Annonce

Hjælp til selvhjælp: Mindfulness til hest

Mindfulness til hest handler om at være til stede og ikke lade sig distrahere af de følelser og tanker der dukker op i vores bevidsthed under en ridetur. Det handler om at have den fulde opmærksomhed på din hest og på, hvad der sker omkring dig i øjeblikket. Her er lidt hjælp til selvhjælp fra Malgré Tout-redaktionen, som du kan bruge, når du sidder på ryggen af din bedste ven og tankerne begynder at tage lidt for meget over.

Læs også: 2 øvelser til at få styr på nerverne under rideturen

Tænk i fremtiden fremfor i fortiden

Ofte siger man til sig selv, at man lærer af sine fejl – og det gør man også. Vores hjerner lærer af fejltagelserne, så vi er forberedt på fremtiden. Det er smart, men det kan også volde problemer. Fordi når vi tænker på fortiden, kan det sætte i gang i de følelser, vi havde i øjeblikket, og dermed tage dem med næste gang, vi står i samme situation. Når det sker, er det svært at vende den fremtidige situation til noget positivt. Derfor er det først råd, at du tænker i fremtiden fremfor i fortiden.

Find ud af, hvad der går dig på

Om det er til hest hos din underviser, eller om det er i dagligdagen, du har svært ved at tage imod kritik, så bør du finde ud af, hvad det egentlig er, der går dig på. Er det kritikken eller måden, det bliver sagt på?

Kritikken

Hvis det er kritikken, kommer det helt sikkert til at påvirke din ridning. Træneren pointerer, hvad du gør galt, og i stedet for at lytte til, hvordan du kan gøre det bedre, går din hjerne i gang med de negative tankemønstre. “Jeg gør også bare alting galt,” “Jeg har ikke øvet mig nok,” “Hvorfor er jeg så uduelig?”. Når først de tanker er sat igang, får du ikke lyttet til, hvad din træner efterfølgende siger. Hvis du tilmed tror på de negative tankemønstre, du får dannet, bliver din ridning påvirket til det dårligere.

Måden det bliver sagt

Hvis det er måden, det bliver sagt på, der går dig på, bliver dine følelser såret og du får en trang til at beskytte dig selv. Måske kombinerer du den følelse med troen på, at du ikke kan præstere, og så ender det også ud i at påvirke din ridning. Uanset hvad, kan det at være mindful hjælpe dig til at få styr på disse tankemønstre og udnytte dit fulde potentiale, men det kræver øvelse.

Læs også: Bekymringer: Derfor er du måske ofte urolig for din hest

Kontroller dine tanker

Måden du gør det på, er at bide mærke i hvad du tænker. Det er mindfulness. Hvis du bemærker at dine tankemønstre blive negative, har du muligheden for ikke at reagere på dem. Tænk eller sig højt: “Hold nu op med den negativitet. Jeg gør mit bedste, jeg skal ikke tvivle, og min overgang var faktisk rigtig fin!”

Fokuser også på din vejrtrækning. Når du har fokus på dine tanker, kan du også kontrollere, hvorvidt de skal være negative eller positive. De positive tanker kommer med stor sandsynlighed til at have en positiv indvirkning på at forbedre din ridning.

Selvfølgelig vil de negative tanker aldrig helt forsvinde, men med tiden og gennem mindfulness kan du blive bedre til at kontrollere dem. Øvelse gør mester, og husk at vær god ved dig selv. Det er faktisk det allervigtigste.

Artiklen er oprindeligt bragt i juni 2018 og er efterfølgende blevet revideret og opdateret.

Annonce

Seneste artikler

Læserhistorier: Hjertehest

Læs mere →

Tag til dyrskue med din hest eller pony!

Læs mere →

HVAD ER: Working Equitation

Læs mere →

Det er ikke kun hesten, som skal træne!

Læs mere →

Forbered din hest til forårsgræsset

Læs mere →

Årets hest – Calder “The gentle giant”

Læs mere →

Foder der kan sikre mentalt helbred

Læs mere →

Ophold på første klasse for dig og din hest

Læs mere →

Icehorse Festival 2025: Verdens største indendørs worldranking-stævne for islandske heste indtager Herning

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Taastruphøj 6, Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk