Tørret brændenælde har høj nærigsværdi, afhængig af udviklingstrin. Unge planter højt proteinindhold, ældre planter højt fiberindhold i stænglerne. |
| Lugtløs kamille | Gror som ukrudt, udpiner andre planter på græsmarken. | Ikke nyttig, hestene æder den ikke gerne. Ikke at forveksle med vellugtende kamille, som bruges i urtete mm. |
| Kruset skræppe | Stor, dominerende ukrudtsplante i græsfolden især på fugtige områder. | Er ikke giftig, men hestene æder den heller ikke gerne. |
| Ranunkel | Gror som ukrudt på græsmarker, især fugtige områder og nedbidte græsfolde. | Indeholder ranuculin, som giver irritation af hud og slimhinder. |
| Engbrandbæger | Gror som ukrudt på græsmarkerne. Modstandsdygtig mod brakpudsning. | Indeholder giftstofferne, Pyrrolizidin-alakolider, der ophobes i leveren med varige leverskader til følge. |
| Kvik | Gror som ukrudt på græsfolde, især nedbidte græsfolde, da den er meget modstandsdygtig mod afgræsning. Betragtes i normal græsmarksdrift som ukrudt fordi den sænker udbyttet af marken. | God struktur, med lavt indhold af protein og mineraler. |
Læs mere her: Urter i bekæmpelse af hestens indvoldsorm – fup eller fakta?
Naturen ændrer sig hele tiden. Uden græsning vil en mark udvikle sig til krat og siden skov. Heste kan være effektive naturplejere, fordi de æder mange forskellige plantearter og tramper jorden, hvilket giver lys og plads til nye spirer. Det gavner biodiversiteten, men kræver, at du først undersøger, hvilke arter der findes, og fjerner giftige eller uønskede planter. Her kan det anbefales, at du får en plante- og hestekyndig konsulent til at gennemgå arealet og få en snak om, hvordan du skal tilrettelægge afgræsningen og især tilsynet med at hestene trives.
Nytteplanter er dem, vi ønsker på folden, mens ukrudt er planter, der breder sig og forringer udbyttet eller er skadelige. Mange frøblandinger til heste indeholder urter som cikorie, røllike, kællingetand og lancetbladet vejbred, som kan gavne både hestens sundhed og foldens biodiversitet.
Læs mere her: 3 strategier til heste på sommerfold
Kløver kan øge proteinindholdet og er god til avls- og sportsheste, men kan give for meget energi til nøjsomme heste. Den bør balanceres efter hestenes behov. Mange græsmarker har oprindeligt været landbrugsmarker med rajgræs og kløver, og disse arter kan fortsat dominere.
I landbruget omlægges græsmarker hvert 3.-5. år for at optimere udbyttet, men på hesteejendomme kan man ofte nøjes med at vedligeholde og udvikle marken. Det kan gøres ved at fjerne ukrudt og giftige planter, kalkning og gødskning, pletsåning, anlæg af urtebede og planlagt foldskifte.
Græsmarkspleje kræver viden om planters biologi, hestenes behov og praktisk erfaring. For sportsheste kan næsten alle græsmarker bruges, med tilskud ved behov. For nøjsomme heste kræves mere styring, og i nogle tilfælde bør man helt undgå græs.